Anmeldelse

Forfatter rebrander og genindfører rundkreds­pædagogikken - fordi den virker

Fællesskabsopbyggende cirkelsamtaler og anerkendende irettesættelser med indbygget inklusion er helt sikkert en vej frem mod bedre trivsel blandt eleverne. Læs med her.

Offentliggjort

Fakta

Restorativ Praksis– Stærkere fællesskaber i skolen

Forfattere:  Gro Emmertsen Lund og John Winslade

306,25 kroner

136 sider

Forlag: Dafolo

For nogle år siden havde vi en statsminister, der ikke brød sig om ’rundkreds-pædagogik’. Hvorfor han var så vred på det begreb, må stå hen i det uvisse, for ny bog slår et slag for det, der kaldes ’fællesskabsopbyggende cirkelsamtaler’, 'fællesskabsskabende didaktik' og 'anerkendende irettesættelse'.

Nærværende bog er den første introduktion til begrebet ’restorativ praksis’ i det danske skolesystem. Den er skrevet Gro Emmertsen Lund i samarbejde med John Winslade, der begge i en årrække har arbejdet professionelt med restorativ praksis i flere lande.

Restorativ praksis er en tilgang og en metode til håndtering af samspilsproblematikker i skoler og institutioner, og som med så meget andet tænker man, at det hele virker så let og selvindlysende, at det er en gåde, hvorfor vi ikke bare har denne praksis og tilgang på rygraden. Men det har vi ikke, fordi vi er vokset op med en helt anden skolekultur, end den der her listes op i tre niveauer: det forebyggende og etablerende niveau, det bevarende og genoprettende og det reparerende og indgribende genoprettelige niveau.

At genoprette beskadigede relationer indebær, at vi giver alle en stemme, at der lyttes til alle parters oplevelser, følelser og behov, samt at der arbejdes med fælles erkendelse af egne behov og ansvar.

Det kan alligevel være udfordrende at skabe gode fællesskaber for alle børn og unge, og mange lærere og pædagoger efterlyser metoder til at håndtere problemadfærd, konflikter, mobning, vold og krænkelser i skolen.

Bogen Restorativ Praksis er et partsindlæg i debatten om, hvorvidt vi i skolerne har de nødvendige redskaber til håndtering af uhensigtsmæssige eller voldsomme hændelser i skolen uden brug af bortvisning og straf. Alt begynder med en proaktiv tilgang til håndtering af problematisk adfærd, som er noget, der skal fremelskes og opbygges i etableringen af gode skolefællesskaber og skoleliv gennem aktiviteter, dialoger og udvikling af relationer.

I al sin enkelthed handler det om at flytte sig fra individ-problem-fejlfinding til relation-resssource og muligheds fokus. Det kræver dog, at vi alle er i indre ro og balance, så vi har tid til at se problemerne klart som relationelle sammenstød, hvor alle har deres grunde og behov for at gøre, som vi gør, og ikke bare gøre brug af skolens regler, udmåle straf og ekskludere, hvad vi opfatter som problematiske. Det har vist sig at denne automatadfærd ikke løser noget problem, men i stedet er med at skabe en problematisk udvikling hos de børn og unge, vi ekskluderer. Og ofte løser det ikke selve problemet hos den børnegruppe, hvor det problematiske barn er taget ud, fordi det ikke er hele årsagen til, at børnegruppen mistrives.

Bogen er inddelt i et forord og en indledning, der forklarer baggrunden for bogen i dansk kontekst. Derefter følger et introducerende kapitel om, hvad restorativ praksis er og hvordan der har været arbejdet med det i blandt andet Californien. Det efterfølges af et kapitel om hvor teorierne kommer fra, om hvad genoprettende strafferet er, og hvad der er forskellen på flydende og fikserede krænker/offer-relationer. Endelig er der et praktisk kapitel om hele den restorative værktøjskasse med gode eksempler på, hvordan man taler anerkendende, skaber fællesskabsforebyggende cirkelsamtaler, laver konfliktcoaching og genoprettende mægling. Det er et helt antimobbeprogram, der foldes ud, og der er mange gode eksempler på, hvordan man kan vende en tilspidset situation til en samtale, hvor alle lytter anerkendende til, hvad der bliver sagt. Det er ikke ensbetydende med, at alle er enige, men bare det at alle har fået lov til at fremstille sagen fra eget perspektiv er med til at afstresse de involverede parter. Bogen slutter med et kapitel med konkrete erfaringer i dansk kontekst og en god litteraturliste til videre læsning.

Bogen er henvendt til alle, der arbejder skoler, ungdomsuddannelser, efterskoler, kostskoler og i klubtilbud. Den er ret hurtigt læst, og man får hurtigt et overblik over, hvad der er sagens kerne. Derfor giver jeg nu mine varmeste anbefalinger til at få afprøvet den restorative praksis, hvor der findes børn og unge og voksne sammen.