Et storstilet forsøg fra 2018 på at åbne erhvervsskolerne for folkeskoleelever for dermed at sikre flere faglærte for fremtiden er en fiasko.

Det konstaterer bl.a. erhvervsskolerne, samtidig med at statsminister Mette Frederiksen (S) og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har blæst til kulturkamp mod uddannelsessnobberi og italesat den truende mangel på titusinder af faglærte som "et gigantproblem", der står "allerallerøverst" på regeringens dagsorden.

Forsøget fra 2018 var en bred politisk aftale med titlen "Fra folkeskolen til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden", som blev indgået af den daværende borgerlige regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale og SF. For at få flere folkeskoleelever til at søge mod erhvervsskolerne i stedet for de almene gymnasier gav politikerne blandt andet erhvervsskolerne lov til at tilbyde valgfag for elever i folkeskolens 7.-9. klasse.

Folkeskolens udskolingselever skulle også have mulighed for at flytte undervisningen fra folkeskolen til en erhvervsskole, hvor de skulle kunne modtage undervisning i en reduceret fagrække i fag som dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi - samtidig med undervisning i praksisorienterede fag.

Men mulighederne bliver stort set ikke brugt.

"Det går skidt"

"Det var sådan set et rigtig godt initiativ. Men det går rigtig skidt med det. Mange af os udbyder det, men det har slet ikke fået fat og bliver slet ikke brugt i det omfang, som det var tiltænkt", fortæller Ole Heinager, der er formand for interesseorganisationen for lederne af de danske erhvervsskoler, DEG-L.

Han peger på, at den manglende brug af de nye muligheder bl.a. skyldes problemer med logistik, transport og finansiering.

Minister: Fagrækken i folkeskolen og gymnasiet er måske for ens 

"Rammevilkårene er for vanskelige. For så snart man kaster det ud i en kommune, og pengene i forvejen er sparsomme, så er det næsten dømt til at blive prioriteret anderledes, hvis der også lige skal indkøbes nye matematikbøger og være råd til lejrskole næste år. Hvorfor er det så lige, at man skal bruge 100 kroner pr. elev på, at de skal have valgfag ovre på en erhvervsskole, når de kan stå henne i skolens sløjdlokale?", lyder det fra Ole Heinager.

"Det bliver ved skåltalerne" Han peger også på, at den enkelte skoleleder ikke bedømmes på, hvor mange elever han eller hun får sendt afsted til en erhvervsskole og dermed ikke har et incitament til det.

"Og så er det selvfølgelig dyrere at tage et valgfag på en erhvervsskole, end det er måske at gå ned i sit eget skolekøkken og lave husgerning, som man altid har gjort. Hvis man fx laver en aftale med den lokale hotel- og restaurationsskole, så er det jo professionelle kokke, der står som lærere. Så jeg tror, at hvis denne fantastiske idé skal lykkes, så skal der penge med", siger Ole Heinager.

Han understreger, at hans udtalelser ikke skal ses som en kritik af folkeskolen.

"Idéen med at lave valgfag og længerevarende projekter i et samarbejde er jo rigtig god og bedre end de almindelige introdage og brobygningsdage. Men rammerne og strukturen og finansieringen har ikke været på plads. Og så bliver det ved skåltalerne og de gode hensigter, men det rykker ikke noget", siger formanden for erhvervsskolernes ledere.

Hverken Undervisningsministeriet eller erhvervsskolerne ligger inde med tal, der viser det faktiske omfang af brugen af de nye muligheder.

"Men jeg er ret sikker på, at nationale tal vil vise, at det går relativt ringe", fastslår Ole Heinager.

Nye tal: Flest skoler opretter madkundskab som toårigt valgfag

"Fine flommetaler" Samme indtryk har Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby.

"Alle de steder, hvor jeg kommer rundt, får jeg det svar, at det ikke fungerer. De er nærmest ikke kommet i gang nogle steder", siger hun - og tilføjer:

"Min oplevelse er, at det her kun bliver prioriteret, når ministrene holder taler - ikke i dagligdagen. Men det får vi jo ikke flere faglærte af. De følger jo ikke engang op på de aftaler, vi har lavet, og nu skal vi så høre fine flommetaler om, at - uha - nu er det topprioritet. Det har det jo åbenlyst ikke været i de mere end to år, de har siddet i regering", lyder det fra Ellen Trane Nørby.

Hun anklager regeringen for ikke at have fulgt op på den aftale, der blev vedtaget i 2018. "Nul, nix og nada" "Vi sidder og laver politiske aftaler og visioner, som handler om, at nu skal vi have flere faglærte, nu skal vi gøre vores folkeskole mere praksisfaglig, nu skal vi gøre udskolingens valgfagsrække mere relevant - og så sker der nul, nix og nada".

"Så nytter det altså ikke noget, at statsministeren stiller sig op i Fredericia og holder tale om, at det her er en topprioritet - for det er det jo åbenlyst ikke, når vi kigger på fakta", siger Ellen Trane Nørby.

I samfundsdebatten har der i årevis været enighed om, at Danmark kommer til at mangle mellem 70.000 og 100.000 faglærte, hvis ikke der sker ændringer i de unges uddannelsesmønstre.

Derfor har det i snart ti år været en politisk målsætning, at 25 procent af en ungdomsårgang skal starte på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

Men trods utallige initiativer - senest den brede politiske aftale fra 2018 - er der stadig lige langt til målet. Sidste år søgte 19,9 pct. af folkeskoleeleverne ind på en erhvervsskole.

Erhvervsskoleudspil: Styrket praksisfaglighed, vejledning og samarbejde med erhvervsskoler