Hvorfor skal 10. klasse egentlig afskaffes, Tesfaye?
Det spørgsmål mangler lærernes formand Gordon Ørskov Madsen at få et godt svar på fra undervisningsministeren.
Regeringen vil lukke alle almindelige kommunale 10. klasser og i stedet integrere dem i regeringens planer om en erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx).
”De kommunale 10. klasser løser lige nu en meget vigtig opgave og lægger et stykke arbejde, som vi ikke må lade som om, at vi kan klare os uden”, siger lærernes formand.
Mange unge har brug for et ekstra år for at komme videre, og dem, der går i 10. klasse i dag, er ikke målgruppen for den nye erhvervsrettede satsning, påpeger Gordon Ørskov Madsen.
Den analyse deler Michal Gundlund, der er lærer i 10.-klassecenteret under Gentofte Ungdomsskole.
“De elever, der bliver kraftigt udfordret i folkeskolen eller bliver sent diagnosticeret eller har dårlige oplevelser med folkeskolen, det er dem, vi samler op og giver noget luft og plads til at samle tankerne og have et godt skoleår og få selvtillid til at komme videre i ungdomsuddannelser”, siger 10. klasselæreren.
Mere en hver anden går i 10. klasse – hver ottende tager den i folkeskolen
70.362 elever gik i 9. klasse i juni 2024, skriver Styrelsen for It og læring (Stil) i et notat.
Her fremgår det også at 39.774 elever gik i tiende klasse i skoleåret 2023/24, altså svarede til godt 56 procent af alle 9. klasseelever samme år.
10. klasse kan tages flere steder. Sådan så fordelingen ud sidste skoleår:
8.793 elever tog 10. klasse i folkeskolen
22.765 elever tog 10. klasse på en efterskole.
2.884 elever tog 10. klasse på kommunale ungdomsskoler og -kostskoler
2.393 elever tog 10. klasse på en fri- eller privatskole
2.939 elever tog 10. klasse på skoler med specialtilbud eller særlige tilbud mm.
Kilde: Notat fra Styrelsen for it- og læring (Stil)
I august startede 25.040 unge i 10. klasse på én af landets efterskoler. Det er 291 flere end sidste år, kan man læse på efterskoleforeningen hjemmeside.
Michal Gundlund fortæller, at mange af hans elever ikke vil være i stand til at tage springet fra 9. klasse over i et gymnasietilbud.
“Mange af dem er jo utrygge ved at træde ind i et klasserum, enten på grund af det faglige, det sociale eller på grund af rammerne. De er jo ikke klar til at starte på et stort standardiseret tilbud, uanset hvor erhvervsrettede uddannelserne er, eller hvor lave adgangskravene er".
"De har brug for at finde sig selv og få det pusterum fra normalskolen”, siger han.
Lærer: Her gør jeg størst forskel for eleverne
Men det er ikke bare eleverne i 10. klasse, som Mattias Tesfaye vil integrere i det nye gymnasietilbud. Det er også lærerne, fortalte ministeren forleden til Folkeskolen.
Spørger man Michal Gundlund, vil han ikke afvise, at han kunne indgå som underviser på en ny gymnasieuddannelse. Men han har dog sin tvivl.
“Jeg arbejder, hvor jeg gør, fordi jeg har mulighed for at gøre en rigtig stor forskel for de unge. Større end i folkeskolen og i standarduddannelser”, siger han.
Forskellen kan han gøre, fordi 10. klasse er alt andet end standard. Her er skolen tilpasset de enkelte elever og klasserne, fordi det har målgruppen brug for.
“Mange af de elever, der kommer ind ad døren hos os, vil ikke være klar til at træde ind i en stort standardiseret uddannelsesinstitution og være en del af dét fællesskab. Så der vil være brug for, at de er et andet sted, og det er nok dér, jeg kommer til at være”, forudser Michael Gundlund.
DLF: Lærer er lærere - også når de underviser i gymnasiet
Lige meget om tiende klasse består eller ej, får den nye epx brug for de kompetencer, som 10. klasse-lærerne har, forventer Gordon Ørskov Madsen, der er klar til at gå i dialog.
”Som jeg forstår det, har man brug for de kompetencer, som tiende-klasses-lærere har, fordi den opgave, som epx skal løse, er meget bredere end den opgave, som stx løser i dag. Som lærere har vi kompetencerne til at undervise i vores fag, samtidig med at vi har den didaktiske og pædagogiske uddannelse. Det er jeg enig med ministeren i, at man har brug for, og så må vi jo se, hvordan vi kan tilgodese det”, siger han.
Og bare fordi, at nogle lærere skal til at gå ind ad døren på gymnasiet, hver morgen, ser han ikke nogen grund til at de skal forlade Danmarks Lærerforening.
”Det er jo en ny uddannelse, og der skal etableres en ny overenskomstdækningsaftale”, siger Gordon Ørskov Madsen.
Til Folkeskolen lød det onsdag fra undervisningsministeren, at nogle af de penge, regeringen vil afsætte til at etablere epx, skal bruges på at klæde lærerne "på til opgaven”.
Lærernes formand ser dog ikke et behov for en større opkvalificering af 10. klasselærerne for, at de vil kunne undervise på epx.
Gordon: Hvorfor kan vi ikke både have 10. klasse og epx?
Gordon Ørskov Madsen er grundlæggende positiv overfor regerings udspil, og han mener, at regeringen har “ret i meget” i deres analyser.
Men der er stadig mange problematikker, som regeringen ikke løser med udspillet, og det store spørgsmål, som lærernes formand har lyst til at stille Mattias Tesfaye, er:
”Hvorfor vil man nedlægge noget, som har en tydelig positiv effekt på nogle unge mennesker, som har brug for en ekstra hånd for at komme videre og komme på en ungdomsuddannelse?”
Formanden mener, at mange elever kommer til at stå uden et sted at gå hen, hvis regeringen lukker 10. klasse.
”Vi har i dag over 4.000 elever om året, som starter på efterskole og vender hjem igen, fordi det ikke var noget for dem. Hvem samler dem op? Og hvem samler de elever op, der stopper i løbet af det første år på deres ungdomsuddannelse? De opgaver løser 10. klasse-centrene i dag, og det gør de rigtig godt”, siger Gordon Ørskov Madsen, der vil arbejde for at der kan blive plads til både epx og 10. klasser.
”Man kan jo sagtens beholde 10. klasse, selvom man laver en ny ungdomsuddannelse. Det ville være det mest fornuftige, og det vil vi arbejde for”.
