Uddannelsesreform

"Jeg ser hverken mig selv eller nogle af mine kollegaer skulle over og undervise på gymnasiet. Det er folkeskolen jeg brænder for”, siger Stine Thorup, der underviser i 10. klasse på Tre Falke Skole på Frederiksberg.

Tesfaye: 10. klasselærerne skal undervise i vores nye gymnasietilbud

Om fem år er det slut med kommunal 10. klasse, lød det, da regeringen i går præsenterede sin nye uddannelsesreform. Tilbuddet og dens lærere bliver i fremtiden opslugt af en ny praktisk gymnasievej.

Offentliggjort Sidst opdateret

”Dem, der underviser i 10. klasse i dag, bliver fremtidens gymnasielærere”.

Sådan sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i går, da han sammen med økonomiministeren og uddannelsesministeren præsenterede regeringens forslag til en ny uddannelsesreform.

På pressemødet bekræftede ministeren det, som længe har været rygtet, at 10. klasse, som vi kender det i kommunerne, bliver afskaffet. Til gengæld får de elever, der i dag vælger 10. klasse, mulighed for at gå på et nyopfundet erhvervs- og professionsrettet gymnasietilbud, der hedder EPX.

EPX-gymnasium er en håndsrækning til de elever, der ifølge ministeren ”ikke er afklarede og modne nok til at starte i lære, når de er 16, men som på den anden side ikke ønsker sig oldtidskundskab og kemi på a-niveau”.

EPX overtager tiende klasse:

Alle, der har bestået folkeskolens afgangsprøve, vil kunne starte på den nye Erhvervsrettede Praktiske Eksamen (EPX).

Uddannelsen åbner efter planen i 2030 og giver adgang til en række erhvervsuddannelser og professionsuddannelser.

Visse uddannelser kan man søge ind på efter to år på EPX. Vil man fx være lærer, skal man tage et 3-årigt EPX-forløb. Vil man på universitetet, skal man tage yderligere kurser.

Uddannelsens formål er blandt andet at give flere elever mulighed for at udskyde deres karriere og studievalg. En mulighed der i dag groft sagt forbeholdt de elever, der har karaktergennemsnittet til at gå i gymnasiet.

Den kommunale 10. klasse bliver afskaffet, når EPX åbner, men 10. klasse på efterskoler og som specialtilbud bliver bevaret. 

Sidste år gik der 8.700 elever i den kommunale 10. klasse, oplyser DLFs analyseafdeling.

”Vi ønsker at give den gruppe af unge at markant bedre tilbud, end vi er i stand til i dag”, sagde Mattias Tesfaye på pressemødet.

I dag har man i 10. klasse et år til at bygge bro til det videre uddannelsesliv. Med den nye reform får man to år, argumenterede børne- og undervisningsministeren.

Ministeren fremhævede også, at de unge, der i dag ikke har karaktergennemsnittet til at komme i gymnasiet i højere grad får muligheden for at blive en del af et ungdomsmiljø. 

Men hvad er 10. klasse-lærernes rolle i det nye udspil? I en mail til Folkeskolen skriver Mattias Tesfaye:

”I det nye uddannelseslandskab kommer der til at være behov for flere lærere. Det skyldes, at nogle elevgrupper vil få et længere uddannelsesforløb".

Han skriver også at "lærerne i 10. klasse har oparbejdet nogle helt særlige kompetencer, som vi får brug for".

Og på spørgsmålet om, hvorvidt 10. klasse-lærerne skal opkvalificeres for at kunne løse opgaven, svarer ministeren: 

"Vores udspil indebærer store ændringer i uddannelses- og institutionslandskabet. Også for lærerne, som vi skal hjælpe med en god overgang. Det er vigtigt for regeringen, at medarbejderne hurtigst muligt får vished om deres arbejdsforhold", lyder det fra ministeren, som fortsætter: 

"Deres indsats er nemlig med til at sikre, at reformen kommer til at lykkes. Der er afsat et milliardbeløb til etablering af epx. En del af de penge skal gå til, at de lærere, der skal undervise på epx, bliver godt klædt på til opgaven”, siger Mattias Tesfaye.

10. klasselærer: ”Det er folkeskolen, jeg brænder for”

På Tre Falke Skole på Frederiksberg er 10. klasselærer Stine Thorup ikke meget for Mattias Tesfayes profeti om, at hun skal være gymnasielærer om fem år.

”Jeg mener bestemt ikke, at 10. klasselærerne er fremtidens gymnasielærere. Jeg ser hverken, at jeg selv eller nogle af mine kollegaer skulle over og undervise på gymnasiet. Det er folkeskolen, jeg brænder for”, siger Stine Thorup.

I dag er folkeskolen hendes arbejdsplads, og det er dér, hun hører til, siger hun.

Stine Thorup underviser i 10. klasse på Tre Falke Skole på Frederiksberg.

”Hvis denne her reform bliver gennemført, må jeg opgive 10. klasse og undervise i 7., 8. og 9. klasse i stedet for. Jeg vælger til hver en tid folkeskolen frem for gymnasiet". 

"Jeg kan godt lide at hjælpe de børn, der har det svært, og jeg er bange for at blive underlagt nogle krav, som er nogle andre, end dem jeg kan stå inde for med mit valg af folkeskolen”, fortæller hun.

Stine Thorup stiller sig desuden skeptisk overfor om den opgave, som 10. klasserne løser i dag, kan blive løftet af den nye EPX-uddannelse, der kræver, at man har bestået folkeskolen.

”Vi sidder med 30 elever i klassen i år, hvor det højst sandsynligt ikke er alle, der består en folkeskoleeksamen. De har næsten alle sammen 00 i mindst ét fag. Hvad skal der ske med dem?”, spørger hun. 

Stine Thorup fortæller, at søgningen til skolen lige nu er større end nogensinde før.

”Vi har aldrig haft så stor en tilstrømning, som vi har i år. Vores skoleleder sidder og river sig i håret, fordi han får opkald hver dag fra elever, der gerne vil gå i 10. klasse, fordi gymnasiet er for hårdt. Vi har 30 elever i klasserne og folk, der er på venteliste”, siger hun.

DLF: 10.-klasserne løser deres opgave godt

Lærernes formand Gordon Ørskov Madsen er enig med regeringen i, at der er behov for at skabe attraktive ungdomsuddannelser ud over det traditionelle gymnasium, men han er ikke glad for udsigten til at lukke de kommunale 10. klasser.

”Jeg er imod, at regeringen vil lukke de kommunale 10. klasser, for de løser deres opgave godt. Nu vil vi selvfølgelig gå konstruktivt ind for at påvirke det politiske arbejde med den nye EPX-uddannelse, som ministeren har præsenteret skelettet til i dag”, udtaler han i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Det vigtige for os er dybest set det, som 10. klasse lykkes rigtig godt med i dag: At de unge har tid og rum til at udvikle sig fagligt og socialt, og finder deres egen uddannelsesvej. Dem, der har brug for at tænke sig om, skal have muligheden for det."

Der er stadig mange detaljer, der skal forhandles på plads i forhold til at oprette en ny tredje gymnasievej, men formanden hæfter sig blandt andet ved, hvem der skal undervise der.

”Hvis EPX skal blive en succes, er det vigtigt at eleverne møder pædagogisk og didaktisk dygtige lærere og professionelle vejledere. De nuværende 10. klasselærere har nogle greb og erfaringer, der er helt afgørende for elevernes videre færd”. siger Gordon Ørskov Madsen.

Efterskolerne beholder tiende klasse

Ifølge tal fra Børne- og Undervisningsministeriet er det kun ti procent af de danske skoleelever, der i dag vælger at gå i 10. klasse, og 60 procent af dem tager forløbet på en efterskole.

Efterskolerne får da også lov til at beholde 10. klasse i det nye reformudspil. Regeringen vil desiden oprette en pulje på 45 millioner til unge, hvis forældre ikke har råd til at sende dem på efterskole.

”Jeg har et stort ønske om, at flere kan få sådan et år, hvor man vasker sit eget tøj, møder nogle flere venner og får lagt telefonen væk”, sagde Mattias Tesfaye, der gerne vil diskutere om for få elever går på efterskole.