Tidligere indledte uddannelsesvejleder Philip Larsen typisk samtaler med elever ved at spørge: Hvorfor tror du, du er vurderet ikke-parat til at fortsætte på en ungdomsuddannelse?

”Det svarer jo til, at chefen kalder dig ned på sit kontor og siger: ‘Nå, lad os tale om alt det, der ikke går så godt’”, siger Philip Larsen, som er UU-vejleder i Roskilde. ”De fleste vil nok tænke, hvad er det for en klovn af en chef, der indleder samtalen på den måde – i stedet for at se på alt det, jeg faktisk prøver at gøre godt i mit job”.

Den type samtaler er i dag fortid i Roskilde. 

Siden den kritiserede uddannelsesparathedsvurdering (UPV) blev afskaffet ved begyndelsen af dette skoleår, har landets 98 kommuner haft frie hænder til selv at identificere elever med behov for vejledning.

I Roskilde har det været vigtigt at lægge afstand til UPV’en, som med Philip Larsens ord ”rent etisk har været svær at stå på mål for”.

”Det er foregået stik imod alle pædagogiske teorier om, hvordan man skal tage udgangspunkt i et resursesyn og se på alt det, der fungerer, hvis man skal have et menneske til at vokse. Ingen bryder sig om at blive udstillet som unormal, men det kan jo ikke være anderledes, når du sorterer en klasse i to grupper. Så ender nogen i den forkerte gruppe”, siger han. 

Philip Larsen og hans kolleger så også en anden væsentlig svaghed ved det gamle system, de ønskede at ændre:

”Vi skulle 100 procent væk fra, at eleverne var statister, som ikke blev inddraget i, om de havde et vejledningsbehov”, siger han.

Eleverne er åbne for dialog

Et vigtigt led i at inddrage eleverne i Roskilde er et nyt vejledningsværktøj kaldet 'Min status'.

Her logger hver elev ind på en portal, hvor de bliver bedt om at forholde sig til ni udsagn – og placere sig på en skala med fem svarmuligheder fra ”meget enig” til ”meget uenig”. Blandt udsagnene er:

”Jeg har lyst til at lære”.

”Jeg er nysgerrig på uddannelse og mulige veje at gå”.

”Jeg har brug for at tale med en uddannelsesvejleder”.

Ved at give teten til eleven bliver vejledningen anderledes konstruktiv, mener Philip Larsen. ”Nu kan jeg i stedet sige til eleven: ‘Jeg kan se, du har skrevet, du gerne vil snakke med mig. Kan du fortælle lidt mere om, hvad det drejer sig om?’”

Modellen er indtil videre afprøvet i kommunens 9.- og 10.-klasser, og Philip Larsen har allerede bemærket en "vild forandring" blandt eleverne.

”Der har været en helt anden positiv energi, fordi perspektivet er vendt rundt. Når eleverne selv skal tage initiativ, er de helt anderledes åbne for dialog. Det er sådan, man får mennesker til at vokse – især unge mennesker”.

Farvel til rodekassen

Tidligere var deadline for uddannelsesparathedsvurderingerne 1. december i 8. klasse, men i Roskilde er processen nu udskudt til efter elevernes brobygning i foråret.

”Du har meget nemmere ved at sige, om du har brug for at tale med mig, når du har været ude og få konkrete erfaringer fra ungdomsuddannelserne”, forklarer Philip Larsen. Efter brobygning bliver alle elever vejledt i grupper af fire-fem elever, hvor de kan udveksle erfaringer, før de udfylder ”Min status”.

Derefter afholder lærere og UU-vejleder en såkaldt klassekonference, hvor de gennemgår elevernes besvarelser én for én og vurderer, hvem der har brug for en supplerende skole- og/eller vejledningsindsats. Og skillelinjen mellem de to indsatser er vigtig, understreger Philip Larsen:

”Før var det lidt en rodekasse. Uddannelsesparathedsvurderingen handlede ikke ret meget om uddannelse, men mere om, hvordan du klarede dig fagligt, socialt og personligt. Nu går vi meget op i at dele det op i to kategorier, så lærerne står på mål for det faglige, og vi står på mål for vejledningen. Det er det, vi har forstand på”.

Hvad hvis en elev ikke mener, at eleven har et behov for vejledning, men lærerne er uenige. Træffer læreren så beslutningen?

”100 procent. Vi har det sådan, at lærerne kender eleverne. Det er rigtigt, at det ikke er sikkert, at eleven altid er klar over deres behov, og så lytter vi selvfølgelig meget til lærernes vurderinger”.

Selvom modellen i Roskilde er ny, er én ting uændret: Der er fortsat kun resurser til individuel vejledning til omkring 20 procent af eleverne. Så hvad hvis flere elever ønsker vejledning?

”Vi vil selvfølgelig kunne komme i en situation, hvor vi sammen med lærerne skal prioritere, hvilke elever der har størst behov”, siger Philip Larsen.

Dog tilføjer han, at også under UPV blev omkring 30 procent af 8. klasserne i Roskilde vurderet ikke-uddannelsesparate:

”Så det vil ikke være et nyt vilkår, at finansieringen ikke passer med opgavens omfang”, siger han.

Lærer: Nu kan vi fokusere på hele klassen

Freja Nøhr er lærer på TiendeklasseCenter Roskilde, og hun oplever den nye vejledningsmodel som en klar forbedring.

"Jeg gør stort set det samme, men den tunge post er forsvundet med den der – undskyld mig – åndssvage vurdering, hvor vi skulle markere elever som røde, gule og grønne. Nu kan vi koncentrere os om hele gruppen", siger hun.

Hun lægger vægt på, at det er en længere proces, hvor hun løbende er i dialog med både UU-vejleder og sine elever, som får mere tid til at blive afklarede. Når vejledning ikke længere er forbeholdt elever, som er stemplet ikke-parate, oplever Freja Nøhr også plads til flere nuancer: 

"Der kan godt være elever, som fagligt set er godt kørende, men hvor vi stadig bekymrer os, hvis for eksempel fraværet pludselig stiger", forklarer hun.

Og omvendt: ”Bare fordi du har fået 02 i dansk, behøver det ikke betyde, at det går dig dårligt". 

Freja Nøhr kommer heller ikke til at savne de skole-hjem-samtaler, hvor hun måtte meddele forældre, at deres barn var vurderet ikke-uddannelsesparate. Nu er det snarere en dialog med både forældre og elev, forklarer hun. 

”Hvis en elev for eksempel gerne vil i gymnasiet, men har svært ved at sidde stille eller synes, det er hårdt at læse artikler i min danskundervisning, så vil jeg tage fat i det konkrete og spørge til, hvad de selv tænker om det”. 

Skal Freja Nøhr nævne en mulig faldgrube ved den nye metode, peger hun på netop på nogle af de elever, som før ville være blevet vurderet ikke-parate:

”Der kan være nogen, som tænker, at de kan alt, og som ikke lytter til vores anbefalinger og vurderinger, som ikke længere er så sort/hvide. Hvis de så søger ind på en uddannelse, men ikke lykkes får de måske et slag i hovedet. Men det vil være en lille gruppe”, siger hun.

Evaluering venter forude

Til kommuner, der kunne overveje en lignende plan for vejledning, har UU-vejleder Philip Larsen et råd: 

”Vi kommer så let til at fokusere på, hvad der er smart i systemet og ligesom staten tænke på, hvordan vi sikrer, at alle får en uddannelse. Det kan også være meget fornuftigt, men hvis du har det der teknokratiske blik på en ung, taber du flere, end du vinder. Så et godt råd vil være hele tiden at tænke: ‘Hvad vil være godt for eleven?’”

Om modellen får en lige så lys fremtid, som man spår i Roskilde, vil tiden vise. 

Til august planlægger kommunen at lave en grundig evaluering blandt lærere og vejledere samt kvalitative interview med elever i Roskildes Ungebyråd.