Slagelse Kommune har en hjerneskadekoordinator, som rent fysisk sidder på CSU-Slagelse. Hun kommer allerede i funktion, mens borgeren ligger på sygehuset, hvor centret også har en talepædagog.

"Hjernekoordinatoren er vores fødekilde. Hun sørger for, at vi får at vide, at en borger er på vej til undervisning hos os", sagde speciallærer Karen Sørensen, da hun sammen med vicecenterleder Vibeke Lund fortalte om, hvordan centret i Slagelse samarbejder med andre instanser om at rehabilitere voksne med erhvervet hjerneskade. Det skete på konference om specialundervisning for voksne, arrangeret af Interessentforum for specialundervisning for voksne.

Borgeren får tilbudt et forløb med tre kurser

Når patienten er klar til at blive genoptrænet fysisk, samarbejder talepædagogen fra CSU-Slagelse med genoptræningscentrets.fysio- og ergoterapeuter.

"Vi prøver så vidt muligt at komme til borgeren, så vi kan få en fælles snak om mål og retning for rehabiliteringen. Langt de fleste begynder med individuel undervisning for at blive gjort klar til det videre forløb. Det foregår enten hos os, på genoptræningscentret eller i borgerens hjem", fortalte Karen Sørensen.

Derefter tilbyder CSU-Slagelse borgeren et forløb med tre kurser, hvor undervisningen foregår på små hold. På det midterste kursus involveres de pårørende og lærer kommunikationsstrategier, mens jobcentret spiller en central rolle på det afsluttende kursus.

"Borgeren går stadig hos os, men vi samarbejder med jobcentret om arbejdsprøvning. Hvis borgeren skal tilbage til den arbejdsplads, han er sygemeldt fra, forbereder vi den på, at han kommer tilbage, og at han måske skal arbejde på særlige vilkår. Borgeren har brug for, at omgivelserne forstår, hvordan de kan hjælpe", sagde Karen Sørensen.

Hjernens hus understøtter borgerne

CSU-Slagelse har fået midler fra satspuljen til at udvikle nye metoder til borgere mellem 18 og 65 år med erhvervet hjerneskade og har ud over en tretrinsraket af kurser etableret Hjernens Hus med rehabiliteringsklub, aftenskolehold efter folkeoplysningsloven, månedlig café for pårørendecafé og med jobcentret som en central samarbejdspartner.

"Vi har to team i Hjernens Hus. Trivselsteamet tager sig af dem, der ikke tripper for at komme ud på arbejdsmarkedet, men har brug for meningsfuld beskæftigelse. Jobteamet afprøver arbejdsevnen hos dem, der føler sig klar til arbejdsmarkedet", sagde vicecenterleder Vibeke Lund.

Man kan begynde med at få opgaver internt i Hjernens Hus, hvor man i tæt samarbejde med de ansatte, afprøver arbejdsevnen, mens man som ekstern jobber er i et forløb på en arbejdsplads, som er fundet i et samarbejde mellem borger, Hjernens Hus og Jobcenteret.

"Vi taler om, hvad borgeren gerne vil. Nogle vil vende tilbage til deres job, men kan måske ikke løse samme opgaver som før. Andre skal vi måske finde et andet job til", sagde Vibeke Lund.

Personale fra Hjernens Hus følger borgeren på virksomheden og vurderer arbejdsopgavernes mængde og kompleksitet og har også fokus på kompensationsstrategier og det sociale samspil.

"Sammen med borgeren klæder vi lederen og kollegerne på, så de kender til følgerne efter en hjerneskade. Og en gang om måneden indbyder vi alle jobbere til fyraftensmøde, hvor vi har temaer som: Skal jeg sige, at jeg har en hjerneskade?, kommunikation, at være anderledes, arbejdsidentitet og fritid versus arbejde".

Jobcentret er begyndt at henvise borgere

Den klassiske vej til CSU-Slagelse går gennem sygehuset, men jobcentret er også begyndt at henvise borgere til specialundervisningscentret.

"Nogle bliver udskrevet fra sygehuset uden genoptræningsplan, fordi det ikke umiddelbart ser ud til, at de har fået en hjerneskade. Men så ramler det hjemme i familien eller på jobbet. Jobcentret henviser nu borgere til os, som er blevet fyret", fortalte Vibeke Lund.

"Hvordan samarbejder i med jobcentet", spurgte speciallærer Karl Pedersen fra CSV Sydøstfyn.

"I begyndelsen var projektet finansieret af lokale beskæftigelsesmidler, og det banede vej til jobcentret", svarede Karen Sørensen og fortsatte:

"Vi deltog i teammøder og fortalte om vores aktiviteter. Men der er ikke så meget plejer endnu. Samarbejdet skal nurses, for vi arbejder fra sag til sag og støder ofte på, at lovgivningen dikterer jobcentrets fremgangsmåde. De vil gerne arbejde på en anden måde, men de må ikke. En gang imellem anfægter vi dog nogle af deres arbejdsmetoder".

Kontakten gavner også jobcentret.

"Sagsbehandlerne er ikke altid klar over, at en borger er sygemeldt på grund af en hjerneskade, men de vil naturligvis gerne have besked, så de ved, at der bliver tale om et længere forløb", sagde Karen Sørensen.

Indsatsen må ikke blive på bekostning af de ældre

70 procent af de afasi-ramte er over 70 år. Men der er en tendens til at yde en øget indsats over for yngre borgere, påpegede direktør Lise Erichsen fra Hjernesagen.

"Jeg har en stigende fornemmelse af, at det sker på bekostning af de ældre, og I siger, at I netop har fået satspuljemidler til de 18 til 65-årige. Men hvis man er 66 år, kan man have mange år foran sig, og så er det ikke godt nok at komme på plejehjem sammen med 85-årige. Lad os nu ikke glemme de ældre", sagde Lise Erichsen.

Borgere over 65 år får også et tilbud på CSU-Slagelse, understregede Vibeke Lund.

"Vi har tilbud til alle, men efter kommunalreformen får vi flere og flere yngre borgere, og det er kun dem, der kan komme med i det tilbud, der finansieres af satspuljen", svarede vicecenterlederen