Siden august 2023 har en ændring af STU-loven sikret flere rettigheder til de unge på den treårige ungdomsuddannelse. 

Her blev det et krav, at kommunerne skal give den unge flere uddannelsessteder at vælge mellem, at den unge skal inddrages i processen, og at alle valgmuligheder skal matche den unges behov samt ønsker og interesser.

Ændringen fortolker Klagenævnet for Specialundervisning således, at kommunerne skal give den unge mindst to relevante valgmuligheder, og at kommunerne er forpligtet til at lade den unge vælge den mulighed, den unge ønsker. Med andre ord skal den unge have et reelt valg.

Klagenævnet ser imidlertid eksempler på, at kommunerne fortolker regelsættet forskelligt. I sin årsrapport for 2024 giver nævnet et eksempel med en kommune, der bevilgede et treårigt forløb på sit eget uddannelsessted til en ung og samtidig gav afslag på det uddannelsessted, den unge ønskede. 

Afvisningen skete med henvisning til, at uddannelsesstedet var uforholdsmæssigt dyrere end kommunens eget tilbud.

”Kommunen bemærkede, at der ikke var pligt til at give den unge mulighed for at vælge et STU-uddannelsessted, som var uforholdsmæssigt dyrere end et andet sted, der ville kunne imødekomme den unges behov”, skriver klagenævnet.

Den unge havde ikke fået et reelt valg

Det fik den unge til at klage, og her valgte klagenævnet at hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunen.

”Det var nævnets vurdering, at afgørelsen var mangelfuld, da kommunen ikke havde opfyldt sin forpligtelse til at give den unge mulighed for at vælge mellem flere uddannelsessteder”, lyder det i årsrapporten.

Det var ikke tilstrækkeligt, at kommunen og den unge havde været dialog om to uddannelsessteder.

”Den unges ønske var taget med i vurderingen, men kommunen havde ikke tilbudt den unge et reelt valg mellem mindst to uddannelsessteder, som matchede den unges ønsker og behov, og som samtidig ikke faldt ind under undtagelsesbestemmelserne”, skriver nævnet.

Undtagelsesbestemmelserne handler blandt andet om, at en kommune kun kan undlade at tilbyde valgmuligheder, hvis den unge har behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud, og der kun findes ét sted, som kan imødekomme det, uden at det indebærer en urimelig lang befordrings- og ventetid for den unge.

De fleste sager blev sendt retur

I alt behandlede klagenævnet sidste år 14 sager om unge, som ønsker at gennemføre sin STU på et andet uddannelsessted, end det kommunen har tilbudt.

I hele 12 tilfælde har klagenævnet hjemvist sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen på grund af utilstrækkeligt oplysningsgrundlag eller væsentlige sagsbehandlingsfejl. I de to sidste fik klagerne medhold.

Unge kan selv komme med forslag til et alternativt uddannelsessted, men først fra januar i år har kommunerne været forpligtede til at imødekomme ønsket. 

Det er dog et krav, at tilbuddet matcher den unges behov for specialisering, ønsker og interesser, og at det ikke indebærer en urimelig lang befordrings- og ventetid for den unge. Desuden må prisen ikke i uforholdsmæssig grad overstige det, kommunens tilbud koster.

Stadig flere får medhold i, at de kan få en STU

I alt modtog klagenævnet 61 klager om STU sidste år. Det er et lille fald fra året før, hvor nævnet modtog 65 klager.

Størstedelen af sagerne bunder i, at kommunen har vurderet, at den unge ikke er i målgruppen til STU. Det drejer sig om 27 af de 41 sager, som nævnet realitetsbehandlede sidste år.

21 af disse unge fik medhold hos klagenævnet – de havde ret til en STU.

Det svarer til en ændringsprocent på 78, hvor den i 2023 lå på 72 procent. I 2022 ændrede klagenævnet kommunes vurdering i 62 procent af klagerne. Der er altså stadig flere, som får medhold i, at de er berettiget til en STU, som udelukkende er for unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.

Det er ikke betegnelsen eller diagnosen for den unges funktionsnedsættelse, som afgør, om den unge er omfattet af målgruppen, understreger klagenævnet.

”Det væsentlige er, om funktionsnedsættelsen forhindrer den unge i at kunne gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Den unge kan godt have gode kognitive forudsætninger for at indlære, men ikke have evnen til at udnytte disse i et alment uddannelsesforløb, eventuelt med støtte, på grund af andre vanskeligheder”.

En diagnose giver ikke automatisk medhold

Der er også eksempler på, at klagenævnet har været enig i kommunens afslag, og hvor nævnet har vurderet, at det er relevant at afprøve, om den unge vil kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse med den rette støtte.

Et eksempel er en ung med infantil autisme, som blev beskrevet med betydelige udfordringer i forhold til socialt samspil. I disse situationer blev den unge tavs og ude af stand til at kommunikere verbalt. Den unge er normaltbegavet og særdeles dygtig matematisk og systematisk. 

Den unge havde gået i en almen klasse frem til 8. klasse og derefter to år i specialklasse. Den unge havde med tæt støtte til de mundtlige eksaminer afsluttet 9. klasses afgangsprøve med et gennemsnit over middel og høje karakterer i flere af fagene.

Aktuelt var den unge i gang med 10. klasse på en specialefterskole og var over tid blevet i stand til at kommunikere sprogligt med velkendte personer og i trygge situationer. Den unge udviklede stille og roligt sin deltagelse i det sociale fællesskab, selv om det krævede energi og pauser fra det sociale.

Den unge kan udvikle sig i et alment miljø

På den baggrund vurderede kommunen, at den unge ville kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte og mentorordning. Kommunen foreslog en særligt tilrettelagt hf. Alternativt en FGU med mulighed for støtte i et inkluderende læringsmiljø eller en htx målrettet elever med autisme.

Den unges forældre klagede over afgørelsen. De vurderede, at deres barn ikke var klar til nogle af delene grundet sine personlige og sociale vanskeligheder. I stedet ønskede den unge en specifik STU med it-undervisning for at blive klar til htx.

Klagenævnet var enig i, at den unge er socialt og kommunikativt udfordret, men vurderede samtidig, at den unge vil kunne indgå i en ordinær ungdomsuddannelse med mentorordning og støtte. 

Nævnet lagde vægt på den unges faglige kompetencer og den personlige og sociale udvikling, den unge blev beskrevet med. Nævnet vurderede derfor, at den unge fremstod med et udviklingspotentiale i almenmiljøet og gav kommunen medhold.

De færreste voksne får noget ud af at klage

Klagenævnet behandler også sager om kompenserende specialundervisning for voksne. 

Nævnet kan ikke tage stilling til, om borgeren skal have et specialundervisningstilbud eller ej, eller om kommunens tilbud er tilstrækkeligt. Nævnet kan kun se på, om kommunen har foretaget sin vurdering af behovet for specialundervisning ud fra lovlige kriterier, og om forvaltningslovens regler om blandt andet partshøring, begrundelse og klagevejledning er overholdt.

Nævnet modtog 34 klager om specialundervisning for voksne i 2024. I 2023 lå det på 38 klager på, mens 23 klagede i 2022.

Klagenævnet afsluttede 27 af de 34 klagesager i 2024. I 20 tilfælde opretholdt klagenævnet kommunens afgørelse svarende til 74 procent. Det er en stigning fra 68 procent i 2023.

Fire klager førte til, at sagen sendt retur til en ny behandling, fordi kommunens afgørelse havde væsentlige retlige mangler. De tre sidste sager enten bortfaldt eller blev afvist, for eksempel fordi klageren trak sagen tilbage eller på grund af overskredet klagefrist.