"Det er vigtigt at arbejde med multikulturelle tekster uanset, hvilke elever man har siddende i klassen".

Så klart er budskabet fra Nadia Mansour efter, at hun afleveret sin ph.d.-afhandling på DPU/Via. I morgen forsvarer hun den virtuelt, så det er muligt at følge med online (se tilmeldingslink herunder). Hun har dels set på, hvad multikulturel litteratur er og er kommet frem til ti litterære kriterier, som kan bruges i danskundervisningen. Dels har hun iværksat og fulgt interventioner i tre 8.-klasser. Her har hun set på, hvordan elever og lærere forhandler identiteter, kulturer og læsemåder, når de læser multikulturel litteratur. Og hvilke refleksioner over elevidentiteter, kulturer og litteraturundervisning de tre dansklærere har før og efter arbejdet med multikulturel litteratur.

Kronik: Danskfaget har brug for multikulturelle fortællinger

"De tre klasser har henholdsvis 0,2 procent, 15 procent, og 87 procent tosprogede, og det er tydeligt i mine analyser, at de tre lærere går forskelligt til opgaven, og at samtalerne i klasserne bliver forskellige. Men fælles er, at lærerne fortæller, at de tosprogede elever blomstrer, fordi de har særlig viden. Men også, at alle elever positionerer sig kulturelt og religiøst i forhold til teksterne og lærer noget nyt om sig selv og andre", fortæller hun. Danske tekster om krydskulturelle liv

Hvis man som dansklærer gerne vil arbejde med multikulturelle tekster, men ikke får det gjort, kan der måske være hjælp at hente i ph.d-afhandlingen. I hvert fald, hvis ens tilbageholdenhed skyldes A) at man ikke helt ved, hvad der kan defineres som en multikulturel tekst. Eller B) er i tvivl om, hvordan man skal adressere emnet over for eleverne.

I forhold til den første udfordring har Nadia Mansour samlet ti litterære kriterier, der hver især er markører på en multikulturel tekst (se boksen).

"Det er danske tekster, som tematiserer krydskulturelle liv i Danmark. Når der opstår konflikter i forhold til kulturelle leveformer. Fx en muslimsk pige, der forelsker sig i en ikke-muslimsk etnisk dansk dreng. Når hovedpersonen bliver diskrimineret på grund af sin hudfarve, eller fordi han er vendt tilbage til Jylland fra Sjælland og taler københavnsk. Men det kan også være tekster som fx 'Ibrahims Bamse', som handler om en universel tematik, og drengen hedder så tilfældigvis Ibrahim. Det er ikke kun Yahya Hassen, men også Dorthe Nors", forklarer hun.

Manu Sareen: Mine bøger skal bryde barrierer i dansktimerne

Forskellige tilgange i forskellige klasser

I forhold til hvordan man kan arbejde med teksterne i dansktimerne, er det netop det, Nadia Mansour har set på i sine tre interventioner. Her har hun, baseret på teori, udviklet forløb med spørgsmål, som lærerne kan tage udgangspunkt i. De har selv bestemt, hvordan de har grebet det an, men de har haft et skelet og en kritisk læsning at støtte sig op ad.

"Alle tre lærere sagde, at det havde stor effekt, og at det var meget vigtigt, at de ikke selv skulle ind og lave spørgestrategien. Men de valgte at gå til det på forskellige niveauer. Den ene lærer ønskede ikke at italesætte forskelle mellem kulturer og religioner, fordi det religiøse er meget i spil i klassen i forvejen. Så hun valgte at arbejde med meget overordnede tematikker. Mens en anden gik ind og brugte de meget kritiske spørgsmål og perspektiver".

"Det afgørende er, at lærerne er bevidste om, hvilke positioner de selv indtager. Studiet viser, minoritetselever kan spejle sig i teksterne, men det er ikke sikkert, at de gør det. Derfor er det også utroligt vigtigt at være varsom med at forvente det".

Vær bevidst om, hvordan du spørger

Lærerne i Nadia Mansours studie siger, lige som hun selv, som råd til andre dansklærere: Kast jer ud i det. For alle lærer noget om andres liv ved at arbejde med de her tekster - også lærerne. Varsomheden bør være i forhold til ikke forvente bestemt positioneringer af eleverne på forhånd.

"Man skal være bevidst om sine spørgestrategier, så man ikke siger: 'Kære Sabina, jeg ved, at din mor er gift med en kvinde, så…' eller 'Kære Hassen, nu ved jeg jo, at I er muslimske, så…'. Men i stedet stille åbne spørgsmål - de samme til alle elever - så eleverne selv kan afvise eller indtage en position. Og når eleverne så selv siger 'Hjemme hos mig…', så kan man spørge ind til, hvordan og hvorfor".

Husk at se ­minoritetselever som individer

Men multikulturelle tekster bør, mener Nadia Mansour, være en fast del af pensum i dansk.

"Jeg mener, at man skal indskrive multikulturelle tekster ligesom litteraturhistorie og andre genrer. I mødet med forskellige tekster sker spejlingen. Og så opstår muligheden for at rykke sig og lære noget nyt, og det er jo der, dannelsen opstår".