"Den ny prøve i idræt er blevet indført, fordi vi ønsker, at eleverne skal have en skoledag med mere bevægelse", lød det for seks år siden fra daværende undervisningsminister, Christine Antorini (S), da folkeskolens idrætsfag blev lavet om til et prøvefag, der også indeholder teoretisk viden.

Sådan gik det som bekendt ikke.

At det kniber gevaldigt med at leve op til folkeskolereformens krav om 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen har længe været kendt, og forleden kunne en ny undersøgelse så afsløre, at det heller ikke står for godt til i idrætstimerne, for ofte får danske elever slet ikke høj puls eller sved på panden i idrætstimerne.

Eleverne bevæger sig kun 15,9 minutter i en typisk 45 minutters idrætslektion, og heraf er kun 8 minutter intens bevægelse med høj puls, fastslog forskere fra Institut for Idræt og Biomekanik og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet i en ny undersøgelse.

"Mængderne af fysisk aktivitet i idrætstimerne synes umiddelbart lave, og det bør danne grundlag for en diskussion af, hvilken rolle idrætsfaget skal spille for at fremme elevernes bevægelse i idrætstimerne og om faget også skal konkretisere mål her", lød det fra forskerne i undersøgelsen.

Ny forskning: Eleverne bevæger sig kun 16 minutter i en idrætstime 

Inge Dinis, idrætslærer ved Ikast Østre Skole i Ikast-Brande Kommune kalder resultatet af undersøgelsen for "sørgeligt".

"Det er for lidt. Når vi klæder om til idræt, så skal vi altså også lave noget, og man skal kunne mærke, at man skal i bad bagefter", siger hun - men understreger samtidig, at hun håber, at resultatet ville være anderledes, hvis der var blevet målt på hendes elever i idræt.

Men hun kender udmærket dilemmaet og er sikker på, at det hænger sammen med, at idrætsfaget i 2014 blev et prøvefag med teori.

Ikke negativt med idræt som prøvefag

"Men det er bestemt ikke kun dårligt. For vi er jo også nødt til at få italesat elevernes faglige læring, sundhed, trivsel og hele det sociale anti-mobbende element. Så jeg synes ikke, at det er negativt, at faget er blevet et prøvefag. Det har været med til at højne fagets status", siger Inge Dinis.

Hun siger, at hun selv er meget opmærksom på, at tingene ikke bliver for teoretisk, men at eleverne også skal have pulsen op i idrætstimerne.

"Vi er gode til at holde hinanden op på det i mit idrætsfaglærer-team. Nogle gange kan jeg godt blive for teoretisk, men så får jeg lige pegefingeren af de andre".

Inge Dinis peger ikke på én bestemt ting, der kan ændres, så elevernes aktivitetsniveau i idrætstimerne øges.

"Det handler om organisering"

"Det har jo noget med organisering at gøre. Fx har min 7.-klasse tre idrætstimer i streg - og dér kan man jo ikke have høj puls i tre gange 45 minutter. Det vil jo ikke være særlig hensigtsmæssigt, hvis de tonser afsted tre gange 45 minutter på én dag. Det handler om, at vi skal gøre det her ordentligt og være opmærksomme på det, og vi idrætslærere i teamet skal som det første led i kæden være opmærksomme på, hvad der sker. Men skoleledelserne, kommunalpolitikerne og skolechefen skal jo også", siger Inge Dinis.

Især peger hun på organiseringen af idrætsfaget i skoledagen.

"Hvis man fx fordelte de tre lektioner på to-tre dage, så ville der blive mere bevægelse. Der er mange ting i det, - det handler jo også om, hvordan det kan lade sig gøre med hal-tider og den slags ting", siger hun.

Generalsekretær: "Tankevækkende"

Også generalsekretær i Dansk Skoleidræt, Bjørn Friis Neerfeldt, finder det tankevækkende, "at der er så meget stillesiddende aktivitet i idrætsfaget".

"Men vi finder det dog vigtigt, at idrætsfaget ikke reduceres til et rent aktivitetsfag, hvor fokus udelukkende er på, at eleverne opnår maxpuls og er i konstant bevægelse. Der skal være en balance, for idrætsfaget er også et læringsfag, hvor der er en stor del teori og tid brugt på klassen til refleksioner over stoffet - bl.a. fordi der er kommet en prøve i faget, hvilket er en rigtig god ting", siger han.

Men det er åbenlyst, at tallene kalder på en drøftelse af, hvad der bruges tid på i timerne, og hvordan den gode idrætsundervisning organiseres, påpeger han.

"Eleverne kunne fx komme til at bevæge sig mere, ved at der fandtes et decideret fagrum for idrætslærerne, hvor remedierne allerede var til stede, og de teoretiske modeller hang på væggene. Ligesom i kemi, hvor der er en station til bunsenbrændere, og det periodiske system hænger på væggen. Så kunne man frigøre tid til reel idrætsundervisning. I dag bruges noget af tiden på organisering, omklædning, måske også til transport, og der skal findes remedier frem", siger Bjørn Friis Neerfeldt.

V: "Vi har en sløv regering"

Venstres idrætsordfører, Stén Knuth, der jævnligt lægger pres på undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for at få sat mere gang i de 45 minutters daglige bevægelse i skoledagen, udtrykker også bekymring over aktivitetsniveauet i idrætstimerne.

De mange stillesiddende minutter i idræt understreger blot endnu engang behovet for snarlig handling fra ministerens side, understreger han.

"Vi har en sløv regering, som ved, at det går den gale vej med elevernes bevægelse, men alligevel vender hovedet den anden vej. Det går den forkerte vej år for år, og regeringen foretager sig intet. Det er ret katastrofalt. Og Venstre har igen og igen påpeget at vi politisk skal handle. Vi har fået en sundhedskrise med corona-epidemien, men vi er med regeringens sløve ageren også ved at skabe en langvarig og mere alvorlig sundhedskrise hos børn og unge, der går i folkeskolen", siger Stén Knuth.  

Nyt udspil: Undervisningsminister vil sætte gang i bevægelse i skoledagen