Hver fjerde klage fører til ændringer i det kommunale STU-tilbud

Nogle klager over indholdet af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU. Andre er utilfredse med, at kommunen slet ikke vil give dem et særligt uddannelsestilbud. I begge kategorier giver Klagenævnet en pæn del af klagerne medhold.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning afgjorde 112 klager i 2011. I 59 sager tog nævnet stilling til indholdet af en tilbudt ungdomsuddannelse, mens de øvrige 53 sager handlede om unge, der havde fået afslag på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Det viser klagenævnets årsrapport.

I 36 af de 59 sager om indholdet opretholdt klagenævnet kommunens afgørelse og var altså enig i, at undervisningen tilgodeser den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. I de 23 andre sager ændrede klagenævnet kommunens afgørelse. Knap 40 procent af de unge fik altså medhold i deres klage.

Lidt flere fik medhold i, at de havde ret til en STU. Kommunens afslag blev ændret i 23 af de 53 sager, hvilket svarer til 43 procent.

Næsten hver fjerde sag når ikke at blive afgjort i nævnet

Trods de høje procenttal i de to kategorier konkluderer klagenævnet, at samlet set fik kun hver fjerde klager medhold. Det betyder dog ikke, at kommunerne fik medhold i de resterende 75 procent.

Talgymnastikken skyldes, at nævnet skelner mellem afsluttede sager og realitetsbehandlede sager. I en realitetsbehandlet sag har Klagenævnet enten opretholdt eller ændret kommunens afgørelse, mens en afsluttet sag kan betyde, at klagen enten er trukket tilbage, eller at klager og kommune har opnået enighed.

I alt afsluttede klagenævnet 157 sager i 2011. I næsten hver fjerde sag blev klagen enten trukket tilbage, eller klager og kommune nåede at blive enige, inden det kom til en afgørelse i klagenævnet. Syv procent af sagerne blev hjemvist til for fornyet behandling i kommunen, fordi kommunen enten havde begået væsentlige fejl i forbindelse med sin afgørelse, eller fordi der kom så væsentlige nye oplysninger frem, at kommunen blev bedt om at se på sagen igen.

Nogle af de 157 sager stammer fra 2010, men blev først behandlet i 2011. I alt modtog klagenævnet 133 sager på ungdomsområdet i 2011 mod 138 i 2010. Antallet af klagesager på ungdomsområdet er altså nogenlunde stabilt.

I hver femte sag på voksenområdet har kommunen fejlet

Også inden for kompenserende specialundervisning for voksne ligger antallet af klager stabilt. I 2010 modtog klagenævnet 46 klager. I 2011 blev

Det til 47.

På voksenområdet kan nævnet alene tage stilling til, om forvaltningslovens regler om blandt andet partshøring, begrundelse og klagevejledning er overholdt, og om kommunen har vurderet behovet for undervisning ud fra lovlige og saglige kriterier. Klagenævnet kan derfor kun hjemvise en sag til fornyet behandling eller opretholde kommunens afgørelse, men ikke tage stilling til, om borgeren skal have et tilbud om specialundervisning eller ej.

I 2011 afsluttede klagenævnet 55 voksensager. I 42 tilfælde opretholdt nævnet kommunens afgørelse svarende til 76 procent. I 11 sager - 20 procent - var kommunens afgørelse behæftet med så væsentlige mangler, at sagen blev hjemvist til fornyet behandling.

De sidste to sager blev enten afsluttet, fordi borger og kommune alligevel blev enige, eller afvist, fordi sagen ikke var færdigbehandlet i kommunen.

 

Læs mere

Klagenævnets årsrapport 2011