Opdateret kl. 13 med flere oplysninger om regeringens uddannelsesudspil

Regeringen bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne præsenterede i dag sit længe ventede store uddannelsesudspil, som får betydning for 10. klasse, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

De to reformer blev præsenteret af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) og økonomiminister Stephanie Lose (V) tirsdag formiddag på Professionshøjskolen Absalon i Roskilde.

For folkeskolen får det først og fremmest betydning, at 10. klasse, som vi kender den, afskaffes. 

Den bliver integreret i det toårige forløb på den nye ungdomsuddannelse epx – den erhvervs- og professionsrettede eksamen. Epx-uddannelsen bliver med ”vægt på såvel det teoretiske som det professionsrettede” og erstatter hf-uddannelsen, som forsvinder som selvstændig uddannelse.

Tanken er, at alle unge i fremtiden skal tilbydes en gymnasieuddannelse, uanset om man som ung bagefter ønsker at læse på universitetet, tage en erhvervsuddannelse eller begynde på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse.

Fra 2030, hvor det er planen, at de første elever skal kunne starte på epx, skal de unge have tre forskellige gymnasieveje at vælge imellem:

• Et handelsgymnasium til dem, der vil lære om økonomi, sprog og iværksætteri.
• Et alment gymnasium til dem, der kan og vil det boglige og teoretiske.
• Et erhvervs- og professionsrettet gymnasium til dem, der har interesse i at blive faglært eller tage en professionsuddannelse.

Efterskoler kan stadig udbyde 10. klasse – uden eksamen

På epx får eleverne ifølge udspillet ”to sammenhængende år, i stedet for ét år i 10 klasse, til at afklare deres uddannelsesvalg, og de får mere tid til at prøve kræfter med forskellige uddannelsesretninger”. 

Uddannelsen skal give adgang til erhvervsuddannelser og være adgangsgivende til erhvervsakademiuddannelserne samt visse professionsbacheloruddannelser som eksempelvis bioanalytiker, radiograf og socialrådgiver. 

Regeringen lægger desuden op til, at de unge skal kunne tage en overbygning på et ekstra år, som giver adgang til at kunne starte på læreruddannelsen og de øvrige professionsuddannelser.

Adgangskravet til epx bliver en bestået folkeskoleeksamen, mens adgangskravet til det almene gymnasium hæves til 6.

Landets efterskoler vil stadig have mulighed for at udbyde et 10. skoleår, men det bliver ikke muligt at aflægge folkeskolens afgangsprøver efter 10. klasse på en efterskole. I stedet kan året afsluttes med interne prøver. Dog får elever, der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, mulighed for at tage en afsluttende prøve, som giver dem adgang til epx.

Regeringen vil også indføre et retskrav på at starte i 10. klasse på fgu – den forberedende ungdomsuddannelse – for unge, der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, eller som afbryder et efterskoleår. Retten vil gælde i ét år efter endt 9. klasse.

Nemmere at læse til lærer på deltid

Regeringens reform af de videregående uddannelser får kun mindre betydning for læreruddannelsen. Det skyldes, at læreruddannelsen netop er blevet reformeret. 

Regeringen lægger op til, at tilrettelæggelsen af læreruddannelsen tages op i 2028, når to hold har været igennem den nye uddannelse.

Enkelte nedslagspunkter er der dog i udspillet, som har relevans for dem, der vil tage en læreruddannelse. For eksempel vil regeringen gøre det nemmere at tage en professionsuddannelse på deltid. 

Regeringen vil også løfte kvaliteten af meritlæreruddannelsen via "mere vejledning og personlig, faglig sparring", og det skal også fremover være billigere at tage meritlæreruddannelsen. 

Vil indføre mulighed for overbygning

Desuden vil regeringen oprette nye étårige praksisrettede professionsmasteruddannelser. De skal ligge på professionshøjskolerne, men have samme niveau som en kandidatuddannelse på et universitet. 

Blandt andet foreslår regeringen at etablere en psykologfaglig overbygningsuddannelse som professionsmasteruddannelse. 

Uddannelsen skal kunne tages på deltid, så man fortsat kan beholde i hvert fald dele af sit arbejde under uddannelsen.

Regeringen lægger også op til, at professionsuddannelserne, herunder læreruddannelsen, fremover færdiggøres en måned tidligere end nu. Det kan for eksempel gøres ved, at sommerferien op til uddannelsens sidste år forkortes. Derfor er det ikke planen, at antallet af ECTS-point bliver mindre.