Svend Merring er lærer, vejleder og en del af det pædagogiske læringscenter på en skole i et udsat boligområde. Som vejleder blev han bedt om at stå for den lokale fraværsindsats på baggrund af en kommunal fraværsanalyse, og det blev udgangspunktet for hans pædagogiske diplomprojekt. Her blev han nysgerrig efter at finde ud af, hvordan lærere og pædagoger kan være med til at skabe løsninger, som kan skabe højere fremmøde blandt eleverne.

Ud over prisen for indholdet i det pædagogiske diplomprojekt, som tildeles af Lærerprofession.dk's dommere af lærere, skoleledere, skolechefer, universitetsforskere, undervisere fra professionshøjskolerne og sidste års førsteprismodtager, får Svend Merring også fagbladet Folkeskolens pris for fornem formidling.  

Anerkendende tilgang

I projektets undersøgelse konkluderer Svend Merring, at lærerne er meget optaget af at undervise meningsfuldt og involverende og skabe gode relationer til eleverne. Det er et godt udgangspunkt for et højere fremmøde. Men som alle lærere ved, er det ikke altid ensbetydende med, at eleverne også oplever undervisningen som spændende. Her er det vigtigt, at lærerne lytter til elevernes oplevelser, understreger han.

"Det er ikke, fordi eleverne skal bestemme, hvordan undervisningen skal foregå. Jeg forstår godt, hvis nogen hører min ytring som "endnu en der siger, at der bare skal være spændende undervisning, og så løser det hele sig". Men det er egentlig ikke det, jeg siger. Min pointe er, at det er vigtigt, at lærerne anerkender elevernes oplevelse af, at undervisningen ikke er meningsfuld, også selvom de ikke er enige. Det er vigtigt, at læreren stiller sig nysgerrig overfor elevernes fortællinger om undervisningen og tager dem alvorligt, i stedet for at kæmpe om, hvem der har ret", siger han. På den måde positioneres eleven som en, der er værd at lytte til, og det forpligter eleven på en helt anden måde.

Lærere og pædagoger kommer i klemme

Lærere og pædagoger vil rigtig gerne understøtte elevernes fremmøde, men de kan have svært ved at se, hvordan de skal forholde sig i praksis.  "De kan komme til at stå i klemme. På den ene side skal de opfylde kravet om fraværsregistrering, som positionerer eleverne som forbrydere, og som måske ender med, at forældrene får frataget børnepengene. På den anden side skal de bevare gode og tillidsfulde relationer til eleverne og deres forældre", siger han.

Fremmøderegistrering har desuden ændret sig gennem tiden. Tidligere førte man protokol. Eleverne fik en prik i protokollen, og dem, der ikke var kommet, fik en skråstreg, som senere kunne forvandles til et andet tegn, når man fandt ud af årsagen til fraværet.

"Den gamle skråstreg var neutral, og stemplede ikke eleverne på samme måde som nutidens digitale registrering, hvor vi tvinges til at angive en årsag, inden vi kender den. Eleven dømmes altså skyldig til det modsatte er bevidst, og det kan vel ikke være meningen", siger han.

Fortællinger skaber virkelighed

Selvom Svend Merring har afsluttet sit diplomprojekt, har han langt fra færdig med sit arbejde med fraværsindsatsen, som han i øvrigt helst omtaler med den mere positive term "fremmødeindsatsen". Lige nu bruger han tid på at fortælle om sine fund i forskellige klasseteams i indskolingen. De andre lærere og pædagoger har været nysgerrige og vil gerne høre om undersøgelsen.

"Når jeg fortæller om min undersøgelse, er det meget vigtigt, at de andre involveres og tager ejerskab, så vi sammen kan finde ud af, hvordan vi bedst kan skabe positive fortællinger, der understøtter elevernes motivation til at komme i skole og lære noget ", siger han.

"Et eksempel kunne være, at man har arrangeret en tur, hvor flere af eleverne ikke møder op. Så kan man hurtigt blive skuffet og tænke, at det er nok fordi, de ikke gider. Men vi har talt om, at det er meget vigtigt, at vi forholder os åbent, og så bagefter spørge eleverne, hvorfor de ikke kom, inden vi begynder at konkludere noget. Der kan være så mange grunde. Måske har der været praktiske forhindringer derhjemme, eller cyklen var flad".  

Svend Merring oplever, at det har været en lettelse for lærerne og pædagogerne at begynde at tænke på den måde, fordi det har fritaget dem for ærgrelsen over, at det nok var fordi, deres tur ikke var spændende nok.

Hvad skaber god forandring i skolen, og hvorfor er det så svært?

Positive sms'er

På skole, hvor han arbejder, er de i fællesskab ved at eksperimentere med, hvordan man gennem konkret sprogbrug, kan være med til at understøtte elevernes fremmøde.

"Vi har talt om, at det er vigtigt at anerkende eleverne, når de møder op ved at sige ´dejligt at se dig igen' i stedet for at sige 'hvorfor kom du ikke i går?' Eller at skrive 'vi savner dit barn i dag', når man sender en sms til forældrene i stedet for 'dit barn har ulovligt fravær i dag'.  Hvis man gerne vil have, at børnene skal være elever, som gerne vil lære, bliver vi nødt til at tilbyde dem den identitet i en positiv fortælling".

Svend Merring er beæret over at modtage prisen, og han håber, at det kan være med til at sætte endnu mere fokus på, hvordan man bedst understøtter elevernes fremmøde. For som det er nu, mener han, at Undervisningsministeriets bekendtgørelse og dens fokus på ulovlighed arbejder direkte imod folkeskolens formål.

"Det er simpelthen for klodset et redskab. Derfor håber jeg, at loven på sigt ændres", siger Svend Merring Madsen.

Læs mere

PD: Lærere og pædagoger vil være med til at få fraværet ned

Projektledelse og organisationsudvikling - En fortælling omfravær

Det fandt jeg ud af,det kan vi bruge