Da Per B. Christensen i går langt om længe præsenterede sine anbefalinger, var det ikke kun med fokus på, hvad en arbejdsaftale bør bestå af.

Skolen bør ifølge kommissionsformanden også forbedres via et løft af lærerprofession og af en tydeligere lokal ledelse ude på skolerne.

En styrkelse af lærerprofession vil ifølge kommissionen nemlig få lærerne til at fremstå med en højere faglig autoritet, lyder det i rapporten.

"Parterne ville ikke kunne enes om en aftale med et max undervisningstimetal"

Kommissionen opstiller to overordnede målsætninger for løftet af lærerprofessionen. 

For det første skal lærernes kompetencer, samarbejdsevner og beslutningskraft styrkes, og for det andet skal lærerne i højere grad få og påtage "sig et kollektivt ansvar for at bidrage til den gode skole", skriver kommissionen.

Det sidste indebærer ifølge kommissionen, at lærerne i højere grad bør "blande sig" i hinandens arbejde - og at det skal være "den fælles garant for kvaliteten i og udviklingen af undervisningen".

Fem initiativer

For at kunne opnå de to hovedmålsætninger peger kommissionen på fem mulige initiativer:

- En ambitiøs læreruddannelse

- Mere systematisk modtagelse af nyuddannede

- Tydeligere karriereveje og udviklingsspor for lærerne

- Fælles principper for kompetenceudvikling

- En kompetencefond for efter- og videreuddannelse

Elementerne bliver i varieret grad foldet ud i rapporten. Folkeskolen.dk giver dig her et overblik over, hvordan lærerkommissionen mener, at lærerfaget kan styrkes.

Indfør træningsbaner til de lærerstuderende

Lad os lægge ud med kommissionens syn på læreruddannelsen. Her er der ikke meget konkret at hente i rapporten.

Kommissionen ønsker ikke at forholde sig til, om uddannelsen skal gøres til en kandidatuddannelse, som eksempelvis Danmarks Lærerforening gerne ser det.

Her er kommissionens anbefalinger til en ny arbejdstidsaftale

Til gengæld ser kommissionen gerne en styrket praktik i løbet af uddannelsen. Og der bør ifølge kommissionen udvikles "træningsbaner" i form af øvelses-, universitets- eller uddannelsesskoler for de studerende.

Kommissionen ser også gerne, at læreruddannelsen i højere grad inviterer folkeskolelærere ind som gæsteundervisere.

Pas bedre på de nyuddannede

Går vi videre til næste anbefaling om skolernes modtagelse af nyuddannede lærere, er der lidt mere konkret at hente.  

Kommissionen vil have, at alle skoler laver en strategi for, hvordan de tager imod og får det optimale ud af de nyuddannede lærere.

I rapporten henviser kommissionen til det triste faktum, at lærerne mellem 25-29 år er den gruppe af lærere, hvor flest forlader folkeskolen - hvis man ser bort for lærerne over 62 år.

Jacob Bundsgaard: Lærerne oplever lov 409 som uretfærdig 

Og så viser kommissionens egen undersøgelse, at 45 procent af de nyuddannede ikke har oplevet, at der er særlige tiltag til dem på deres skole.

Kommissionen vil ikke anbefale én specifik ordning til at sikre, at de nyuddannede kommer godt i gang med deres lærerliv, men de foreslår, at man arbejder med følgende tiltag:

- Mentorordninger

- Introduktionsforløb med kursuselementer, som forældresamarbejde, skolen som samarbejdende organisation, supervision mv.

- Tydeliggørelse af teams rolle og ansvar i støtten til nyuddannede

- Netværk for nyuddannede i introduktionsforløb

- Understøttelse af nyuddannede fra kommunale støttefunktioner, fx PPR

- Færre undervisningstimer, øget tid til forberedelse og friholdelse fra andre tunge opgaver i den første tid som lærer

Tydeligere karriereveje vil give flere lærere, der tager ansvar

Der ligger også et ønske om at fastholde lærerne i anbefalingen om at skabe tydeligere "karriereveje og udviklingsspor" for lærerne.

For hvis lærerne ikke har mulighed for at skabe sig "spændende karriereveje" inden for skolen, så søger "for mange dygtige lærere" udfordringer uden for skoleområdet, lyder det i rapporten.

Michael Ziegler: Modigt og grundigt kommissionsarbejde

Tydeligere karriereveje til funktioner i folkeskolen vil ifølge kommissionen også føre til, "at nogle lærere får større ansvar for skolens pædagogiske og faglige udvikling og dermed får muligheder for at bidrage til ledelsesopgaven".

Kommissionen forslår følgende karriereveje bliver gjort mere tydelige:

- Specialistfunktioner inden for pædagogiske eller didaktiske områder

- Vejlederfunktioner, fx læse- eller matematikvejleder

- Teamledelse og -koordination

- Tovholderfunktioner inden for skoleudvikling, fx i regi af pædagogiske læringscentre (PLC)

- Deltagelse i forsøgs- og forskningsprojekter

- Kombinationsansættelser, hvor læreren både er ansat på skolen og fx i kommunen, på en professionshøjskole eller i ministeriet

- Praktikvejleder

Bliv enige om fælles principper for kompetenceudvikling

Ifølge kommissionen er der også brug for, at "de centrale parter på skoleområdet" bliver enige om principper for efteruddannelse og anden kompetenceudvikling af lærerne.

Skolelederforeningen: Vi regner med at komme tæt på forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale 

En sådan drøftelse bør ifølge kommissionen ligne det forløb, der tilbage i 2013 lå til grund for de pejlemærker, man sammen blev enige om for udmøntningen af den milliard, der dengang blev givet til kompetenceudvikling i kølvandt af folkeskolereformen.

Opret en kompetencefond til lærerne

Sluttelig foreslår kommissionen, at der skal oprettes en kompetencefond, som skal gøre det lettere for lærerne at komme på efter- og videreuddannelse.

Det er tanken, at lærerne hver for sig eller i grupper skal kunne søge midler til en del af udgifterne til kompetencegivende efter- og videreuddannelse.

Jelved: Lærerne skal have tid og frihed

Forslaget bliver imidlertid næppe indfriet lige foreløbig, lyder det ifølge kommissionen selv. Faktisk kan der gå en "årrække" ifølge rapporten - og "derfor må parterne på kort sigt drøfte, hvordan denne form for kompetenceudvikling alternativt kan sikres", lyder det i rapporten.

Kommissionen finder det helt afgørende for lærerprofessionen, at alle lærere hele tiden udvikler sig igennem deres lærerliv, og at lærerne holder sig opdaterede på nye metoder og tilgange og opfrisker deres faglige viden.

Kommissionen går så langt som at kalde det en "pligt", at lærerne løbende vedligeholder og udvikler deres kompetencer.