Det er ikke hver dag, vejledningsområdet får en ph.d. Men det var præcis, hvad der skete den 1. september, hvor Bo Klindt Poulsen, lektor på professionshøjskolen Via, forsvarede sin afhandling.

I den tager han afsæt i resultaterne fra forsknings- og udviklingsprojektet ’Udsyn i udskolingen’, hvor 17 lærere og vejledere på 17 skoler blev klædt på til at tilrettelægge såkaldte karrierelæringsaktiviteter med eleverne.

Nyt fokus: Fra karrierevalg til karrierelæring

”Som et fun fact kan det nævnes, at projektet var det første samarbejdsprojekt mellem KL og Danmarks Lærerforening efter lockouten. Kunne de ikke blive enige om andet, så kunne de i hvert fald blive enige om, at lærerne var sat på en urimelig opgave”, fortæller Bo Klindt Poulsen.

Dén opgave var at klæde eleverne på til at tage uddannelsesvalg. Som en del af folkeskolereformen blev en del af ansvaret for det nemlig pålagt lærerne.

”Man gav faget, der tidligere hed ’uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering’, en opdatering og nogle læringsmål og kaldte det ’uddannelse og job’. Men mange af lærerne havde ikke nogen særlige kompetencer til at løfte opgaven. Og der fulgte heller ikke finansiering med”, siger Bo Klindt Poulsen.

Samarbejde gør vejledningen til et fælles ansvar

Via såkaldt overenskomstudsatte midler fik man altså stablet ’Udsyn i udskolingen’ på benene som et projekt, der skulle hjælpe området på vej.

Projektet handlede – kort fortalt – om, hvordan man kan skabe samarbejde mellem fagpersoner i og uden for skolen, der giver eleverne et bedre grundlag at træffe valg om ungdomsuddannelse på.

En af udfordringerne på vejledningsområdet er nemlig, at det typisk bliver den enkelte lærers ansvar at udvide elevernes horisont i forhold til, hvad de har af muligheder, fortæller Bo Klindt Poulsen.

”Så målet med projektet var at undersøge, hvordan man gennem samarbejdsstrukturer kan gøre det ansvar til et fællesanliggende mellem lærere, UU-vejledere, ungdomsuddannelser, virksomheder, forældre og civilsamfund”, siger han.

Allerede på daværende tidspunkt var der et klart politisk mål om at få flere elever til at tage en erhvervsuddannelse. Og det forholdt ’Udsyn i udskolingen’ sig ”dobbelt til”, som Bo Klindt Poulsen siger.

”På den ene side var man nødt til at forholde sig til det politiske ønske. På den anden side havde projektet frie hænder til at sige, at succeskriteriet var, at flere unge tog et oplyst valg – ikke at de nødvendigvis valgte erhvervsuddannelse”, siger han.

Og den mission lykkedes, påpeger han. Han fremhæver særligt en elev i 7. klasse, han interviewede i forbindelse med sit ph.d.-projekt. Eleven havde vidst siden 3. klasse, at han ville være advokat.

”Den gamle vejleder i mig fik jo straks lyst til at ryste ham lidt”, siger Bo Klindt Poulsen med et grin. Og som et led i projektet skulle hele klassen en uge på den lokale erhvervsskole. Bagefter kunne eleven med advokatambitioner fortælle, at det havde været både spændende og lærerigt.

”Og så siger han: ’Jeg skal stadig være advokat. Men når jeg skal det, skal jeg jo kunne forsvare smede, frisører og tømrer. Og så skal jeg jo vide noget om, hvilke liv de lever’”, fortæller Bo Klindt Poulsen og tilføjer:

”Så på sin egen, bagvendte og smukke måde fik han jo talt ind i det, der var projektets formål. Min afhandling tager afsæt i en nysgerrighed på, hvordan man højner elevernes indsigt i og respekt for, at man kan vælge forskellige ting og leve forskellige liv. Ikke en nysgerrighed på, hvordan man får skovlet flest muligt ind på erhvervsuddannelserne. De unge vil ikke anses som foie gras-gæs. De lugter med det samme, hvis de bliver forsøgt stopfodret med noget”.

Fik fleres øjne op for erhvervsuddannelser

Ikke desto mindre fik karrierelæringsaktiviteterne flere af elevernes øjne op for erhvervsuddannelserne. Det skyldes, at elevernes kendskab til dem ofte er ganske begrænset, fortæller Bo Klindt Poulsen. Af mange forskellige årsager.

”Så vi må også erkende, at for få får lov at stifte bekendtskab med dem på en åben og nysgerrig måde”, siger han.

Det bunder blandt andet i, at vejledningen i dag tager sig meget forskelligt ud fra kommune til kommune og fra skole til skole, pointerer Bo Klindt Poulsen.

”Reformen af den kommunale ungeindsats giver kommunen det suveræne ansvar for at tilrettelægge vejledningsindsatsen kommunalt. Fra at have haft et eller andet statsligt ophæng med den gamle vejledningslov, har vi nu 98 forskellige modeller for vejledning. Og dermed også potentielt 98 forskellige måder, vejledning kan spille en rolle i kommunerne på”, siger han.

Flere unge har glæde af læringsorienteret vejledning

Der er masser af eksempler på kommuner, der tager opgaven med at skabe at godt samarbejde mellem lærere og vejledere meget seriøst, understreger Bo Klindt Poulsen og tilføjer, at der også er meget godt at sige om, at vejledningen tager udgangspunkt i den lokale virkelighed i stedet for en ’one size fits all’-løsning

”Men noget af det, der mangler fra mit synspunkt – og som jeg synes er en naturlig konsekvens af det, jeg afdækker i min afhandling – det er et blik på struktur, ledelse og systematik. Med den første vejledningslov i 2003 afskaffede man skolevejlederen og samlede vejlederne i UU-centre, blandt andet med baggrund i et ønske om professionalisering”, siger han og tilføjer:

”Man havde et ønske om, at opgaven blev varetaget af nogen med uddannelse og tid til at løse den som den primære opgave. I dag kan man sige, at fordi det er blevet så meget op til den enkelte kommune selv at tilrettelægge sin indsats, så er vi gået nogle skridt baglæns i forhold til, hvordan det ser ud på de enkelte skoler”.

En overset ledelsesopgave

Derfor ville han, skulle han få lov igen at kaste sig over at lave et forskningsprojekt om vejledningsområdet i folkeskolen, fokusere på skoleledelsens rolle.

”Hvis jeg var skoleleder og kiggede henover alle de dagsordener, jeg var ansvarlig for, så er det et lillebitte hjørne i af det store billede. Men en af konsekvenserne af, at vi har udvandet det strukturelle ansvar for opgaven er, at det er lettere at vende tilbage til tiden før 2003, hvor det handlede meget om, om man havde en ildsjæl, der brænder for opgaven. Jeg synes, det er en udfordring at sikre et systematisk påhæng af opgaven. Og at der ligger en stor, vigtig og lidt overset skolelederopgave her”.

Bo Klindt Poulsen peger på vores naboland Sverige. Her har det i mange år været mottoet, at vejledning er hele skolens ansvar, fortæller han.

”Og det skorter ikke på forskning fra den anden side af sundet, der peger på, at når noget bliver alles opgave, bliver det også ingens opgave. Så der er noget strukturelt, der handler om, hvordan man sikrer, det kommer på dagsordenen”, siger han.

Vejledningseksperter: Det hjælper ikke at presse de unge til uddannelsesvalg

Her mener han dog, der er grobund for optimisme at finde i den nye læreruddannelse. Her er vejledning for første gang tildelt ECTS-point som valgfag. Og det ligger i en pakke med de to andre timeløse fag i skolen, hvor de studerende skal vælge to ud af tre.

”Det vil alt andet lige betyde, at der vil komme en del lærere ud i skolen de næste år, der er stødt på relevansen af det her tema under uddannelsen. Så jeg tror, at der forhåbentlig kan komme noget interesse nedefra i, at der skal bygges noget struktur op om det. Men det er et langt, sejt træk. Vi har brugt 20 år indtil videre”, siger Bo Klindt Poulsen.

Valgfaget i vejledning fylder 2,5 ECTS-point i den ny læreruddannelse. ”Og det er da en start”, som den nyslåede ph.d. siger.

”Det er klædeligt, at det i det hele taget har fået ECTS-point, og også at regeringen i sit skoleudspil lægger op til give det hidtil timeløse fag 'uddannelse og job' et fast timetal. Det har man for eksempel allerede gode erfaringer med i Horsens, hvor der er afsat 25 timer om året gennem hele skolegangen”, siger han og tilføjer:

”Jeg er med på, at det er en fagkamp, og at der er rigtig mange ting, skolen skal. Men det har altid været skolens opgave at være sorteringsmekanisme. Den funktion har den altid haft, og kommer ikke udenom fortsat at skulle være. Det betyder også, at uagtet de mange opgaver, vil den altid skulle kigge fremad mod det næste, eleverne skal”.