Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Mattias Tesfaye har flere gange talt om behovet for at ændre på overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne – blandt andet ved at nedlægge de kommunale 10. klasser.

Ministerens ønske bygger i særlig grad på behovet for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Jeg er enig i, at det er vigtigt, at der i uddannelsessystemet er tydelige veje til erhvervsuddannelserne. Til gengæld er jeg helt uenig i, at det skal ske gennem en nedlæggelse af 10.klasse.

Langt over halvdelen af en ungdomsårgang vælger 10. klasse, og næst efter efterskolerne vælger flest det kommunale 10. klassetilbud. Men vigtigst af alt: 10. klasse virker efter hensigten!

Danmarks Evalueringsinstitut har vist, at eleverne oplever at blive bedre fagligt kvalificeret og mere afklarede i forhold til deres valg af ungdomsuddannelse, hvis de har gået i 10. klasse.

Efterskoleforeningen har lavet en lignende undersøgelse, der viser, at unge, som har gennemført 10. klasse har større sandsynlighed for senere at gennemføre en ungdomsuddannelse. 

4 grunde til at beholde 10. klasse

Med andre ord 10. klasse på en folkeskole, privatskole eller på en af de frie fagskoler har en stor betydning for mange unge mennesker.

For det første som et alment skoletilbud, der giver unge mennesker yderligere kvalifikationer. For det andet som et tilbud, der udvikler unge personligt og samtidigt giver dem tid og grundlag for et mere sikkert valg af ungdomsuddannelse.

For det tredje fordi eleverne i højere grad gennemfører de ungdomsuddannelser, de vælger – og Mattias Tesfaye – så vælger en tredjedel af eleverne i folkeskolens 10. klasse faktisk en erhvervsuddannelse.

Endeligt fungerer 10. klasse som det tilbud, der samler eleverne op, når de opgiver førstevalget af efterskole eller en påbegyndt ungdomsuddannelse, der viser sig at være for udfordrende.

Alligevel fortsætter debatten om at afskaffe 10.klasse. Regeringen har taget reformkommissionens anbefalinger til sig, og arbejder nu videre med tanken om at oprette en ny og mere erhvervsrettet ungdomsuddannelse som erstatning for de nuværende 10.klasser. 

Efterskolernes popularitet fik dem fredet

Sidste sommer drejede debatten sig i høj grad om de populære efterskoleforløb. En debat, der efterlod mig med indtrykket af, at efterskolen blev politisk fredet grundet sin store popularitet.

I dette forår har undervisningsministeren så genoptaget debatten og understreget, at der vil komme ændringer, som ikke alle vil være glade for.

Jeg synes, at respekten for afslutningen af folkeskoleforløbet har været alt for ringe i debatten og Reformkommissionens anbefalinger til regeringen.

10. klasse omtales slet ikke som en afslutning på folkeskolen, men som et løsrevet år uden særlig betydning. Reformkommissionen foreslog endda, at efterskolevalget var noget, eleverne med fordel kunne fortage i 8. klasse.

Her var der ingen overvejelser om elevernes modenhed og de udfordringer, der kan være ved at flytte meget tidligt hjemmefra eller tabet af klassefællesskabet i de sidste år af folkeskolen.

Klassefællesskabet er ellers fremhævet i regeringens skoleudspil fra oktober. Men her virker det mindre vigtigt. Også selvom de enkelte børns beslutning om at forlade klassen før 9. klasse kan have stor betydning for de resterende elever.

10. klasse skaber mindre ulighed

En ny ungdomsuddannelse, der skal kvalificere eleverne erhvervsfagligt, kan være en gangbar løsning, men den skal først tilbydes efter 10.klasse.

Jeg mener desuden, at der bør være en social opmærksomhed. Lige adgang til uddannelse er afgørende. 10.klasse skal være for alle, uanset økonomisk baggrund. Når vi nu ser, at 10.klasse bruges som en vej til at forbedre eksamensresultater og dermed sikre adgang til alle ungdomsuddannelser, så skal det være en vej, der er en ret for alle. Det vil det ikke være, hvis 10. klasse kun udbydes privat.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk