I flere år har Glad Fonden kæmpet for at få sin forsøgsuddannelsen for tidligere STU-elever gjort permanent, så den kan komme på finansloven. 

Fonden har blandt andet haft besøg af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), og nu har fonden haft foretræde for Folketingets børne- og undervisningsudvalg for tredje gang for at lufte sine bekymringer om, at beslutningen om flexuddannelsen bliver ved med at trække ud.

”Vi havde 15 minutter, og formålet var at gøre status på flexuddannelsen og hejse flaget for vores bekymringer. For det er vigtigt, at uddannelsen kommer med i lovgivningen i år, så den kan komme på finansloven for 2026”, siger administrerende direktør Mikkel Holmbäck.

Han havde to elever med til foretrædet, og de kom begge til orde.

”Tobias går på første år på detailuddannelsen, og han fortalte, hvordan han lærer fagsprog, som hører til arbejdet i en butik, og at det betyder meget for ham at have en faglærer tæt på i uddannelsesforløbet. Emma er andetårselev på lageruddannelsen og fortalte, hvordan det er at blive dygtig til sit fag, og at det har givet hende selvtillid, at hun har en vejleder og en faglærer, som minder hende om det, hun er god til”, siger Mikkel Holmbäck.

Det er hans indtryk, at det var en god oplevelse for udvalgets medlemmer at møde to hovedpersoner fra uddannelsen til unge med et kognitivt handicap.

Ny forlængelse er igen en stakket frist

Optagene på den erhvervsrettede overbygningsuddannelse til STU blev fra 2018 til 2021 finansieret af de medvirkende kommuner sammen med Den A.P. Møllerske Støttefond. Derudover finansierede fonden en ekstern evaluering af flexuddannelsen i 2022.

Siden er flexuddannelsen blevet sikret fra år til år via den såkaldte SSA-bevilling og af kommunal medfinansiering.

Uddannelsen er bundet op på en forsøgsbekendtgørelse under Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, og selv om undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) skrev i et svar i september sidste år, at uddannelsen ikke længere kan køre som et forsøg, blev bekendtgørelsen forlænget, så den gælder et optag mere til august i år.

”Det er igen en stakket frist, for man kan ikke forlænge en forsøgsbekendtgørelse igen og igen. Derfor appellerede vi kraftigt til, at politikerne gør uddannelsen permanent nu”, siger Mikkel Holmbäck om foretrædet.

Det blev mødt med nikken, men ingen satte ord på appellen. 

I stedet spurgte medlemmer af udvalget til, om Glad Fonden har set udmeldingen om ungeløftet, som ligger under Beskæftigelsesministeriet og skal hjælpe den såkaldte restgruppe med 43.000 unge uden uddannelse og arbejde i job.

”Vi svarede, at det vil vi gerne se på, men at det er magtpåliggende, at flexuddannelsen bliver forankret i Undervisningsministeriet og ikke som et projekt i Beskæftigelsesministeriet, som kan blive ændret fra regering til regering. Samtidig hører andre uddannelser til i Undervisningsministeriet, så det må være det rigtige sted”.

Undersøgelse giver et vink om retningen

Der er sat penge af fra SSA-bevillingen til en undersøgelse af, hvordan flexuddannelsen kan forankres på landsplan. Det giver et vink om, at det går i den rigtige retning, vurderer Mikkel Holmbäck.

”Når der er sat midler af til en undersøgelse, må det skyldes, at politikerne har haft en konstruktiv dialog om vores uddannelse. Der står, at undersøgelsen skal laves i første kvartal i år, og vi er allerede i februar. Hvis uddannelsen skal på finansloven for næste år, skal vi have et resultat af undersøgelsen inden sommerferien. Vi møder en bred imødekommenhed i Folketinget, men der skal også beslutninger til”.

Glad Fonden anbefaler, at der etableres cirka syv hold i hver region, så der ved fuld indfasning bliver optaget cirka 500 elever årligt på landsplan.

”Alt ligger klar. Vi har afleveret et udkast til en bekendtgørelse for uddannelsen, virksomhederne tager imod alle de elever, vi kan komme med, de medvirkende kommuner er blevet ved med at være medfinansierende, og uddannelsen er god for samfundsøkonomien. Der er ikke rigtig noget, som taler imod uddannelsen”, siger Glad Fondens administrerende direktør.

Unge skal ikke have et retskrav

Glad Fonden etablerede flexuddannelsen som et forsøg i København, Esbjerg og Aarhus i 2018. Derudover kan en række nabokommuner visitere unge til uddannelsen, og 170 virksomheder har indtil nu stillet sig til rådighed. 25 som uddannelsesvirksomheder og 145 som praktikvirksomheder

Uddannelsen er holdbaseret og foregår for eksempel i et kantinekøkken, i en stor butik, på et lager, på et plejehjem eller i en virksomhed, som vedligeholder grønne arealer. Den foregår som to års praksislæring med opbakning fra blandt andre faglærer, kolleger, kunder/gæster, vejleder og holdkammerater.

”I modsætning til STU mener vi ikke, at de unge skal have retskrav på flexuddannelsen, for det er vigtigt, at eleverne er motiverede og har lyst til at lære. De skal kunne se meningen med at gå i gang med uddannelsen, og det lykkes vi ret godt med, når vi ser på både vores gennemførelses- og beskæftigelsesprocent”, siger Mikkel Holmbäck

Over 80 procent af de 138 unge, som har gennemført flexuddannelsen, er kommet videre i arbejde, typisk i et flexjob, og det ser ud til, at de bliver i deres job. 

Glad Fonden peger derfor på, at en investering i uddannelsen indeholder samfundsmæssige gevinster som besparelser på sociale ydelser og aktiveringsindsatser, færre sundhedsudgifter, da de unge får højere livskvalitet, og højere skatte- og momsindbetalinger.