Mål formatematikindsatsen
For børn og unge er målet:
- at børnene møder matematisk sprog og opmærksomhed idagtilbuddenes hverdagspraksis.
- at det pædagogiske arbejde med matematik ses i en relation,hvor leg og læring er tæt knyttede.
- at børn og unge med talblindhed eller i matematikvanskelighederopspores tidligere.
- at børnene oplever en genkendelighed ved start ibørnehaveklasse.
- at børn og unge med talblindhed bliver mødt med professionelfaglig indsigt.
På dagtilbuds- og skoleniveau er målet:
- at det pædagogiske læringsmiljø gennem aktiv inddragelse giverbarnet mulighed for at udvikle begyndende matematiskopmærksomhed.
- at alle skoler arbejder systematisk med identifikation ogindsats i forhold til børn og unge med talblindhed eller imatematikvanskeligheder.
- at alle skoler har mindst en uddannet matematikvejleder.
- at alle skoler er repræsenteret imatematikvejledernetværket.
- at alle skoler anvender individuelle handleplaner med henblikpå en hurtig, målrettet og systematisk indsats over for børn ogunge i matematikvanskeligheder.
På forældreniveau er målet:
- at styrke inddragelsen af forældre og samskabelse om barnetsprogression.
For forvaltningen er målet:
- at arbejdet med matematisk opmærksomhed styrker børnsforståelse af verden.
- at børn har et bedre sprogligt og begrebsmæssigt udgangspunktfor at deltage i indskolingens matematikundervisning.
- at flere børn og unge oplever matematik som meningsfyldt.
- at flere unge skal få mindst 02 til folkeskolens afgangsprøve imatematik.
- at alle dagtilbud arbejder systematisk med matematiskopmærksomhed.
- at de enkelte lærere har de nødvendige kompetencer til atunderstøtte børn og unge i matematikvanskeligheder.
- at matematikvejlederne bidrager til at udvikle de enkelteskolers matematikundervisning.
- at flere forældre til børn i matematikvanskeligheder fårindsigt og inddrages i skolens indsatser.
Talblindetest skal prøvesaf
I forbindelse med aftalen om folkeskolereformen i 2013besluttede politikerne, at der skulle udvikles en diagnostisk testaf talblindhed.
Den dokumenterede viden om talblindhed er imidlertid begrænset,og forskerne er ikke enige om, hvad talblindhed er, og hvordan detidentificeres. Det har udfordret udviklingen af værktøjet. Samtidigviser projektet, at der mangler viden om, hvad lærere kan gøre forat støtte disse elever.
Et fireårigt forskningsprojekt har haft til opgave at udvikle etværktøj til at finde ud af, hvilke børn i 4. klasse der ertalblinde. Projektet blev afsluttet i juli 2019, men værktøjet skalfortsat styrkes, før det mere præcist kan finde de børn, der kandiagnosticeres med talblindhed.
"Danmark skal være med helt fremme med at hjælpe børn medtalblindhed. Erfaringerne viser desværre, at vi forsat ikke er godenok til at finde ud af, hvilke børn der kæmper med talblindhed. Jegigangsætter derfor et opfølgningsprojekt, så vi kan blive bedre tilat hjælpe børn med talblindhed", sagde børne- ogundervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i novembersidste år.
Talblindetesten skal af prøves over tre år, mens forskere følgerarbejdet.
Man regner med, at en-to procent af eleverne på 4. årgang harualmindeligt svært ved tal og beregninger, selv om de er på niveaumed deres klassekammerater i andre færdigheder.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
På opfordring fra børne- og ungebyrådet har politikerne i Aarhus afsat 4,5 millioner kroner i henholdsvis 2019 og 2020 og derefter to millioner kroner årligt til en styrket indsats for ord- og talblinde elever. Eller rettere sagt: Mens det unge byråd fokuserede på ordblinde elever, ville det voksne byråd også have talblinde og elever med matematikvanskeligheder med i indsatsen.
Matematik-vanskeligheder kan opdages tidligt
"Vi er heldige, at vi har et byråd, som er opmærksomme på behovet for en forstærket indsats for både ordblinde og børn i matematikvanskeligheder. Så selv om ordblindhed fyldte meget i debatten om forslaget fra børne- og ungebyrådet, havde politikerne også et ønske om at tildele midler til en indsats i matematik", fortæller Christina Voigt.
Hun er læse- og matematikkonsulent i PPR og er sammen med konsulent Morten Harbo Torp og fuldmægtig Ole Jeppesen ved at forberede matematikindsatsen, som for alvor skal implementeres fra næste skoleår.
Dele af indsatsen er ikke endeligt politisk godkendt, og på den baggrund skal der tages forbehold for implementeringen.
Matematiklærere vil gerne udvikle undervisningen
Der findes ikke en videnskabelig konsensus omkring en definition af talblindhed, men det anslås, at mellem en og syv procent af eleverne er ordblinde, mens 15 til 20 procent har matematikvanskeligheder.
Der er forskel på talblindhed og matematikvanskeligheder
"Elever kan have vanskeligheder, som knytter sig til faget matematik, men det kan også skyldes generelle vanskeligheder, langsom udvikling af faglige færdigheder, matematikangst og problemer med trivslen. Så der er også et trivselsaspekt i vores indsats", siger Morten Harbo Torp, som møder stor interesse hos lærerne for at udvikle undervisningen.
"Mens skolerne arbejder struktureret med at udvikle deres læseundervisning, har vi et efterslæb i matematik", uddyber han.
Indsatsen omfatter blandt andet et kompetenceforløb om elever i matematikvanskeligheder for lærere i 2. klasse og for matematikvejledere. Chefgruppen i børne- og ungeforvaltningen har nikket ja til forløbets form, og konsulenterne er ved at søge fondsmidler til gennemførelsen.
Der skal sættes tidligt ind mod matematikvanskeligheder
"Det er et stort ønske, at skolerne står stærkt i matematik, og at viden er forankret hos dem. Derfor får matematikvejlederne en rolle med at være tydelig i forhold til kollegial vejledning og med at systematisere skolens indsats", siger Christina Voigt.
Alle skoler i kommunen får tilført en matematikvejleder
Byrådet har sat penge af til, at skolerne i Aarhus kan få tilført hver en matematikvejleder. Hvis de har en i forvejen, kan de få endnu én.
Det første hold afsluttede den pædagogiske diplomuddannelse i december. VIA University College i Aarhus stod for undervisningen, men børne- og ungeforvaltningen sikrede sig både, at talblindhed indgik i modulet om at undervise elever med særlige behov i matematik, og at de 25 Aarhus-lærere kom på samme hold, så de kunne lære hinanden at kende.
Ny rapport: Talblindhed er en diagnose på linje med ordblindhed
"Vi besøgte vejlederne et par gange under deres uddannelse på VIA og fortalte dem, hvad Aarhus Kommune vil med matematik, så de ved nu, at de kan bruge os til sparring og til at udvikle deres undervisningspraksis for enkeltelever", siger Christina Voigt.
Sammen med Morten Harbo Torp er hun tovholder for det netværk for matematikvejlederne, som PPR har etableret sammen med afdelingen Pædagogisk udvikling og fritid i forbindelse med indsatsen. De to konsulenter skal bringe viden om blandt andet matematisk didaktik og forskning ind i netværket, men det er lige så vigtigt, at vejlederne sparrer med hinanden, så de bliver bedre i stand til at kvalificere skoleledernes beslutninger om matematik.
Gentagelser og anerkendelse hjælper matematiksvage elever
"Vi har brug for at få alle styrker og resurser i spil for at kunne styrke matematikundervisningen ude på skolerne, og det kan vi bedre sikre sammen end hver for sig. Samtidig er det en ny opgave for mange at være vejleder, så det er vigtigt, at de kan støtte sig til hinanden", siger Morten Harbo Torp.
Skolerne skal arbejde mere ensartet med elever i vanskeligheder
I dag er der stor forskel på, hvor meget skolerne i Aarhus gør for deres elever med vanskeligheder i matematik, men det er et klart politisk ønske, at de arbejder mere ensartet. Derfor bliver det et krav, at skolerne skal lave en overordnet handleplan for faget. De skal også lave individuelle handleplaner til elever, som testes talblinde, og skolen skal følge op på planerne en gang om året.
"Så ved både skolen selv, forældrene og eleven, hvordan skolen følger op på elevens talblindhed", siger Christina Voigt, som ser frem til, at Undervisningsministeriet bliver klar med en national talblindetest.
Endelig: Talblindhedstest sættes i gang
"Indtil testen er færdigudviklet, har vi ikke et holdepunkt for, hvordan vi præcist skal forstå talblindhed i Danmark. Det griber sammen med skolernes praksis, for en test vil skabe en højere bevidsthed om at opspore eleverne tidligere. Så det har stor betydning, at testen ikke er tilgængelig endnu".
En national talblindetest vil hjælpe til med at ensarte indsatsen
Aarhus Kommune har anmodet om at blive pilotkommune for talblindetesten. Ministeriet vil tage ønsket i betragtning i overvejelserne om, hvordan testen skal prøves af. PPR i Aarhus har dog allerede fået erfaringer med testen.
"Vi har set den test, der er udviklet, og den viden bruger vi til at tilrettelægge vores indsats. Vi har for eksempel fået et sprog til at beskrive elever i matematikvanskeligheder, og på den baggrund kan vi hjælpe skolerne med at lave en procedure for, hvordan de opsporer talblinde elever. Men en national test vil i højere grad være med til at ensarte skolernes indsats på samme måde, som ordblindetesten og risikotesten for ordblindhed har været dagsordensættende for arbejdet med ordblinde elever", siger Christina Voigt.
Pædagoger skal blive bedre til at vise matematik i børnehaven
Til gengæld har Aarhus Kommune allerede pilotafprøvet en kompetenceudvikling af pædagoger i børnehaven, så de kan være med til at skabe en hverdagspraksis og et sprog om matematik.
"Der er meget matematik i dagtilbuddene, men pædagogerne er måske ikke så opmærksomme på at gøre det synligt for børnene. De kan for eksempel lærer børnene begreber som foran og bagved og først og sidst", siger Christina Voigt, som tager afsæt i Alan Bishops seks fundamentale matematikaktiviteter om blandt andet at tælle, måle og danne mønstre.
Når tre-årige ikke tæller
Børnehavebørnene skal ikke have undervisning som i skolen, understeger Morten Harbo Torp.
"Det handler om at gribe de gyldne øjeblikke med potentiale for matematik. For eksempel når børnene skal stille tallerkner frem til frokost. Så kan de tale om tal, og de kan tælle. Målet er, at det bliver en del af den pædagogiske bevidsthed, at matematik har et læringspotentiale. Det skal ikke være en aktivitet, som kun træder frem i en periode - det skal indgå i børnehavernes hverdag", siger konsulenten.
Pædagoger er gode til at inddrage matematik i hverdagen
Hvis pædagoger tænker matematik ind i lege, har børnene eksplicitte matematikerfaringer med sig, når de træder ind i skolen.
"Når børnene ved, at matematik indgår i deres hverdag, bliver det ikke et abstrakt fagområde", siger Christina Voigt, som oplever, at også pædagogerne er meget positive over for at lære, hvordan de kan inddrage matematik.
"Vi ved fra undersøgelser, at natur, udeliv og science er det læreplanstema, pædagoger føler sig mest udfordret på, men når vi støtter dem i det, siger de: 'Nå, er det bare det'. De får hurtigt en fornemmelse af, at de er gode til at inddrage matematik i børnenes hverdag", siger Christina Voigt.
Det er spændende for hende selv at være med til at folde en styrket indsats i matematik ud i skoler og børnehaver.
"Det taler ind i mit fagfelt, og samtidig understøtter indsatsen elever, som har det svært, så de kan få bedre mulighed for at trives og komme i læring. Der er også god energi i arbejdet, fordi skolerne ønsker at udvikle deres praksis. Det er givende at opleve lærere og pædagoger sige, at det er en opgave, de kan se sig selv i", siger Christina Voigt.
