"Kun ganske få af de lærerstuderende burde blive lærere. Resten har hverken evner eller vilje".

Sådan begynder Kristian Yilmaz sit debatindlæg i Politiken Søndag, hvor han stærkt kritiserer den læreruddannelse, han netop har afsluttet, og det manglende engagement hos sine tidligere medstuderende.

Han sætter læreruddannelsen i bås med sosu-uddannelsen og betegner dem begge som en skraldespand for folk, der ikke kan blive andet. Det er ifølge ham alt for nemt at blive optaget og umuligt at dumpe.

"Jeg mener virkelig ikke, at niveauet på læreruddannelsen er af den kvalitet, som den burde være her i Danmark​, hvilket er en skam, da lærerrollen er en af de vigtigste, vi har i vores samfund. Der ender alt for mange uambitiøse og umotiverede mennesker på uddannelsen, som er der, fordi optagelsesstandarden simpelthen ikke er høj nok", siger Kristian Yilmaz til folkeskolen.dk

Han blev for nylig uddannet lærer fra læreruddannelsen i Silkeborg, og for sit afsluttende bachelorprojekt blev han i fredags belønnet med Lærerprofession.dk-særprisen om skolens dannelsesbidrag.

Dannelses-prisvinder: Populærlitteratur kan bruges til at arbejde med dannelse 

"Det er noget værre vrøvl"

Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Rasmus Holme Nielsen følte en enorm frustration, da han læste Kristian Yilmaz' indlæg.

"Min første følelse var 'hvad bilder du dig ind?'".

"Han taler ned til dem, som engang kan blive hans kolleger. Han mener, at de hverken har evnen eller viljen til at kunne blive lærere, hvilket jeg slet ikke kan nikke genkendende til. Min oplevelse er, at de lærerstuderende gerne vil være lærere, fordi de vil gøre en konkret forskel for børn og unge", siger Rasmus Holme Nielsen.

Desuden pointerer han, at Kristian Yilmaz' påstand om, at en af de største grunde til, at lærere vælger at blive lærere, er, at man i så fald får bedre løn end ved en pædagogstilling, er meget langt fra virkeligheden.

"Det er også noget værre vrøvl, at han sammenligner læreruddannelsen med en skraldespand. Jeg vil anerkende ham så langt, at ambitionsniveauet og kravene på læreruddannelsen er for lave, men det er uddannelsen og de rammer, som den har lige nu, der er problemet. Dem kæmper vi også for at ændre på. Men at diagnosticere det som værende noget, der er de studerendes eller undervisernes skyld - det er altså at skyde helt forbi skiven", fortsætter Rasmus Holme Nielsen.

Kristian Yilmaz er godt klar over, at nogle måske vil opleve han holdninger som provokation, men han ønsker blot at sætte gang i en debat om læreruddannelsens kvalitet og ambitioner.

Højere optagelseskrav

Der er flere mulige løsninger på problematikken, hvis man spørger den nyuddannede lærer. Han peger blandt andet på en ændring af kvote 2-optagelsen, som ifølge ham ikke stiller høje nok krav til de studerende.

"Det kunne være en mulighed at se på journalistikuddannelsen, som indeholder en optagelsesprøve, der bl.a. behandler emner som samfund og kultur, der er helt centrale emner, når det gælder understøttelse af elevernes demokratiske dannelse.Jeg mener, at det kunne være en god ide at gøre noget lignende for at sikre et højere fagligt niveau hos kommende studerende", siger Kristian Yilmaz.

Ingen dato for, hvornår arbejdet med læreruddannelsen går i gang 

Han retter også kritik imod, at man bevarer læreruddannelsessteder på så mange lokationer rundt omkring i landet. Han mistænker, at de optager studerende med et lavere niveau, fordi de mangler studerende og er afhængige af pengene.  

Rasmus Holme Nielsen er uenig i den påstand, og han ser det som en kæmpe kvalitet, at læreruddannelsen udbydes så mange steder i Danmark.

"Når man lærer på en læreruddannelse et sted, så peger undersøgelser på, at det også er der, hvor man efterfølgende får arbejde. Alle børn skal have muligheden for at få dygtige og veluddannede lærere, så den konklusion, mener jeg, vil være farlig at gøre sig. De uddannelser er en gave for vores folkeskole".

Forpersonen i Lærerstuderendes Landskreds fortæller også, at han ikke har et indtryk af, at de læreruddannelser, som ikke ligger i storbyen, skulle være af lavere kvalitet.

"Jeg kan ikke se, hvor han har fået belæg for den påstand henne. Det lyder som om, at han har rejst rundt i hele Danmark. Det er virkelig ærgerligt, for det er med til at understøtte en negativ italesættelse, som mange på et uvidende grundlag har omkring lærerstuderende i 2020".

Ifølge Rasmus Holme Nielsen gør det ondt, når det er nogle af deres egne studerende, som udtaler sig så negativt. Han mener ikke, at det er de studerende, den er gal med, men de rammer politikerne har stillet til rådighed.  

Vil kæmpe for en bedre læreruddannelse

Kristian Yilmaz blev færdig på læreruddannelen i Silkeborg fær sommerferien. Nu studerer han generel pædagogik på DPU, Aarhus Universitet. Han har altså ikke selv taget sin uddannelse i brug i den danske folkeskole.

Flere kvalificerede ansøgere til læreruddannelsen 

"Jeg har valgt at læse videre, fordi jeg undervejs i min uddannelse har fået en interesse for den pædagogiske idehistorie, og den interesse vil jeg gerne udforske noget mere. Det er stadig min drøm at blive folkeskolelærer, når jeg er færdig med at studere", forklarer Kristian Yilmaz.

Han kunne også godt tænke sig at arbejde på læreruddannelsen i fremtiden.

"Vi kan gøre det bedre i Danmark, det ved jeg. Det skal være mere end bare at lære eleverne at læse, stave og regne. Der skal mere fokus på dannelse i den demokratiske, kulturelle og personlige forstand. Og det kræver dannede lærere".

Lærerprofessionen skal have højere samfundsstatus

Vi skal rette blikket mod Finland, hvis man spørger Kristian Yilmaz. Her har læreruddannelsen en status, som kan sammenlignes med medicin- eller jurastudiet. Han håber på at samme udvikling i Danmark.

"Vi skal ændre samfundssynet. Vi mangler en anerkendelse og respekt for lærerprofessionen og den rolle, som læreren har. Men det er noget, som man skal gøre sig fortjent til, hvilket kræver en uddannelse, der stiller højere krav, og hvor ambitionsniveauet blandt de studerende og underviserne er større", siger han.

Her er Kristian Yilmaz og Rasmus Holme Nielsen på linje. De savner begge, at læreruddannelsen har en markant højere status i samfundet.

"Det er for mig den suverænt vigtigste profession, hvis vi skal opretholde demokrati, oplysning, ligestilling og velfærd mennesker imellem. Det er rigtigt, at man i Finland har en anden forståelse af lærerstanden, og den kan jeg godt misunde. At han skulle biddrage positivt til den fortælling, det er jeg knapt så sikker på", siger Rasmus Holme Nielsen og fortsætter: 

"Han taler grundlæggende ned om en stand, som har været med til at understøtte Danmark - at vi er et af de mest lige samfund med et af de bedste uddannelsessystemer i verden. Den stand kritiserer han dybt, og det synes jeg faktisk ikke er okay".

Kristian Yilmaz' intention var at provokere og sparke gang i en diskussion, som han håber, kan sætte endnu mere fokus på arbejdet for en bedre læreruddannelse. Men han mener ikke - som fx Danmarks Lærerforening - at læreruddannelsen skal opgraderes til et femårigt studie. I stedet mener han altså, at man med ændringer af bl.a. kvote-2 systemet skal gøre det sværere at komme ind på uddannelsen.

Stemte nej til skifte: Studerende foretrækker fortsat fireårig uddannelse 

Han anerkender, at der findes motiverede og dygtige studerende på de danske læreruddannelser. Men han synes, uddannelsen domineres for meget af dem, som ser uddannelsen som et pauserum og deres eneste mulighed for at få en videregående uddannelse.