"Mit første bud på en forsigtig konklusion på, hvad vi kan lære af corona-tiden er, at der skal langt mere frihed til folkeskolen".

Sådan lød det, da undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil mandag formiddag talte i forbindelse med en paneldebat på årets Læringsfestival, som grundet corona foregår online.

På spørgsmålet fra ordstyreren, om man ikke kunne have indført den frihed noget før, svarede ministeren med et skævt smil, at det kunne man da ikke afvise, at hun ville have gennemført, hvis hendes parti havde fået regeringsmagten lidt før.

Kompetencedækning er ikke løsningen alle steder 

Det går langsomt fremad mod delmålet på 90 procent kompetencedækning i folkeskolens fag. Total kompetencedækning er af regeringen og KL blevet udskudt til 2025. Men Pernille Rosenkrantz-Theil åbnede på læringsfestivalen op for, at politikerne bør overveje om målet skal opretholdes. 

"Alle de år, jeg har været på Christiansborg, og der er efterhånden uhyggeligt mange, har der været et stort pres på skolesektoren for, at der skulle være linjefaguddannede lærere i alle timerne. Den holdning har haft utroligt store konsekvenser for vores skolesystem", sagde ministeren.

"Mindre skoler er blevet lukket, fordi de ikke kunne leve op til kravet, og det betyder, at eleverne har mange flere forskellige lærere. Men da skolerne blev lukket op i foråret, og alle elever havde færre lærere, var der mange elever, især i de mindste klasser, som havde stor glæde af have få lærere. Jeg har også hørt fra skoleledere på socialt belastede skoler, at deres elever, på alle årgang, havde færre konflikter og bedre trivsel. Derfor skal vi snakke med hinanden om linjefagsdækningen. Hvad er det værd med en linjefagslærere i forhold til den ro og trivsel, få lærere giver? Det skal vi overveje fremadrettet".

Statistik: Kompetencedækning nærmer sig langsomt delmålet på 90 procent

Skoledagen kan blive for lang

Pernille Rosenkrantz-Theil har længe været forkæmper for at fastholde en lang skoledag, men også det blødte hun op for i paneldebatten.

"Jeg anerkender, at skoledagen er for lang for nogle elever. De får ikke noget ud af ydertimerne. Men det er et problem, som jeg synes, ikke er så nemt at løse, men måske kan vi bruge vores coronaerfaring til at give den gruppe lov til at modtage en del af deres undervisning hjemme".

En måde at forkorte skoledagen på kan være at skære i tiden brugt på understøttende undervisning, mente ministeren.

Undervisningsminister vil ikke skære ned på undervisningstid

"På papiret er understøttende undervisning en god ide, men i sin praktiske udførsel er der godt nok langt mellem snapsene. Så det kunne jo være, at vi skal konvertere nogle af de timer til to-lærertimer, for eksempel. Noget skal der i hvert fald laves om, for hele formålet med reformen var, at flere elever skulle forlade skolen og kunne læse og regne. Det bliver man nødt til at sige, at det har skolereformen ikke leveret på".

Lærer: Alle lærere jublede, da Rosenkrantz-Theil snakkede om kortere skoledage

Samarbejde er vejen frem 

Pernille Rosenkrantz-Theil mente, at coronatiden i den grad har vist, at samarbejde mellem skolens parter er vejen frem mod den bedste skole. 

"Det måske største fejlgreb i forbindelse med folkeskolereformen var, at man ikke var sammen om den. Her under corona har vi haft en ekstremt tæt samarbejde, og det været meget værdifuldt, og vi har truffet klogere beslutninger af den grund. Noget af det, der gik galt i '13 var, at troede man kunne bygge en skole på at være uvenner, fordi man faktisk maser en hel medarbejdergruppe, som oveni købet er kernen i det hele, og der tog man fejl. Vi skal fortsætte det tætte samarbejde på tværs af hele uddannelsessektoren, forskning, ledere, elever og lærere. Det skal vi tage med os videre fra tiden med corona".

Coronarefleksion:  Vi kan skabe en meget bedre skole