Opgør med understøttende undervisning
Tidligere undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokratiet), der stod bag folkeskolereformen, har gjort en dyd ud af at holde sig langt væk fra debatten om folkeskolen, i kølvandet på at evaluering efter evaluering har konkluderet, at reformen ikke har haft effekt for elevernes faglighed og trivsel.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Folkeskolereform: Mens vi venter på ministeren
I december gjorde hun dog en undtagelse, da hun på en konference ærgrede sig over, at reformens understøttende undervisning ikke fungerer godt nok. Ifølge den tidligere minister var det aldrig planen, at den understøttende undervisning skulle være et fag på skemaet.
Det var tænkt til, at man meget mere fleksibelt kunne arbejde med at tilrettelægge dagen, fastslog den tidligere minister.
Men sådan er det langtfra gået alle steder, og derfor var der også solid opbakning fra Danmarks Lærerforening, da Det Konservative Folkepartis Mai Mercado i februar foreslog helt at afskaffe folkeskolereformens understøttende undervisning. Forslaget kom, efter at slutevalueringen af reformen slog fast, at der ikke kunne påvises nogen effekt af den understøttende undervisning for elevernes læring og trivsel.
Derfor bør den understøttende undervisning skrottes, så skolerne selv kan bestemme, om de vil gøre skoledagen kortere, eller om de vil bruge flere resurser på tolærer-ordninger, lød det fra Mai Mercado.
Overvejelserne om at afskaffe den understøttende undervisning i den nuværende form er højt på dagsordenen hos Det Konservative Folkeparti, når undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil indkalder til forhandlinger om folkeskolen - og selv har ministeren også åbnet for at se på de elementer i reformen, der ikke virker.
