Det er for tidligt at lægge op til at droppe de lange skoledage, der er fundamentet bag den seks år gamle skolereform, på baggrund af de nuværende erfaringer fra nødundervisningen.

Sådan lyder meldingen fra formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal efter, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil tidligere på måneden pludselig fortalte, at hun havde skiftet holdning til de lange skoledage.

Efter et opsamlingsmøde om corona-erfaringerne med de centrale organisationer på skoleområdet var ministeren klar til at trække en del af sin indtil da så massive støtte til de lange skoledage tilbage, fordi hun under skolernes nødundervisning har set, at kortere dage "har vist sig at kunne noget mere, end jeg umiddelbart havde tillagt det".

Minister i kovending: "Nogle elever har haft rigtig god gavn af kortere skoledage" 

Ministerens overraskende kovending inkluderede dog ikke en invitation til forligspartierne om nærtstående forhandlinger om skoledagens længde. For det var ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil "alt, alt, alt for tidligt", når der endnu ikke ligger nogle resultater klar fra den erfaringsindsamling fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), som hun selv har sat i gang.

Hjortdal: Mærkeligt at ministeren tager os ind i et nyt paradigme

Alligevel synes Claus Hjortdal, at det er utidigt af ministeren at komme med en så opsigtsvækkende udmelding, før der er foretaget en grundig evaluering af undervisningen siden midten af marts.

"Det er lidt mærkeligt, at ministeren nu siger, at vi kan sende eleverne tidligere hjem. Vi har jo lige haft en periode, hvor vi har haft utroligt meget fokus på, at de svageste børn ikke kunne holde til det. Nu kan de så øjensynligt pludselig godt holde til. Vi har jo ellers ment, at lektiehjælp var en god ide, så vi kan understøtte dem, der ikke kunne få hjælp derhjemme. Men nu bliver vi så taget ind i et nyt paradigme", siger skolelederformanden og tilføjer:

"Det er så farligt bare at kaste om sig med løsninger. Vi skal i stedet analysere os frem til, hvad det er, vi vil, og hvad det så vil betyde".

Rosenkrantz-Theil: Større frihed under corona har givet mere fokus på kerneopgaven 

Vi skal have tid til en grundig snak

Claus Hjortdal mener, at politikerne og parterne i og omkring skolen bør vente med bastante udmeldinger til efter, der foreligger reelle undersøgelser af nødundervisningen, og at parterne har haft mulighed for at diskutere dem.

"Jeg drømmer om, at vi kan få en grundig evaluering og derefter en grundig snak med forligskredsen, ministeren og alle parterne omkring folkeskolen. Nu er en gylden mulighed for at snakke og være åbne overfor, hvad det er for en folkeskole, vi vil fremover. Og her må vi ikke glemme, at vi også har gjort os en masse gode erfaringer fra de seks år med reformen", siger han.

DLF håber på politiske forsøg i kølvandet på corona 

Skoleledernes formand kritiserer også SF for at foreslå at fjerne en time om dagen fra elevernes skemaer.

"Det er bare et strukturelt svar, der ikke forholder sig til, hvad vi så skal i de timer, hvor eleverne er i skole. Det har vi ikke brug for. Vi har brug for at starte et andet sted, og det skal handle om, hvad det er, vi vil".

"Fagfagligheden har jo været helt væk"

Claus Hjortdal mener også, at det er forsimplet, når han hører lærere, der siger, at de gerne vil beholde skoledagen fra nødundervisningen.

"Jeg har set lærere, der siger, at vi gerne vil blive ved, som vi gør nu. Men her kan man omvendt sige, at den faglige undervisning har lidt rigtigt meget, fordi vi stort ikke har haft nogen fag i de sidste tre måneder. Det er godt, at lærere og elever har trivedes, men det har ikke været fagligt dybt. Det har været godt og udviklende, men fagfagligheden har jo været helt væk. Så jeg tror, at vi skal passe på med at sige, at det kun er det ene, der lykkes, og at den kortere skoledag er lykken".

KL: Nødundervisningen minder mange steder om den understøttende undervisning 

Pernille Rosenkrantz-Theil har valgt, at årets Sorø-møde den 5. september for politikere, fagfolk og eksperter på skoleområdet skal handle om erfaringerne fra nødundervisningen. Det glæder Claus Hjortdal, men han ærgrer sig over, at mødet først finder sted en måned efter, at der er taget hul på det nye skoleår.

"Nu kommer vi til at køre en måned, uden vi ved, hvilken retning der ønskes. Det vil sige, at vi i starten kommer til at køre sådan halvt-halvt. Det havde givet nogle gode muligheder, hvis vi havde fået en udmelding fra ministeren om, hvilken vej hun tænker, at skolerne kan begynde at gå. Hun kunne eksempelvis have sagt: 'I må gerne lave mere fleksible skoledage, hvor I i en periode trækker skoledagene sammen og kører med dobbeltdækning og så i andre perioder kører noget mere fagfagligt specifikt'. Det havde givet skolerne en form for ledetråd, og den mangler vi lige nu".

Undervisningen har været mere nærværende

Ligesom meldingerne fra især lærere og elever, mener skolelederformanden, at der er meget positivt at tage med videre fra nødundervisningen.

"Der er ingen tvivl om, at oplevelsen af at være så meget ude har været rigtig positiv. Jeg tror også, at børnene har oplevet, at de har haft en undervisning, der har været anderledes og nærværende. Og så har det at undervise i små grupper virkelig vist, hvor meget feedback lærerne kan give eleverne".

DLF til KL: I har misforstået, hvad man bruger fagtimerne til 

Ifølge Claus Hjortdal har det også været godt for eleverne, at lærerne har været nødsaget til at tage mere styring over elevernes leg.

"Lærerne har styret meget mere på grund af restriktionerne - som i øvrigt fortsætter efter sommerferien. Styringen har fået eleverne til at slappe af. For lige pludselig er det ikke den enkelte elev, der skal finde ud af, hvem de helst vil lege med".