Vive har læst sig igennem en lang række internationale rapporter om, hvad der skaber den gode læreruddannelse.

Den overordnede konklusion er nedslående. For Vives gennemgang viser, at der mangler "sikker viden om, hvad der virker i forhold til tilrettelæggelsen og organiseringen af læreruddannelsen". Ligesom det også konstateres, at det er svært at sammenligne uddannelsen på tværs af lande.

Rapport: Dét siger forskningen om 'den gode læreruddannelse'

Forsker: Ingen oplagte løsninger

Professor emeritus Jens Rasmussen har et stort indblik i den danske læreruddannelse og den internationale forskning i læreruddannelser rundt om i verden. Han er enig i Vives overordnede konklusion.

"Sandheden er desværre, at det ikke ser ud til, at der ligger nogle løsninger lige for. Vi kigger tit mod Finland, men det ser ud til, at den finske model kun virker i Finland", siger han.

Lang uddannelse giver finske lærere sexappeal 

Ser man på den danske læreruddannelses problemer med at tiltrække nok til uddannelsen, henviser Jens Rasmussen til Norge som eksempel på, at der ikke umiddelbart ligger en løsning, man kan kopiere i Danmark.  

Store ændringer i Norge har ikke hjulpet

Mens den danske læreruddannelse de seneste fem år hvert år har tiltrukket omkring 3.000 ansøgninger, tikker op mod 20.000 ansøgninger ind til den finske pendant. I Norge er man ifølge Jens Rasmussen inspireret af den finske succes, og derfor har man over to etaper kopieret den finske model.

Først valgte man i Norge efter finsk forbillede at opdele uddannelsen, så de studerende vælger enten at uddanne sig til en klasselærerfunktion i 0.-7. klasse eller til faglærer, der kan undervise eleverne i 5.-10. klasse. Og siden 2017 har den norske læreruddannelse været en kandidatuddannelse.

Sådan ser lærer-uddannelserne ud i de nordiske lande 

Ingen af de to markante ændringer har imidlertid indtil videre haft den ønskede effekt, lyder det fra Jens Rasmussen.

"I Norge er 1.-7.-uddannelsen blevet en lavstatus-uddannelse. Og ansøgertallet er ikke steget siden, man ophøjede uddannelsen til en kandidatuddannelse", fortæller han.

Konstant højt fravær i 25 år

Når det kommer til læreruddannelsens massive udfordringer med højt frafald blandt de studerende, kan Jens Rasmussen heller ikke umiddelbart finde gode svar i forskningslitteraturen.

"Frafaldet har været konstant højt i 25 år. I den periode har der været tre evalueringer af læreruddannelsen og fire reformer. Hver gang har man adresseret de samme problemer: frafaldet, svag rekruttering, svag kobling mellem uddannelsen og det, der sker ude i folkeskolen. Det må siges at være paradoksalt", fortæller han.

Læreruddannelsen skuffer: Frafaldet er stadig tårnhøjt 

Mentorordninger er value for money

Når han kigger forskningen igennem, finder han ét håndfast lyspunkt. Og det handler faktisk om overgangen fra uddannelsen til at kunne kalde sig ny lærer i folkeskolen.

"Der er rigtigt meget forskningsmæssigt belæg for, at der er value for money ved at arbejde mere med induction, som henviser til overgangen fra læreruddannelsen til praksis. De højt præsterende lande er kendetegnet ved, at de på en eller anden måde arbejder med at sikre nye lærere en god start på deres lærerliv. Det vil være mit bedste bud på noget nyt", fortæller han.

Minister sætter gang i ændringer af læreruddannelsen uden at love konkrete forbedringer 

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i august ud, at der skal gøres mere for, at nye lærere får en god start på lærerlivet. Indtil videre har ministeren dog ikke sat ord på hvordan.

"Jeg ved ikke, hvad ministeren forestiller sig. Men vi kan se, at det har en stor effekt, at nye lærere har et halvt eller helt år med en mentor. Mentoren kan fx på en eller anden måde være koblet til uddannelsen eller måske være en af skolens læringsvejledere", siger han.