"Jeg frygter, at der hvert øjeblik, det skal være, kan komme en fra systemet og spørge om dokumentation for, at jeg har fulgt planen. Vel at mærke den plan, der ikke er sendt ud i verden endnu".

Sådan skriver Heidi Macdams, der er lærer på Møn Skole, i dag i et debatindlæg.  

Bekymringen er opstået på bagkant af afskaffelsen af den stærkt kritiserede uddannelsesparathedsvurdering, der blev betød, at det kun var de elever, der var vurderet ikke-uddannelsesparate, som blev tilbudt individuel vejledning i mulighederne efter folkeskolen.  

Det betyder, at Heidi Macdams for første gang i år ikke længere skal sidde og vurdere hver enkelt af sine elev og stemple dem som enten uddannelses­parat eller ikke-uddannelsesparat. 

I september råbte tre uddannelsesvejledere også vagt i gevær. De skrev, at de "frygter det værste", fordi der landet over ikke er enighed om, hvordan man nu skal finde frem til, hvilke elever der skal tilbydes individuel vejledning. 

For nu er kommunerne sat fri at udvikle egne vejledningsprocesser. Det betyder i praksis, at eleverne i 8., 9. og 10. klasse skal gennem en såkaldt identifikationsproces, så skolerne kan kan finde de elever, der har mest behov for uddannelsesvejledning. 

Den identifikationsproces kan komme til at se helt forskelligt ud i landets kommuner. I teorien kan der komme til at der kommer 98 forskellige måder at gøre det på.

I Heidi Macdams' kommune er der endnu ikke meldt ud, hvordan den proces skal foregå, og det får hende til at frygte, at det betyder, at skolerne selv begynder at udvikle "egenrådige kulturer".

Vejlederforening: Grib muligheden til et bedre syn på de unge

Formand for Danmarks Vejlederforening Karina Meinecke glæder sig over, at uddannelsesvurderingen er afskaffet. Hun forventer, at de nye modeller vil virke mindre stigmatiserende for de unge, der har brug for vejledning.

”Det har selvfølgelig altid været vejledernes intention at hjælpe de unge bedst muligt, men sådan har de unge ikke nødvendigvis set det”, siger hun. 

”De kan have set vejlederen som en stopklods, fordi det var samme person, som skulle fortælle, at de var ikke-uddannelsesparate og så vejlede dem til at blive det. Med det nye system kan den unge starte på en uddannelse, selv om læreren eller vejlederen ikke mener, de er klar. De skal bare have karaktererne til det. Det betyder, at det er nogle helt andre vejledningssamtaler, man kan have”.

Hun understreger, at det er vigtigt, at alle involverede parter – lærere, vejledere og så videre - er bevidste om deres roller.

”Det skal kommunerne sikre, at de er”, understreger Karina Meinecke og tilføjer: 

”Jeg håber, at kommunerne ikke forfalder til den lette løsning, hvor de bare viderefører den gamle måde uden at overveje om det nærmere. Man bør gribe muligheden for at indføre et mere resursebaseret syn på de unge”.

Vejleder: Karakterer siger ikke noget om behovet for vejledning

’Den gamle måde’ var i høj grad baseret på, at individuel vejledning alene blev tilbudt eleverne med det højeste fravær og/eller de laveste karakterer. Der var nemlig ikke resurser til at vejlede mere end omkring 20 procent af eleverne individuelt, og det bliver der heller ikke i den nye model. 

Men det er en helt forkert tilgang til vejledning primært at kigge på karakterer og fravær, mener uddannelsesvejleder i Roskilde Kommune Philip Larsen. Karakterer og fravær siger nemlig ikke ret meget om hvem, der har behov for vejledning, siger han. 

”Man kan godt have et vejledningsbehov, selvom man har 10 i snit og 5 procents fravær. Og man har måske ikke behovet, selvom man ligger og rasler rundt nede i bunden af karakterskalaen”, siger han og fortsætter: 

”Det er den helt store pointe. Det, der gik galt i det gamle system, var, at man koblede en lav karakter med behov for uddannelsesvejledning. Man valgte politisk at se vejledning som et redskab til at bryde en dårlig præstation”.

Men det er slet ikke det, uddannelsesvejledere kan, understreger Philip Larsen. De er hverken AKT- (adfærd, kontakt og trivsel, redaktionen) eller trivselsvejledere, og de er heller ikke nødvendigvis gode til at lave faglige kurser, der kan løfte elevens karakterer, hvis det er det, der brug for, siger han.

Farvel til stigmatiseringen

Koblingen mellem lave karakterer og tilbuddet om individuel uddannelsesvejledning gjorde desuden tilbuddet om vejledning stigmatiserende, fortæller Philip Larsen. 

I hans kommune, Roskilde, har man derfor udviklet en model, der gør op med det.

”Vi har rykket processen til foråret i 8. klasse. Så har eleverne været ude på brobygning, set nogle uddannelser og mødt nogle elever, lærere og fagligheder. Så er de meget bedre klædt på til den vejledning, vi kan tilbyde”.

Men den vigtigste ændring er, at man ikke længere lægger karakterer og fravær til grund for at vurdere, hvem der har brug for vejledning. 

I stedet spørger man eleverne, om de synes, de har brug for uddannelsesvejledning, og i samarbejde med lærerne vælger man så, hvem der får tilbuddet. Det giver basis for nogle helt andre samtaler, siger Philip Larsen.

”Uddannelsesvejledning giver jo kun mening, hvis de unge selv oplever, at det er noget positivt, at jeg skal snakke med dem. Før dukkede William nakken, når jeg kom ind i klassen og sagde, at jeg lige skulle snakke med han. For han vidste, at der var noget galt. Når jeg kommer ind nu, kan jeg sige: ’Du har jo ønsket at snakke med mig, Sofie, kommer du lige med?’" 

Debat

Lærer efter afskaffet UPV: Jeg frygter, der kommer en fra systemet og spørger om dokumentation

"Så er der ikke noget tabu, og det er det allervigtigste for mig”.

Elever bør have ret til vejledning

Roskildes nye model for uddannelsesvejledning starter for alvor til foråret, men de nuværende 9. klasser har været igennem den på forsøgsbasis. Og det har foreløbig været en stor succes, mener Philip Larsen. 

Han ville dog ønske, at alle elever havde ret til individuel vejledning, fordi undersøgelser viser, at mange elever mener, at de vil have glæde af det.

”Så ville måske halvdelen af eleverne benytte sig af tilbuddet, og det er selvfølgelig nogen flere end i dag. Men det ville kun koste en lille smule mere og betyde meget for de unge”.