I makkerpar har eleverne plantet to soyabønner - en er bare plantet i jord i en potte og den anden bønne er plantet i jord i en potte men er blevet tilsat en kultur af rhizobia-bakterier. I alle potter er en sensor og eleverne skal nu passe deres to planter ens og kan følge med via sensoren om planten fx mangler vand.

Forløbet varer fem uger og er designet af Life som et undervisningsforløb i biologi, fysik/kemi og geografi. På Hornbæk Skole har de modtaget et kit fra Life og heri er alt, som de skal bruge. Ideen er, at eleverne skal undersøge mikroorganismers betydning for planters vækst, undersøge sensor-teknologiens potentiale i fødevareproduktion, lære nogle fagord, diskutere udfordringer og løsninger for verdens fødevareproduktion og kunne bruge modeller til at beskrive forskellige faktorer, der er relevante i produktionen.

Evnen til at lede strøm

Men lige i dag på 9. årgang handler det om ledningsevne. Hvad skal der til for at noget kan lede strøm, spørger lærer Maria Damlund. Et kredsløb, lyder et svar.

Eleverne finder opgaven på mylife.dk og begynder at finde materialer frem til et forsøg - krokodillenæb, bægerglas, salt, demineraliseret vand, to søm, en pære, ledninger, et amperemeter og en strømforsyning.

Maria Damlund forklarer, at de skal bruge demineraliseret vand, fordi der ikke - som i vand fra vandhanen - er kalk og salte i. Det bruges for at undgå fejlkilder.

"Er det her giftigt, det her specielle vand?", spørger en elev. "Ajj, hvorfor bliver vores vand rødt", udbryder to elever under forsøget - og det er så, fordi deres søm har ligget på et bord med rester af indikatorvæske og ikke er blevet gjort ordentligt rent fra sidste forsøg.

Nyt læringsinitiativ klar - to gratis naturfagsforløb

De begynder forsøget med en teskefuld salt og tjekker med de to søm i krokodillenæb sat til kredsløbet, om de kan få en lille pære til at lyse. Det kan de. Og det gik ikke uden salt i vandet.

En dreng er ved at hælde en del mere salt i vandet. Hvorfor? Fordi de vil undersøge om lysstyrken bliver bedre, hvis der kommer mere salt i vandet, forklarer han og konstaterer, at det gør den.

"Det er fedt at lave forsøg. Det vil vi gerne oftere", lyder det fra et par elever.

Eleverne skal skrive noter til forsøget og nå at rydde op.

De tre lærere Maria Damlund, Jacob Marcussen og Jørgen Skou har sammen årgangen i naturfagene.

Sensor viser at plante skal vandes

Inde hos Jacob Marcussen skal de tale om sensor-teknologi og brainstorme over, hvad der har betydning for plantens vækst. De taler om jordens fugtighed, temperaturen, lys, næringssalte og jordens sammensætning. Men måske kan det også betyde noget, hvor porøs jorden er eller om den er stampet tæt ned om bønnen? Og hvor dybt er bønnen plantet?

Blog: Årsopgave - tilpasset pga corona

"Hvor meget jord kræver en bønneplante? Kan man egentlig gro en bønne i en tændstikæske", spørger en elev. Det må komme an på en prøve, når de frem til.

Eleverne roder med mobiler og småsnakker.

"Min plante trænger til vand", udbryder en pige. Sensoren viser på hendes telefon, at hendes ene bønne godt kunne klare at få noget vand.

Læreren indskærper, at man kun må have én variabel i et forsøg - og den variable er jo rhizobia-bakterien i den ene potte og uden den tilsætning i den anden potte, så begge planter skal vandes med målebæger og have den samme mængde vand.

"Jeg havde en hypotese om, at soyabønnen med tilsat rhizobia ville gro bedst, men sådan ser det faktisk ikke ud lige nu", siger Jacob Marcussen.

Måske vil det ændre sig længere fremme i forsøget? Lærerne taler også om, at bakteriekulturen måske ikke har klaret transporten og er død, men alt det må vise sig ved forsøgets slutning, og de diskussioner, de skal igennem, når hele forsøget er slut.

Et par elever diskuterer hvilke planter, der nu er deres. Men det kan de finde ud af ved sensorernes hjælp, for de kan se hvilke sensorer, de har tilknyttet deres mobil. Så er den klaret. De skynder sig at tage billeder af deres planter og placeringen, så de kan huske det og fotodokumentere planternes vækst.

At forstå problematikken

Maria Damlund og Jacob Marcussen fortæller, at de ofte laver forsøg i naturfagene, fordi det er vigtigt, at eleverne har noget i hænderne, selv arbejder og måske derved bedre forstår det.

"Det er dejligt at få sådan et nyt kit tilsendt. Nu er vi ikke kommet til problemfasen endnu, men jeg håber da, at eleverne tænker over, at dét, der sker på markerne, ikke er tilfældigt. At vi kan tale om økologi og bæredygtighed og at de får en forståelse af, hvordan forskerne arbejder og hvorfor", siger Maria Damlund.

"De skal lære at være undersøgende, og det kan godt være udfordrende. Og som lærer er det superdejligt, at vi kan bruge vores tid på at forberede undervisningen og ikke skal bruge tid på at skaffe alle mulige ingredienser til et forsøg. Selv jord var der med i det her kit. Det hele leveres med CFU og afleveres der igen".

Lærerne taler om, hvor meget tid de ind imellem har brugt på at skaffe forsøgsmateriale. Tid, de ikke har.

"Vi ville ikke have råd til den slags sensorer og lamper ellers. Selvfølgelig kan vi lave forsøg med mindre, men det er dejligt, når det hele er med. Det er rent plug and play", siger Jacob Marcussen.