Flere bøger og mindre it på PLC, hvis skolen skal leve op til formålsparagraffen, mener forening.
Foto: iStock/FatCamera
Forening: Uden PLC kan skolerne ikke leve op til formålsparagraffen
En skoles PLC bør være et frirum uden test og målstyring - men til gengæld med masser af kreativitet og fordybelse, siger formand for Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre (KFPLC), som er en landspolitisk interesseorganisation, der arbejder for at sætte de pædagogiske læringscentre på dagsordenen, har forud for kommunalvalget til efteråret vedtaget et nyt værdigrundlag.
Danmarks bedste skole-læringscenter trues af massiv besparelse
"Vi ser desværre en tendens til, at skolebiblioteket som et fysisk sted bliver fjernet fra elevernes bevidsthed", siger fortæller foreningens formand, Michael Nøhr, til folkeskolen.dk/plc.
"I stedet er plc gjort til en krumtap for pædagogisk IT og en vejledningskultur på skolerne, og mange steder bliver der sparet på området. Nogle steder er PLC-biblioteket ligefrem blevet lukket. Det er den forkerte vej at gå. PLC skal være et sted, hvor eleverne bliver dannede, og hvor der er rum til fordybelse. Det skal være en modvægt til den tendens, vi ser, hvor eleverne ved lidt om alt, men ikke ved meget om noget", siger han videre.
Folkeskolens formål bor på skolebiblioteket
Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre mener ligefrem, at skolerne kan få svært ved at leve op til folkeskolens formålsparagraf, hvis nedprioriteringen af PLC'er fortsætter.
"Ifølge lovens formålsparagraf skal folkeskolen udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Det kan være vanskeligt at leve op til dette med et nedprioriteret PLC", siger Michael Nøhr.
Forsker: Pædagogisk Læringscenter er reformens stedbarn
Mere tid og mindre it
På det konkrete plan opfordrer han til, at litteraturen bliver prioriteret højere på landets PLC'er, hvor digitaliseringen, efter foreningens mening, er stukket af og har taget dannelsen og fordybelsen med sig.
Når undervisningen bliver for digital, kan man ty til klodser
"Der er brug for balance mellem det digitale og de fysiske bøger", understreger han.
"Hvis ikke eleverne præsenteres for fysisk litteratur, vil de komme til at mangle alsidighed, bredde og evnen til at fordybe sig. PLC skal være til et frirum, hvor tests og læringsmål ikke dominerer og et afbræk i de ofte lange skoledage til kreativitet og fordybelse. Vi ser gerne, at skoleeleverne får frigivet flere timer til PLC og bruger den tid til at eksperimentere med litteratur, brætspil, 3D-print, podcasts, højtlæsning og alt muligt andet".
Tal højt om vigtigheden af et godt skolebibliotek
Michael Nøhr understreger, at han og foreningen håber, at det øgede fokus på PLC's betydning kan vokse op nedefra - forstået sådan at den enkelte medarbejder selv italesætter det overfor kollegaer, ledelse, elever og deres forældre.
Men foreningen arbejder også for, at især lokalpolitikere skal forstå, at skoler har brug for et fysisk PLC, hvis de skal kunne leve op til folkeskolens formål.
"Nu er der jo snart kommunalvalg, og det er jo en god anledning til at tale om den store betydning, PLC'erne har for vores folkeskoler", siger han.
Man får svagere læsere, når skolebibliotekerne underprioriteres
Læs mere
Læs hele værdigrundlaget her