Efter seks års tilløb med drøftelser og konkrete forberedelser slog Lundevejsskolen dørene op i august 2019. Specialskolen i Hørsholm har plads til 40 elever med særlige behov og rummer cirka det antal elever, der tidligere gik i små diagnoserettede specialtilbud på fire almenskoler.

»Vi drøftede i flere år, om vi skulle oprette en specialskole for at skabe et bedre tilbud. For børnene handlede det om manglende relationer og læringsfællesskaber. Der gik ti elever hvert sted, og hvis du kun går i klasse med to andre, og du ikke trives med dem, er det svært at få en god skoledag«, fortæller kommunens centerchef for dagtilbud og skole, Hanna Vinkel.

Skolestatus 2020

En anden udfordring var, at hvis et tilbud fik visiteret bare to elever færre end normeringen, skulle der siges farvel til medarbejdere.

»Når vi fik brug for kompetencerne igen, havde medarbejderne fundet andre job. Samtidig ønskede vi at oprette skole ud fra andre principper end efter dia­gnoser. Nu sætter vi eleverne sammen efter deres resurser. De har typisk mere end én diagnose, og hvor én kan være fremtrædende, når eleverne er små, kan det være en anden dia­gnose på mellemtrinet. Tidligere skulle børnene skifte tilbud, men nu har vi faglighederne under samme tag«, siger Hanna Vinkel.

Dermed er Hørsholm en del af en tendens. Siden 2010 er antallet af specialskoler faldet fra 188 til nu 128, viser Undervisningsministeriets tal. Over halvdelen af de 50 skoler forsvandt i årene omkring 2012, da inklusionsloven trådte i kraft. Nu åbner nye specialskoler, viser Folkeskolens årlige status over skoleændringer.

En attraktiv arbejdsplads

Ud over Hørsholm åbnede Halsnæs Kommune i Nordsjælland en specialskole i 2019. Lillebjerg Skole har 50 elever i specialskole, 30 i dagbehandling og bliver udvidet med et såkaldt 14-21-tilbud for 25 børn med familiemæssige vanskeligheder. Skolen skal bo i en nedlagt indskolingsafdeling i Hundested, som er ved at blive bygget om, så i år har skolen sine elever på to andre matrikler.

»Vi har næsten haft danmarksrekord i anbringelser, og med et lokalt tilbud kan forældrene stadig have en tilknytning til deres børn. Vi vil også arbejde væsentligt mere forebyggende, og det kræver, at vi er et attraktivt sted for medarbejdere, som er kompetente til at løse opgaven«, siger Helge Friis (Socialdemokratiet), formand for udvalget for skole, uddannelse og dagtilbud.

Han er sikker på, at Lillebjerg Skole bliver en attraktiv arbejdsplads, når medarbejderne kommer i samme hus.

»Mange skal pendle for at arbejde hos os. Derfor bliver vi ikke overrendt, når vi søger lærere, men når skolen får volumen, kan medarbejderne hjælpe hinanden med at udvikle sig fagligt«.

En afdeling føler sig let overset

I år åbner Lolland en specialskole med afdelinger på flere matrikler rundtom i kommunen. Skolen får egen leder, et budget på 40 millioner kroner og en afdelingsleder på hver enhed.

Leder: Kan man lære af fortiden?  

»Det er mere fleksibelt, at skolen har sin egen økonomi, for så kan den kanalisere penge hen til en afdeling med spidsbelastning. Samtidig har vi oprettet et visitationsudvalg med lederen af specialskolen, lederen fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og mig. Vi har overblikket over alle tilbud og ser på mulighederne fra barnets vinkel. Hvis vores specialtilbud lå under forskellige almenskoler, kunne der gå købmandskab i det imellem skolerne, og det undgår vi med en selvstændig specialskole«, siger skolechef Espen Andersen.

Til næste år følger Varde Kommune trop og åbner en specialskole med 200 elever og 100 medarbejdere på den nuværende Sct. Jacobi Skole, der som led i en større strukturændring nedlægges som almen folkeskole.

»Vi opnår synergi ved at samle de faglige kræfter fra de specialafdelinger, vi har på to almenskoler i dag. Samtidig får vi en skolebestyrelse, som kun tænker på specialdelen«, siger Peder Foldager (Venstre), formand for udvalget for børn og læring.

Ligesom sin kollega i Halsnæs peger Peder Foldager på, at lærerne får bedre mulighed for at trække på hinandens kompetencer, når de arbejder samme sted.

»Lærerne i de to specialafdelinger er dygtige, men jeg tror ikke, at de altid får den opmærksomhed, de kunne ønske. Det er ikke en kritik af lederne på de to skoler, for det er sådan, virkeligheden er, når man arbejder i en afdeling. Nu får vi en skoleledelse med fuldt fokus på specialområdet, og som kan dele børnene i grupper, hvor de matcher hinanden i forhold til deres udfordringer. På den måde kan skolen arbejde med fagligheden«, siger Peder Foldager.

Inklusion står stadig på dagsordenen

På Lolland er specialskolen et resultat af en ny strategi, som også skal styrke inklusionen.

»Antallet af visitationer til specialtilbud er steget og steget. Vi vil hellere inkludere eleverne i almenskolen, og derfor sætter vi også ind med læringsfællesskaber, som kan rumme flest mulige børn«, siger Espen Andersen.

Fremover skal skolerne betale for at få en elev på specialskolen. Det skal give skolerne incitament til selv at skabe et tilbud til eleven. Netop den model har i andre kommuner skabt kritik af, at skolerne så ikke sender de elever af sted, som har brug for at komme på specialskole. Derfor vil skolechefen og lederen af specialskolen følge op på, hvordan læringsfællesskaberne på skolerne fungerer.

»Vi vil ikke ud i, at skolerne opretter selvopfundne specialklasser. Hvis de vil beholde en elev med særlige behov, kan de løse det med tolærerordninger eller ved at tage eleven ud af klassen til nogle ting, men det meste af tiden skal eleven gå i sin almenklasse«, siger Espen Andersen.

Den helt store udfordring ligger i at skabe positive læringsfællesskaber i almenskolen, mener han.

»Lærerne skal til at indrette undervisningen efter, at de har elever med særlige behov i klassen. Det er en svær øvelse, så vi vil arbejde med observation af lærerne og feedbackkultur. Det skal vores læringscenter være med til at udvikle. Vi arbejder i forvejen med co-teaching, og det kan godt blive bedre. Vi har også talt om, at specialskolen kan tage ud og hjælpe skolerne med specialviden. Det er dog ikke besluttet endnu«.

I alt skal 70 lærere og pædagoger skifte arbejdsplads, fordi de nuværende decentrale specialtilbud ikke findes efter sommerferien.

»Vores mål er at sluse elever tilbage til almenskolen, i takt med at læringsfællesskaberne udvikler sig, så halvdelen af de 200 nuværende elever i specialtilbud går i almenskole om to-tre år. Det betyder, at specialskolen mister penge. Til gengæld får almenskolerne råd til at hente personale fra specialskolen, for den samlede resurse på 700 millioner kroner bliver i skolevæsenet«, siger Espen Andersen.

Specialskole er en ligeværdig partner

Heller ikke Lundevejsskolen i Hørsholm får lov til at passe sig selv. Også her er inklusion på dagsordenen.

»Som mange andre kommuner har vi et merforbrug på specialundervisning, og alle har været åbne for en forandring på området. Derfor vurderer specialskolens leder og medarbejdere løbende, om den enkelte elev er klar til at indgå i fællesskabet i almenskolen både fagligt og socialt«, siger centerchef Hanna Vinkel.

Det er en stor styrke, at specialskolen har egen leder, bestyrelse og medarbejdere, som alle har fokus på elever med særlige behov, mener hun.

»Det giver ligeværdighed i forhold til de andre skoler, at specialskolen ikke bare er en afdeling på en anden skole. Vores skoleledere mødes hver 14. dag, og specialskolelederen er med. Her træffer vi fælles beslutninger på det specialpædagogiske område. Vi har fået øget fokus på specialområdet og har taget et samlet ryk, fordi vi ønsker at arbejde med specialundervisning på en anden måde«.

Tanken er, at der skal skabes flere pædagogiske tilbud på almenskolerne, og Lundevejsskolen er en vigtig del af det arbejde.

»Specialskolen er en vigtig part og samarbejdspartner i vores videns- og kompetencecenter. Det er ikke i gang endnu, men der er afsat knap 1,3 millioner kroner i budget 2020. Det vil igen skabe tæt kontakt mellem specialskolen og almenskolerne«, siger Hanna Vinkel.

Selvstændig specialskole giver eleverne en identitet 

Større bevægelse mellem almen- og specialskole

I Varde har politikerne diskuteret, om specialskolen kommer for langt væk fra almendelen. Men også i det vestjyske skal skolen ses i en ny kontekst.

»Vi skal have større bevægelse mellem specialskolen og almenskolerne omkring de gråzonebørn, som er udfordret i almenskolen, men er lidt for gode til specialskolen. Enten skal de være begge steder, eller vi skal løfte almendelen, så de kan være der på fuld tid. Den interaktivitet tror jeg ikke, man havde, da man for år tilbage nedlagde specialskoler. Dengang levede skolerne deres eget liv«, siger udvalgsformand Peder Foldager.

I dag er det et ønske fra både politikere, almenskoler og lederen af den kommende specialskole, at der skal gøres noget for gråzonebørnene.

»Det er et godt udgangspunkt. Samtidig får specialskolen en bestyrelse med forældre, som kan byde ind med erfaringer om børn med særlige behov. Det øger chancen for succes«, siger Peder Foldager.

I Halsnæs er det også et mål at sluse elever tilbage til almenskolen.

»Lederen af specialskolen sidder med i ledelsesteamet under skolechefen, og det sikrer en hurtig kommunikation skolerne imellem. Når vi køber tilbud uden for kommunen, kan vi ikke altid være sikre på, at vi får et godt samarbejde«, siger udvalgsformand Helge Friis.