Den gode vilje er der, og der er også muligheder og et såkaldt Nordic Master Programme. Men let bliver det ikke at etablere en fælles nordisk overbygning på læreruddannelsen på kandidatniveau, viser en udredning, som Danmarks Evalueringsinstitut har udført for Nordisk Råd.

Ideen skulle være, at man som uddannet lærer fra et af de nordiske lande skulle kunne videreuddanne sig på sådan en fællesnordisk uddannelse. Med to års overbygning skulle man for eksempel kunne udvide sine kompetencer til at undervise på et andet alderstrin end hidtil, forbedre sine engelskkundskaber og få en mere international profil på sin uddannelse, en naturfaglig profil og en pædagogisk eller specialpædagogisk overbygning. Desuden ville overbygningen kunne tages af kandidater og bachelorer fra andre lande og dermed give dem merit til at undervise i grundskolen i Norden. »Attraktiviteten for at starte skal findes gennem et højt fagligt niveau eller en uddannelse, som ikke kan erhverves i nationalt regi«, hedder det i rapporten.

Men der er mange forhindringer, viser udredningen fra Evalueringsinstituttet. For eksempel er det ikke sikkert, universiteterne i de øvrige nordiske lande er interesserede i at samarbejde med de danske professionshøjskoler, fordi de ikke har forskning og ikke har uddannelser på kandidatniveau, og hvis et dansk universitet skal være med, må højst to tredjedele af uddannelsen udbydes af udenlandske institutioner. Og så skal de deltagende universiteter og højskoler acceptere og anerkende det danske professionsbachelorniveau som adgangsgivende. I Finland og snart også i Island er selve læreruddannelsen en kandidatuddannelse, mens man i Sverige og Norge kan læse til lærer både på bachelor- og kandidatniveau.

Evalueringskonsulent Ellen Silleborg: »Muligheder for en fælles-nordisk læreruddannelse på kandidatniveau« kan hentes på eva.dk