Der er en klar styrkelse af håndværk og design i gang politisk. Fremover skal eleverne have faget fra 3. klasse og måske helt til 8. Det er blevet gjort til eksamensfag, og der er stor politisk bevågenhed om at få styrket praksisfagligheden. Men det hjælper ikke i sig selv, når der ikke følger lokaler, materialer og kompetencer med.

Niels Lyngbo, Henrik Petersen, Peter Hougaard og Kirsten Brandt Olesen har til sammen 115 års erfaring med at undervise i sløjd, håndarbejde og håndværk og design i folkeskolen og på læreruddannelsen oven på fire fulde linjefag fra dengang sløjd eller håndarbejde betød mellem 350 og 450 timers undervisning, 2 kompetenceløftkurser i håndværk og design - af den slags der varer et år med en dag om ugen, en kandidatuddannelse i sløjd, censorerfaring fra læreruddannelsen og to års ledererfaring.

De har med andre ord et godt grundlag for en diskussion af faget. Og de er bekymrede.

Overbygningslærer: Valgfag bringer håndværk og design op på et helt andet teoretisk niveau

Ikke fordi de ikke tror på fagets berettigelse, for det gør de i den grad. Og på ingen måde heller, fordi de vil klandre de nyuddannede eller deres undervisere. Men simpelthen fordi de ikke kan se, hvordan stigende krav til faget og dalende faglighed skal hænge sammen.

Niels Lyngbo er 52 år, har linjefag i sløjd og historie, har undervist i 25 år, har siddet i redaktionen på bladet Sløjd og de seneste to år censor på læreruddannelsen. Han er blogger på folkeskolen.dk/h&d

"Som jeg ser det, har man sat fagligheden over styr. Alle de gamle, som kunne fagene til fingerspidserne, går på pension. Mange i midten har smidt håndklædet i ringen, fordi faget har haft det så svært over meget lang tid. Og de lærerstuderende er søde og interesserede, men de kommer med meget mindre, og vi får utroligt få timer til at løfte dem. Det er beskæmmende", siger Henrik Petersen, som siden 1991 har arbejdet med lærer-, efter- og videreuddannelse i faget først på Sløjdhøjskolen og senere, da skolen blev en del af UC Syd.

Kirsten Brandt Olsen, som har undervist i håndarbejde og siden i håndværk og design siden 1981 er enig i problemstillingerne, men understreger, at faget skal passe til samfundsudviklingen.

"Vi er nødt til at kigge på, hvilke fagligheder vi har, hvor vi ikke går på kompromis med finish og håndværksmæssige fagligheder. Det må ikke blive et museumsfag, hvor man insisterer på, at eleverne skal lære at gimpe, men det skal heller ikke bare handle om dioder, for at børnene skal synes, det er sjovt. Det skal handle om, at de skal lære med deres hænder og øjne og i dialog med hinanden og voksne og skabe ting, som ikke var der, før de gjorde dem til det, de er nu".

De nyuddannede har haft for lidt undervisning

Alle fire lærere er enige om, at det er svært for de nyuddannede at finde fodfæste, når de kommer ud, fordi de ganske enkelt ikke er fagligt stærke nok. Da Henrik Petersen blev færdig med sit linjefag i træsløjd i 1978 havde han haft 450 timers undervisning - metalsløjd var et andet linjefag. Kristen Brandt Olesen lå på samme niveau i 1981. Niels Lyngbo havde 360 lektioner i 90'erne og Peter Hougaard havde omkring 300 timer i 2007. I dag har de studerende mellem 200 og 300 timer til et nyt fag, der indeholder faglighederne fra træsløjd, metalsløjd, håndarbejde og et stort fokus på design.

Peter Hougaard, 37 år, linjefag i sløjd, matematik, geografi, historie. Har undervist i 11. Er efteruddannet i linjefaget håndværk og design i kompetenceløftkursus med en dag om ugen gennem et år. Siden 2017 viceskoleleder på Seden Skole og i gang med diplom i ledelse.  

Peter Hougaard har de seneste to år været viceskoleleder, og han oplever helt klart, at de nye lærere har haft lidt undervisning:

"Det er ikke særskilt for håndværk og design, at de nyuddannede kan for lidt - de har for lidt undervisning og for meget studiegruppe. Når vi så tilmed skal starte med at sende dem på sikkerhedskursus til maskinerne, fordi de ikke har fået det. Der er for meget teori og for lidt tid, som jeg ser det. Og det vil være en nedadgående spiral af inkompetence over tid. For hvordan skal de lære fra sig, når de ikke selv kan tingene? I værste fald er det spild af børnenes tid, fordi der ikke er faglighed og evne til at lære fra sig".

Nye håndværk og designlærere kan ikke betjene de store maskiner

Som Henrik Petersen ser det, er faget nu blevet så omfangsrigt i skolen og bredt i indhold, at det burde være et af de store fag i læreruddannelsen med et ekstra modul.

"Der er stor forskel på, hvor meget undervisning de studerende får på de forskellige studiesteder, og der bliver forsøgt alle mulige løsninger for at forsøge at presse så meget ind i den ekstremt begrænsede tid med en underviser, de har. Hvis man virkelig mener politisk, at faget skal prioriteres, så må det også kunne ses i uddannelsen".

Henrik Petersen, 65 år, har linjefag i træsløjd og matematik fra 1978, underviste 13 år i folkeskolen, før han blev underviser på sløjdhøjskolen i Esbjerg, som siden blev en del af UC-Syd. Adjunkt og lektor, tog en kandidat i 2000. 

Niels Lyngbo så egentlig gerne, at faget blev delt op i sløjd og håndarbejde igen. Han har lavet masser af gode samarbejder med håndarbejdslærere, og så længe, der er to lærere på eleverne, kan det også give en masse gode resultater. Men de nyuddannede forventes at kunne undervise i faget alene.

"Man kommer altså ikke uden om, at der er forskellige interesser, og det er to fagligheder, man forsøger at smelte sammen. Nu har man fået endnu et fag, der også på læreruddannelsen er domineret af kvinder, for kvinderne er mere omstillingsparate. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg gider ikke strikke, og min spidskompetence er ikke tekstile teknikker. Jeg har ikke glød i øjnene i tekstillokalet, og jeg tror på, at lærerens entusiasme og egen lyst til at arbejde videre og skabe er utroligt vigtig i det her fag. Da jeg tog mit linjefag, blev vi jo hængende i sløjdlokalet og skiftedes til at tage aftensmad med og varme på komfuret. Man bliver jo kun hængende til midt om natten, fordi man selv synes, det er fedt at arbejde med materialerne".

Følgeforskning: H&d-lærere føler sig fagligt begrænsede og ønsker tid til fagmøder

Få har begge fagligheder på højt niveau

At det er to fag, man forsøger at smelte sammen til et, afspejler sig også i forsøgene på at efteruddanne lærerne, så de har begge fags kompetencer.

"Ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv er det jo bøvlet at skulle have to lærere på. Men når vi så forsøger at sende lærerne på efter-videreuddannelseskurser, får vi ofte den tilbagemelding fra lærerne, at kurserne langt fra har givet dem nok. De har været for teoretiske", siger Peter Hougaard.

Niels Lyngbo har haft samme oplevelse fra nogle af de kurser, han har været på. Enten har de været delt op i hårde og bløde materialer - og nogle af dem har ikke været på et på nogen måde udfordrende niveau - eller også har det været teoretiske spidsfindigheder.

"Det er ikke ret mange, der mestrer de to fagligheder og gider det. Når jeg er ude som censor, er der typisk også to eksaminatorer, fordi ingen af dem mestrer begge områder lige godt. Det duer ikke, hvis en del af den praktiske og faglige undervisning på læreruddannelsen er på børnenes niveau. Lærere bør kunne en del mere, og det bør afspejles ved lærereksamen".

H&D-forening: Skolerne får brug for flere penge til håndværk og design

Henrik Petersen mener, at det nærmest er umuligt at mestre hele området. Sløjd i sig selv er kæmpestort - og jo faktisk allerede en sammensmeltning af træsløjd og metalsløjd, og det tekstile område er også meget stort. Dertil kommer nye ønsker om ønsket om 3D print, lasercutter eller lignende. 

"En del af problemet er også, at dem, der kommer ind og skal undervise på lærer- og eftervidereuddannelserne ikke har stor erfaring fra folkeskolen, men alene en akademisk uddannelse. Jeg tog selv min kandidat som det sidste - efter at jeg havde været lærer og underviser i 20 år".

Lang vej til et nyt godt fag

Endelig er der spørgsmålet om, hvilken position håndværk og design har i skolen - og i samfundet.

Alle fire lærere er meget glade for de politiske ændringer, der er kommet de seneste år i form af udvidelse af faget til 3. klasse og som obligatorisk valgfag i udskolingen med eksamen.

Men de noterer sig også, at der ikke følger lokaler, efteruddannelse, styrkelse af uddannelsen eller øgede materialeresurser med til det materiale- og lokalekrævende fag.

"Vi er et lavstatusfag, og vi har faktisk selv været med til at gøre det til det. Der var en lang periode, hvor sløjdfaget ikke udviklede sig. Mange sløjdlærere blev ved med at gøre, som de altid havde gjort. Der var brug for en opstramning. Men om det var det rigtige at slå det sammen med håndarbejde, er jeg meget i tvivl om. Og det nye fag er aldrig blevet rigtigt defineret. Det har ingen tøj på", siger Henrik Petersen

Kirsten Brandt Olsen, 65 år, har linjefag i håndarbejde og billedkunst i 1981. Har undervist på Ikast Østre skole, de seneste 15 år primært i håndarbejde. Blev efteruddannet i håndværk og design i kompetenceløftkursus med 1 dag om ugen i et år. Gik på pension sidste år. 

Kirsten Brandt Olesen mener ikke, at det gjaldt håndarbejde i samme grad, men er enig i, at der er lang vej til et godt nyt fag.

"Det tager måske 10 eller 15 år, før det er et nyt fag, og der er mange hjørner, der skal hakkes af. Man skal hele tiden kigge på, hvad det er godt for, hvad det giver til børnene og til folkeskolen. Det skal give faglige kompetencer til eleverne, ikke fordi de skal være håndværkere, men for at gøre dem til bevidste forbrugere og give dem viden omkring ting, som de kun kan få i de fag".

Håndværk og design spiller en vigtig rolle i elevernes dannelse

Hun har et helt konkret bud på, hvordan man kan løse et af problemerne med kompetencerne, nemlig med mere glidende overgange mellem de garvede og de nyuddannede.

"Jeg fik en lærerstuderende, der underviste som timelærer, som min makker i mit sidste år, før jeg gik på pension i sommer. Vi underviste sammen og brugte så team-tiden hver uge på, at hun var i mesterlære hos mig. Vi skal dele ud af vores faglige håndværksvíden til de unge kolleger og hinanden. Vi skal åbne vores døre og se, hvad andre gør. Jeg har lært utroligt meget også om min egen faglighed ved at være nysgerrig på andres faglige spidskompetencer. Det vi gerne vil med faget er vel at få nysgerrige, opmærksomme, åbne elever. Hvis vi ikke selv er det som undervisere, hvordan får vi så elever, der er det?".

Derudover er de fire enige om, at hvis faget skal blive godt, så skal de økonomiske rammer - lokaler, materialer og lærerresurser være der. Og fagligheden skal styrkes på alle de måder, man kan komme i tanke om.