Af de omkring 1.800 elever, som hvert år fuldfører en STU, vil cirka 500 af dem være i målgruppen for den erhvervsrettede flexuddannelse, hvis den gøres landsdækkende. Dertil komme et antal unge i en gråzone mellem STU og FGU.

Det estimerer Glad Fonden, som siden 2018 har kørt den toårige uddannelse som et forsøg med linjer i detail, lager, køkken og grøn service i København, Aarhus og Esbjerg. Sidste år kom en linje som trivsels- og servicemedarbejder på plejehjem til.

Estimatet fremgår af en hvidbog, som Glad Fonden har sendt til politikerne i Folketingets børne- og undervisningsudvalg. Hvidbogen er på 124 sider og beskriver, hvad uddannelsen går ud på, hvordan den er skruet sammen, og hvem målgruppen er.

Udbredelse vil sikre flere en fremtid med job

I dag er uddannelsen kun relevant for de tre værtsbyer og deres nabokommuner, men som det ser ud nu, har uddannelsen sit sidste optag til august. Ved at klæde politikerne på gennem hvidbogen håber Glad Fonden at kunne overbevise dem om, at det vil være en god ide at gøre uddannelsen permanent og brede den ud til hele landet.

”Hvidbogen er resultatet af et vaskeægte pionerarbejde, som vi er stolte af, og som nu udgives og kan lægges til grund for en udbredelse af flexuddannelse i hele landet, så endnu flere unge med kognitive handicap kan uddannes til en fremtid på arbejdsmarkedet”, skriver Anders Winnerskjold (S), rådmand for sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus. Jens-Kristian Lütken (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Louise Gade, executive vice president i HR i Salling Group, og Mikkel Holmbäck, administrerende direktør i Glad Fonden, i bogens forord.

Eleven skal føle sig anerkendt

Flexuddannelsen foregår som to års praksislæring med opbakning fra blandt andre faglærer, kolleger, kunder/gæster, vejleder og holdkammerater, så eleven føler sig anerkendt.

”Praktikvirksomheden tog fra start godt imod mig, de var flinke, og så var de rigtig gode til at involvere mig i samtalen, jeg følte mig faktisk ikke som ham den nye på noget tidspunkt”, fortæller en elev i hvidbogen.

Et centralt element for elevernes oplevelse af sammenhæng er, om omgivelserne udviser forståelse for den enkelte elevs aktuelle kapacitet og nærmeste udviklingszone. Samtidig har eleverne behov for at blive mødt af genkendelighed og gentagelse i både praksis og den daglige teoriundervisning. Det opnås gennem planlægning mellem faglærer og virksomhed og gennem faglærerens kobling mellem den praktiske og teoretiske undervisning.

”Faglærer er facilitator, formidler og faglig rollemodel og er til stede i hele elevens undervisningstid”, uddyber Glad Fonden i hvidbogen.

Fire ud af fem får job

Hvidbogen forklarer nøje, at samarbejdet med virksomheder er en hjørnesten i uddannelsen, og det kan føre til ansættelse efter endt uddannelse. 80 procent af de 108 elever, som havde afsluttet uddannelsen i august sidste år, er således i job, typisk på en fleksordning.

Hvidbogen giver et eksempel med en færdiguddannet elev, som har fået ansvar for at køre feje- og vaskemaskine på et lager. En opgave som tidligere er gået på omgang hos andre medarbejdere, men som den unge trives med at have ansvar for og udfører som fast opgave to-tre dage om ugen, mens han de øvrige dage prismærker og sætter alarmer i varer.

”Der er eksempler på, at flexelever bliver ansat i allerede eksisterende fleksjobstillinger, hvor tidligere fleksjobansatte ophører, og der er eksempler på, at der bliver oprettet nye fleksjobstillinger, hvor der identificeres opgaver, som passer til elevens kompetenceniveau. Det har nogle steder betydet, at andre medarbejdere har kunnet overgå til mere komplekse opgaver”, sammenfatter hvidbogen.

Virksomhederne skal være forberedte på, at opgaveløsningen tager længere tid end for andre medarbejdere, og at der løbende skal være en kollega til at hjælpe med at skabe struktur og forudsigelighed.

”Til gengæld får de virksomheder, som giver eleverne den nødvendige tid og udviser tålmodighed i begyndelsen af et ansættelsesforløb, ofte ’pay back’ i form af grundig og stabil udførelse af opgaverne af medarbejdere, som bliver længe i jobbet”, pointerer Glad Fonden.

Unge møder udfordringer i jobcentret

Det kan være vanskeligt for de unge at indfri mange af de forventninger, de mødes med i jobcentret som ledige fleksjobbere, fordi mange af dem er udfordret på skriftlighed, noterer hvidbogen. Det handler or eksempel om at lægge deres cv op, søge stillinger skriftligt eller læse, forstå og handle på skriftlig information fra jobcentret.

Derfor arbejdes der i den sidste del af uddannelsen med jobsøgning som tema i gruppevejledningen. Men hvidbogen har også en klar anbefaling til kommunerne.

”Kommunen kan på baggrund af en individuel vurdering friholde unge med kognitiv funktionsnedsættelse fra at lægge cv op. En del af de unge vil derudover have behov for mere støtte i jobsøgningen end de øvrige fleksjobansøgere, kommunerne servicerer”.

Hvidbogen peger også på, at det kan være en udfordring, at jobcentrene skal følge op på fleksjobansættelser efter to et halvt år.

”For mange unge med kognitive handicap vil det være nødvendigt med tidligere og hyppigere opfølgning”, lyder anbefalingen.

Peter og den grønne service

Hvidbogen beskriver de forskellige uddannelsesretninger og problemstillinger, man skal være opmærksom på, gennem konkrete elevforløb.

Et af dem handler om Peter, som er 22 år, da han begynder på flexuddannelsen. Ved optagelsessamtalen er han i praktik som landbrugsmedhjælper, og han har tidligere været hos en anlægsgartner. Han elsker at være aktiv, og i fritiden arbejder han som frivillig ved større events i kommunen og på stadion.

Peter har generelle indlæringsvanskeligheder, nedsat koncentrationsevne og behov for længere tid til at løse en opgave. Han har svært ved at danne sig overblik og går derfor let i stå og har brug for støtte til at komme i gang igen. Hans hukommelse er svingende, og han har ikke helt indsigt i eget funktionsniveau. Men han er supermotiveret for at begynde på flexuddannelsens grønne linje. Han føler sig glad, når han går ude. Han er mere udfordret i teoriundervisningen, da han er både ord- og talblind, men det hjælper, at faglæreren understøtter undervisningen med en lydfil.

Fra ustabilt fremmøde til job

På uddannelsen er Peter meget mødestabil, men i sin praktik på en ny virksomhed i tredje semester dukker han pludselig ikke op. Hans far forklarer, at Peter ikke føler sig anerkendt.

Faglæreren stopper samarbejdet med virksomheden og finder i dialog med Peter et nyt praktiksted. Her omsætter de ansatte informationen om, at Peter har brug for tydelig struktur og en ret høj grad af forudsigelighed, så han ved, hvad han skal og hvornår. Det gør ham tryg og også mere selvstændig. Med støtte fra faglærer og vejleder og anerkendelse fra de ansatte i virksomheden formår Peter at vende de negative erfaringer i sin første praktik til en række positive succeser, og han bliver igen meget mødestabil.

Virksomheden tilkendegiver, at den vil ansætte Peter, når han er færdig med uddannelsen, hvis han kan lære at køre bil. Det bliver der lavet en arbejdsgivererklæring på, og kommunen bevilger et kørekort til ham.

Peter består eksamen på flexuddannelsen og bliver ved uddannelsens afslutning ansat i fleksjob i virksomheden 24 timer om ugen.