Dannelunde Skole er i praksis lukket ned, for forældrene har taget deres børn ud.

Skolestatus 2020

Tre skoler forsvinder, 14 skoler lægges sammen, og tre nye specialskoler åbner. Det er nogle af ændringerne til næste skoleår, viser Folkeskolens årlige gennemgang af de kommunale skolestrukturer.

Offentliggjort

OM FOLKESKOLENS UNDERSØGELSE

Nedlæggelse:

Undervisningen ophører i bygningerne, og eleverne flyttes til eneller flere andre skoler.

Sammenlægning:

Undervisningsstederne opretholdes, og skolerne fortsætter som énskole på flere matrikler.

Fælles ledelse:

Skolerne er fortsat selvstændige, men deler ledelse.

Elevtal:

Tallet i parentes viser elevtallet, som det fremgår af skolenshjemmeside eller ved henvendelse til skolen.

Kilder til undersøgelsen: Samtlige lærerkredse i DanmarksLærerforening


Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Rudersdal lægger otte skoler sammen parvis, så de reduceres til fire skoler med hver to afdelinger. Dermed tegner den nordsjællandske kommune sig for over halvdelen af dette års sammenlægninger. I alt bliver 14 skoler lagt sammen parvis.

3 skoler nedlægges

Dannelunde Skole på Lolland nedlægges. Beslutningen blev truffet for et år siden under en større ændring af skolestrukturen. I praksis eksisterer skolen ikke længere, da forældrene har flyttet deres elever. Guldborgsund og Aarhus bliver hver en skole fattigere, da begge kommuner lægger to skoler sammen på den enes adresse. Begge steder får skolen et nyt navn. I Aarhus flytter skolen ind i en nybygget skole i 2025.

7 afdelinger nedlægges

Syv afdelinger, som ligger på selvstændige matrikler, nedlægges. I fire tilfælde er det et resultat af en tidligere beslutning. I Svendborg bliver heldagsskolen en afdeling fattigere, når skolen flytter fra sine to afdelinger til sommer for at samles på en tidligere folkeskole. I januar i år flyttede eleverne på to sammenlagte skoler ved Herning ind i en nybygget skole. Ved Aabenraa blev eleverne fra to sammenbragte skoler samlet efter en udvidelse af den ene matrikel, og hos naboerne i Haderslev skiftede en afdeling med specialelever fra en folkeskole til kommunens specialskole.

3 nye specialskoler og en lukning

I Køge Kommune bliver en specialafdeling under en folkeskole i Herfølge selvstændig til sommer, og Lolland opretter en specialskole, som kommer til at bestå af den nuværende centerafdeling for elever med autisme og multihandicap i Maribo og afdelinger for elever med andre udfordringer tre andre steder i kommunen. Slagelse Kommune åbner et dagbehandlingstilbud med skole for op til ti elever for at undgå anbringelser. Aalborg går den modsatte vej og nedlægger Godthåbsskolen med to afdelinger.

1.084 skoler - 128 specialskoler

Der har tidligere hersket forvirring om, hvor mange skoler vi har i Danmark. Det skyldes, at nogle sammenlagte skoler har beholdt deres skolenummer, så én skole med for eksempel tre matrikler fortsat figurerede som tre skoler. Nu laver Undervisningsministeriet en opgørelse, som udelukkende omfatter selvstændige skoler - uanset om de ligger på en eller flere matrikler. Opgørelsen viser, at der i dette skoleår er 1.084 folkeskoler og 128 specialskoler.

_______________________________________________________

Rudersdal

Ny Holte Skole (508) og Dronninggårdskolen (742) i Holte lægges sammen. Høsterkøb Skole (216) og Sjælsøskolen (688) i Birkerød lægges sammen. Vangeboskolen (388) i Søllerød og Nærum Skole (542) lægges sammen. Bistrupskolen (448) og Toftevangskolen (507) i Birkerød lægges sammen. Otte skoler bliver således til fire matrikelskoler, hvorefter kommunen har otte skoler i alt.

Helsingør

Helsingør Skole (1.782) bestod indtil nytår af fem matrikler, men efter udbygning af Byskolen blev afdelingen Skolen ved Kongevejen med cirka 300 elever nedlagt. Nu består Helsingør Skole af afdelingerne Nygaard Skole (75) med specialundervisning, Nordvestskolen (364), Skolen ved Gurrevej (501) og Skolen i Bymidten (842).

Gribskov

Afdeling Rostgårdsvej (230) med udskoling under Gilbjergskolen (868) i Gilleleje nedlægges, når udbygningen af afdeling Parkvej står klar omkring efterårsferien. Herefter består Gildbjergskolen af afdelingerne Parkvej (418) og Blistrup (120).

Egedal

Toftehøjskolen (234) under Distriktsskole Ølstykke (1.170) nedlægges. Herefter vil skolen bestå af afdelingerne Hampelandskolen (414) og Maglehøjskolen (522). Initiativtagere arbejder på at oprette en privatskole i Ølstykke, men ikke på Toftehøjskolens matrikel.

Søagerskolen (224) under Distriktsskole Smørum (1.625) nedlægges. Herefter vil skolen bestå af afdelingerne Balsmoseskolen (580) og Boesagerskolen (821).

Næstved

Afdeling Uglebro (204) under Kobberbakkeskolen (1.785) nedlægges. Skolen fortsætter derefter med afdelingerne Rønnebæk (153), Sydby (342), Sjølund (457) og Sct. Jørgen (587). Lukningen af Uglebro indebærer, at eleverne herfra flytter til Sydby, og at eleverne i almendelen på Sydby flytter til Sjølund, mens specialafdelingen forbliver på Sydby.

Guldborgsund

Lindeskovskolen (177) og Østre Skole (457), begge i Nykøbing, lægges sammen under navnet Østerbroskolen på Lindeskovskolens adresse. Skolen kommer muligvis til at bruge lokaler på Østre Skole i næste skoleår.

Lolland

Dannelunde Skole (0) nedlægges. Beslutningen blev truffet for et år siden i forbindelse med en større ændring af skolestrukturen, som betød, at en række sammenlagte skoler igen blev selvstændige. I praksis eksisterer Dannelunde Skole ikke længere, da forældrene har flyttet deres børn til andre skoler. En kreds af tidligere lærere og forældre arbejder på at åbne en friskole i landsbyen.

Svendborg

Vestermarkskolens afdeling i Ollerup nedlægges. Afdelingen opstod, da Bymarkskolen i 2011 blev lagt sammen med Vester Skerninge Skole under navnet Vestermarkskolen (331). To år senere blev eleverne i Ollerup på opfordring fra skolebestyrelsen flyttet til Vester Skerninge. Frem til sommerferien rummer afdelingen alene en værkstedsklasse med plads til ti elever.

Svendborg Heldagsskole (35) består af afdelingerne Juulsgård i Rantzausminde ved Svendborg med indskoling og Gammel Nyby på Tåsinge. I maj nedlægges de to afdelinger, og skolen fortsætter på Vestermarkskolens nuværende afdeling i Ollerup. Svendbog Heldagsskole hører under ledelsen på CSV Sydfyn, Center for Voksenundervisning.

Kolding

Specialcenter Brændkjær (60) med elever fra 0. til 6. klasse på Brændkjærskolen (860) i Kolding flyttes til nybyggede lokaler i Specialcenter Vonsild (31), som rummer 7. til 9. klasse på Vonsild Skole (522). Begge specialcentre underviser elever med vidtgående fysiske og psykiske handicap og elever med infantil autisme med lavt funktionsniveau. Ud over bedre faciliteter skal flytningen gøre det nemmere at tilpasse overgangen mellem skolens trin til den enkelte elevs behov og give medarbejderne bedre adgang til sparring.

Haderslev

Moltrup Skole (25), som underviser elever med følelsesmæssige og sociale vanskeligheder, er pr. 1. januar 2020 nedlagt som matrikelskole under Fællesskolen Hammelev Sct. Severin (703) og er nu en afdeling under specialskolen Louiseskolen (200). Fællesskolen Hammelev Sct. Severin fortsætter med afdelinger i Moltrup og Hammelev, mens Louiseskolen har afdelinger på fem matrikler for elever med autisme, ADHD, generelle indlæringsvanskeligheder og følelsesmæssige og sociale vanskeligheder.

 

Aabenraa

I 2012 blev Fladhøjskolen og Rødekro Skole slået sammen til Hærvejsskolen (713) med en plan om at samle eleverne på den gamle Fladhøjskolen. Udvidelsen af skolen var som ventet klar i januar, så i dag består skolen af en matrikel.

Aarhus

Tovshøjskolen (221) i Gellerup og Ellekærskolen (237) i Hasle lægges sammen under navnet Ellehøjskolen på Ellekærskolens adresse. I 2025 flytter skolen til en nybygget skole i Gellerup.

Herning

Ørnhøj Skole (93) og Vinding Skole (536) lægges sammen.

Hammerum Skole (421) og Gjellerupskolen (535) blev lagt sammen i 2019. I januar i år flyttede eleverne ind i den nybyggede Lindbjergskolen (950) mellem Hammerum og Gjellerup. 

Ringkøbing-Skjern

Alkjærskolen (350) og Ringkøbing Skole (763) lægges sammen.

Randers

Specialskolerne Vesterbakkeskolen (110) og Firkløverskolen (150) lægges sammen. Samtidig nedlægges Firkløverskolens afdeling i Mørke (20) på Djursland. Til gengæld kommer skoleafdelingen på Mellerup Skolehjem (20) med i den nye skole, som kommer til at bestå af to matrikler i Randers og en i Mellerup.

Vesterbakkeskolen underviser elever med generelle indlæringsvanskeligheder, socio-emotionelle vanskeligheder, autisme og udviklingsforstyrrelser. Firkløverskolen er et helhedstilbud for elever med autisme eller svær ADHD, mens hovedparten af eleverne på Mellerup Skolehjem er præget af store sociale og følelsesmæssige udfordringer og/eller en gennemgribende udviklingsforstyrrelse med psykiatrisk overbygning som eksempelvis autisme, ADHD eller OCD.

Aalborg

I 2016 blev specialskolerne Godthåbskolen (15) og Øster Uttrup Skole (15) lagt sammen. Begge skoler underviser elever med familiemæssige vanskeligheder, og planen var at samle eleverne på én matrikel, når kommunen havde fundet et egnet sted. Nu har kommunen ændret kurs, så til august bliver begge afdelinger nedlagt, og eleverne fortsætter enten på Svenstrup Skole (490) eller Vodskov Skole (670).

Samtidig flyttes støtte og behandlingstilbuddene Bakkeø, Vissegård og Bådgruppen fra familie- og beskæftigelsesforvaltningen til skoleforvaltningen. Bakkeø og Vissegård med i alt 25 elever ligger i samme hus og lægges begge ind under Vodskov Skole, mens Bådgruppen bliver et fælles undervisningssted for de tre skoler med behandlingstilbud for børn, unge og familier. Udover Vodskov Skole er det Svenstrup Skole og Gl. Lindholm Skole (608). 

Konsekvenser af tidligere beslutninger

Helsingør

Helsingør Skole (1.782) bestod indtil nytår af fem matrikler, men efter udbygning af Byskolen blev afdelingen Skolen ved Kongevejen med cirka 300 elever nedlagt. Nu består Helsingør Skole af afdelingerne Nygaard Skole (75) med specialundervisning, Nordvestskolen (364), Skolen ved Gurrevej (501) og Skolen i Bymidten (842).

Egedal

Toftehøjskolen (234) under Distriktsskole Ølstykke (1.170) nedlægges. Herefter vil skolen bestå af afdelingerne Hampelandskolen (414) og Maglehøjskolen (522). Initiativtagere arbejder på at oprette en privatskole i Ølstykke, men ikke på Toftehøjskolens matrikel.

Søagerskolen (224) under Distriktsskole Smørum (1.625) nedlægges. Herefter vil skolen bestå af afdelingerne Balsmoseskolen (580) og Boesagerskolen (821).

Næstved

Afdeling Uglebro (204) under Kobberbakkeskolen (1.785) nedlægges. Skolen fortsætter derefter med afdelingerne Rønnebæk (153), Sydby (342), Sjølund (457) og Sct. Jørgen (587). Lukningen af Uglebro indebærer, at eleverne herfra flytter til Sydby, og at eleverne i almendelen på Sydby flytter til Sjølund, mens specialafdelingen forbliver på Sydby.

Guldborgsund

Lindeskovskolen (177) og Østre Skole (457), begge i Nykøbing, lægges sammen under navnet Østerbroskolen på Lindeskovskolens adresse. Skolen kommer muligvis til at bruge lokaler på Østre Skole i næste skoleår. 

Lolland

Dannelunde Skole (0) nedlægges. Beslutningen blev truffet for et år siden i forbindelse med en større ændring af skolestrukturen, som betød, at en række sammenlagte skoler igen blev selvstændige. I praksis eksisterer Dannelunde Skole ikke længere, da forældrene har flyttet deres børn til andre skoler. En kreds af tidligere lærere og forældre arbejder på at åbne en friskole i landsbyen.

Haderslev

Moltrup Skole (25), som underviser elever med følelsesmæssige og sociale vanskeligheder, er pr. 1. januar 2020 nedlagt som matrikelskole under Fællesskolen Hammelev Sct. Severin (703) og er nu en afdeling under specialskolen Louiseskolen (200). Fællesskolen Hammelev Sct. Severin fortsætter med afdelinger i Moltrup og Hammelev, mens Louiseskolen har afdelinger på fem matrikler for elever med autisme, ADHD, generelle indlæringsvanskeligheder og følelsesmæssige og sociale vanskeligheder.

Aabenraa

I 2012 blev Fladhøjskolen og Rødekro Skole slået sammen til Hærvejsskolen (713) med en plan om at samle eleverne på den gamle Fladhøjskolen. Udvidelsen af skolen var som ventet klar i januar, så i dag består skolen af en matrikel.

Herning

Ørnhøj Skole (93) og Vinding Skole (536) lægges sammen.

Hammerum Skole (421) og Gjellerupskolen (535) blev lagt sammen i 2019. I januar i år flyttede eleverne ind i den nybyggede Lindbjergskolen (950) mellem Hammerum og Gjellerup.

 

Kommende nedlæggelser og sammenlægninger

 

Hillerød

Hillerød Dagbehandlingsskole (40) blev til ved en sammenlægning af Store Dyrehave Skole og Ullerødskolen i 2019. Skolen underviser normalt begavede elever med sociale, psykiske og familiemæssige vanskeligheder, og planen er at samle eleverne på én matrikel for at gøre arbejdstid og anden drift mere økonomisk. Eleverne skal enten samles i en af de nuværende afdelinger eller et helt tredje sted, men der er ikke sat årstal på, hvornår det sker.

Odense

H.C. Andersen Skolen (301) nedlægges i 2021, og eleverne fortsætter på Abildgårdskolen (424). Begge skoler ligger i Vollsmose, hvor børnetallet ventes at falde med godt en tredjedel i de kommende år, hvilket skyldes bolignedrivninger som følge af regeringens ghettoplan.

Vejle

Afdeling Skovbyvej (119) i Andkær under Fælleshåbsskolen nedlægges i 2021, hvorefter Fælleshåbsskolen (541) vil ligge på én matrikel i Gauerslund ved Børkop.

Varde

Sct. Jacobi Skole (489) i Varde nedlægges i 2021 og genopstår som specialskole med elever fra specialafdelingen på Lykkesgårdskolen og specialafdelingen Labyrinten (90) på Trane Skole, afdeling Tistrup Skole.

Samtidig nedlægges Brorsonskolen (653) i Varde og rives ned. I stedet åbner den nybyggede Frelloskolen med to tredjedele af elevene fra Sct. Jacobi Skole og alle elever fra Brorsonskolen. De øvrige elever fra Sct. Jacobi Skole fortsætter på Lykkesgårdskolen.

  Ringkøbing-Skjern

Hvide Sande Skole (348) består af afdeling Fjordskolen (126) med 0. til 3. årgang og afdeling Skolevej (212) med 4. til 9. årgang. På grund af faldende elevtal overvejer kommunen at samle eleverne på afdeling Skolevej, men det kræver investeringer, og der er ikke sat årstal på.

Syddjurs

På grund af faldende elevtal stiler kommunen efter at nedlægge den ene af Ebeltoft Skoles (560) to afdelinger i 2022. Ebeltoft Skole blev dannet i 2012 ved en sammenlægning af Skelhøjskolen og Toftevangskolen. Planen er at samle eleverne på den tidligere Toftevangskolen, som i dag rummer 0. til 5. klasse (320).

Viborg

Bøgeskovskolen (419) og Egeskovskolen (514) i Bjerringbro lægges sandsynligvis sammen i 2021.

 

Nye skoler

 

København

Skolen i Nordøstamager med plads til op mod 1.000 elever forventes at stå klar i Holmbladsgade i efteråret 2022. Reelt er skolen i drift med en børnehaveklasse i indeværende skoleår på Skolen på Amagerbro. Navnet Skolen i Nordøstamager er foreløbigt.

Skolen på Sluseholmen ved Sydhavnen åbnede i 2019 med elever i børnehaveklasse. I første omgang fik skolen til huse i pavilloner ved Skolen i Sydhavnen med egen daglig leder. Til august flytter skolen til pavilloner på Enghave Brygge, indtil skolen kan rykke ind i nye bygninger med plads til 840 elever ved årsskiftet 2023/2024. Formelt set kan en skole med under tre årgange og under 100 elever ikke være selvstændig. Derfor hører den nye skole i de første år administrativt til Tove Ditlevsens Skole på Vesterbro. Den nye skole har ikke fået navn endnu, men kommunen omtaler den som Skolen på Sluseholmen.

Derudover har kommunen skoler på tegnebrættet ved Sjællandsbroen på Amager og i De Gamles By på Nørrebro.

Hvidovre

Specialskolen Sporet (25), som underviser elever med psykosociale vanskeligheder, flytter fra Enghøjhuset til den tidligere Sønderkærskolen, der blev nedlagt i 2012. Samtidig overtager Sporet to gruppeordninger for elever med ADHD fra Holmegårdsskolen (555) og kommer dermed op på 55 elever. Hvidovre Privatskole har lejet dele af Sønderkærskolen siden sin opstart for snart fem år siden, men flytter i egne lokaler efter sommerferien.

10. klasse Center Hvidovre (88) flytter samtidig fra Engstrandskolen (560) og lægges sammen med ungdomsskolen i Enghøjhuset.

Flytningerne skal øge kapaciteten på folkeskolerne, da Hvidovre Kommune forventer at have 600 flere elever om otte-ti år.

Køge

Holmehus (28), som i dag er en specialafdeling under Holmebækskolen (320) i Herfølge, bliver selvstændig 1. august i år. Holmehus underviser primært normaltbegavede elever med socio-emotionelle udfordringer, og meningen er, at skolen skal være dobbelt så stor. Skolen skal blandt andet udvides med indskoling, og over tid flyttes elever til Holmehus fra Ellebækskolen, som er en specialskole i landsbyen Gørslev.

Slagelse

I løbet af efteråret åbner et dagbehandlingstilbud med skole for op til 10 elever i Havrebjerg. Målet er at undgå anbringelser. Skolebygningerne i Havrebjerg har stået tomme, siden Havrebjerg Heldagsskole flyttede ind på Nørrevangskolen i Slagelse i 2014. I dag hedder skolen Slagelse Heldagsskole. Nørrevangskolen blev nedlagt som folkeskolen i 2012 og rummer i dag også CSU Slagelse og Klostermarken Skole, som er et tilbud for særligt behandlingskrævende børn.

Lolland

En ny specialskole med egen leder og budget oprettes til august. Specialskolen får 250 elever og kommer til at bestå af den nuværende centerafdeling for elever med autisme og multihandicappede elever i Maribo, en afdeling for elever med kognitive udfordringer med mellemtrinet på Østofte Landsbyordning og overbygningen på Byskolen i Nakskov, og en såkaldt udeskole i Horslunde Landsbyordning for elever, som har brug for en praktisk tilgang i undervisningen.

Svendborg

Svendborg Heldagsskole (35) består af afdelingerne Juulsgård i Rantzausminde ved Svendborg med indskoling og Gammel Nyby på Tåsinge. I maj nedlægges de to afdelinger, og skolen fortsætter på den tidligere Bymarkskolen i Ollerup, som i dag er en afdeling af Vestermarkskolen i Vester Skerninge. Afdelingen i Ollerup rummer kun en værkstedsklasse og bliver nedlagt til sommer. Svendbog Heldagsskole hører under ledelsen på CSV Sydfyn, Center for Voksenundervisning.

Assens

Salbrovad Landsbyordning (107) og Peter Willemoesskolen (320 - tidligere Assensskolen) har haft fælles ledelse siden 2017. I august 2019 fik de to skoler igen egne ledere. Beslutningen blev truffet, efter Folkeskolens årlige undersøgelse af skoleændringer og kom derfor ikke med i oversigten for 2019.

Haderslev

I 2019 blev Sønder Otting Skole delt i Kløvermarkskolen (530) med overbygning og Erlev Skole (375) med indskoling og mellemtrin. Omkring juletid i år flytter Erlev Skole ind i en nybygget skole.

Tønder

Skærbæk Distriktsskole (537) skulle til august have indviet en helt ny skole på en anden matrikel i byen, men flytningen sker først til efterårsferien, da byggeriet er forsinket.

Herning

Hammerum Skole (421) og Gjellerupskolen (535) blev lagt sammen i 2019. I januar i år flyttede eleverne ind i den nybyggede Lindbjergskolen (950) mellem Hammerum og Gjellerup.

  Viborg

Rosenvængets Skole (74), der underviser elever med generelle indlæringsvanskeligheder og autisme, flyttede i marts 2015 midlertidigt til Rørsangervej 1 i Viborg, da skolen var ramt af pcb. Bygningerne blev derfor revet ned. Til august flytter Rosenvængets Skole til en nybygget skole på Rørsangervej 3A.

Kommende skoler

København

I 2021 bliver Skolen på Islands Brygge (1.340) til en skole med to matrikler, idet udskolingen med cirka 500 elever rykker ind i en nybygget afdeling. Til den tid forventes det, at skolen har 1.450 elever i alt, og den nye matrikel vil kunne udvides til 780 elever.

Derudover har kommunen skoler på tegnebrættet ved Sjællandsbroen på Amager og i De Gamles By på Nørrebro.

Høje-Taastrup

I 2021 åbner Læringshuset Nærheden med elever fra Hedehusene Skole (405) og Charlotteskolen (396), som begge nedlægges. Den nye skole kommer til at ligge i et nyt byområde og opføres i partnerskab med Lego Education. Læringshuset Nærheden skal som eksperimenterende science-skole sikre eleverne kompetencer til fremtidens samfund. 

Varde

I 2021 åbner den nybyggede Frelloskolen i Varde med elever fra Sct. Jacobi Skole (486) og Brorsonskolen (653), som henholdsvis genopstår som specialskole og rives ned. Frelloskolen får sine elever fra Brorsonskolen plus to tredjedel af eleverne fra Sct. Jacobi Skole. Den nye specialskole får sine elever fra specialafdelingen på Lykkesgårdsskolen og fra specialafdelingen Labyrinten (90) på Trane Skole, afdeling Tistrup Skole.

Aarhus

I 2022 flytter Stensagerskolen (250) fra Viby til Tovshøjskolen i Gellerup. Stensagerskolen underviser elever med generelle indlæringsvanskeligheder, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, autisme og/eller multiple funktionsnedsættelser og har i mange år haft pladsproblemer. Desuden er de fysiske rammer i Viby ikke velegnet til målgruppen. Byrådet har tidligere besluttet, at Stensagerskolen skulle dele matrikel med Ellekærskolen (227) i Hasle, men siden har byrådet vedtaget at fusionere Ellekærskolen og Tovshøjskolen. De to skoler lægges sammen i år under navnet Ellehøjskolen på Ellekærskolens adresse og flytter i 2025 til en nybygget skole i Gellerup. På Tovshøjskolen er der niveaufri adgang til lokaler, et varmtvandsbassin og gode trafik- og parkeringsforhold, så på opfordring fra Stensagerskolen er det Tovshøjskolen og ikke Hasle Skole, som bygges om til specialskole. I forbindelse med indflytningen om to år oprettes et dagtilbud på skolen med plads til 26 børn med særlige behov.