Når elever begår vold i folkeskolen, er sanktionen ofte hjemsendelse. Men det fører ikke til oprejsning for de børn, som volden er gået ud over.

Samtidig oplever den udadreagerende elev ofte hjemsendelser som en nemmere straf, end hvis de blev konfronteret med konsekvensen af deres handlinger. 

Det mener Gro Emmertsen Lund, der er skoleforsker og medforfatter til bogen ‘Restorativ praksis’.

“Det er lettere for eleven at modtage sanktioner og få en straf, fordi mødet med det andet barn er mere konfronterende”, siger hun.

Hjemsendelse er sjældent en udfrielse for den elev, som volden er gået ud over. De ved nemlig, at gerningen kan gentages så snart den udadreagerende elev er tilbage i skolen.

“Ofrene bliver tit skærmet og kan hurtigt blive tavse. De får sjældent genoprejsning og følelsen af, at tryghed og tillid er genoprettet”, siger Gro Emmertsen Lund.

Restorativ praksis er et alternativ til hjemsendelse. Det er en involverende og proaktiv tilgang til håndtering af problematisk adfærd, hvor formålet er at skabe respektfulde relationer i skolens forskellige fællesskaber, forklarer hun. 

Det mål opnås gennem strukturerede pædagogiske dialoger, der skal føre til, at det udadreagerende barn forstår, hvordan hans eller hendes handlinger påvirker andre.

Tilgangen arbejder ud fra, at barnet, det er gået ud over, opnår retfærdighed, når de kan se på det udadreagerende barn, at vedkommende vil ændre adfærd fremadrettet. 

Hjemsendelse kan føre til øget stigmatisering

Det er ofte elever på kanten af fællesskaberne, der er udadreagerende. Hjemsendelse kan føre til en øget marginalisering eller stigmatisering af den, der bliver straffet, og han eller hun kan vende tilbage med en større foragt for skolen, fortæller forskeren.

Voldelig adfærd

Tre trin til lærere: Sådan håndteres voldsepisoder uden hjemsendelse

“Til sidst vil de se deres egen uhensigtsmæssige adfærd som en del af deres identitet. Det kan være et forstadie til en kriminel løbebane”, siger Gro Emmertsen Lund.

“Men de bløder op, når de bliver mødt af omsorg og en konstruktiv dialog, hvor de hjælpes til at forstå, hvordan deres handlinger skader andre og dem selv. Når de samtidig mærker, at omverdenen tror på dem og regner med dem, kan det skabe en voldsom transformation”.

I restorativ praksis taler man med de påvirkede parter hver for sig. Her bruger man en spørgeplan, hvor man blandt andet spørger ind til børnenes opfattelse af, hvad der er sket, hvem, der er blevet påvirket af hændelsen, og hvad der skal gøres for at rette op på skaden.

Man går ofte først i dialog med barnet, som hændelsen er gået ud over. Dernæst taler man med det barn, der har forvoldt skaden.

Hvis det vurderes hensigtsmæssigt, og parterne er åbne for det, samler man eleverne i en fælles dialog, hvor læreren igen stiller spørgsmål til begge elever. Det skaber indsigt hos den anden. Til alle samtalerne bruges en spørgeplan.

“Som facilitator må man ikke være naiv. Man skal være myndig og så tilpas rolig og sikker på processen, at der skabes tryghed, særligt for den forurettede part”, siger Gro Emmertsen Lund.

Dialog skal skabe genoprejsning

Den uhensigtsmæssige adfærd ses som et produkt af den sociale kontekst, hvori hændelsen opstod. Hvis skolen sender en elev hjem et par dage, vil de naturligvis komme tilbage til det samme skolemiljø, men uden læringsprocessen, forklarer hun.

“Den vigtigste indsigt er, at eleven, der har gjort noget, ikke er problemet. Det er problemet, der er problemet. I restorativ praksis forsøger vi at undgå at individgøre problemet og at finde årsagsforklaringer i det enkelte barn”, siger Gro Emmertsen Lund.

Anmeldelse

Forfatter rebrander og genindfører rundkreds­pædagogikken - fordi den virker

Idéen om hjemsendelse tager udgangspunkt i forståelsen af, at retfærdighed opnås gennem straf, mener Gro Emmertsen Lund.

“Det bygger på en moralsk forståelse på linje med øje for øje og tand for tand”, siger hun.