Jeanine Michele Khouri-Gantzel er tilsynsansvarlig for håndværk og design på Mosedeskolen i Greve. Hun er glad for at regeringen af afsat penge til bedre faglokaler i udspillet 'Frihed og fordybelse'. For eksempel savner hun arbejdsbænke, som kan reguleres i højden i sløjdlokalet. De skal jo bruges af elever fra tredje til ottende klasse, og de vokser altså nogle centimeter på de år, peger hun på.Foto: Jesper Knudsen
Lærer og leder: De her elementer i regeringens udspil vil styrke skolen
Lærer og leder på skolen, hvor Mattias Tesfaye i går præsenterede regeringens folkeskoleudspil, er positivt stemt overfor takterne i udspillet.
Onsdag morgen præsenterede undervisningsminister Mattias
Tesfaye (S) regeringens såkaldte ’kvalitetsprogram for folkeskolen’ på Mosedeskolen
i Greve.
Annonce:
En af dem, der fulgte med i præsentationen fra sidelinjen,
var Jeanine Michele Khouri-Gantzel, som er dansk-, historie-, billedkunst- og håndværk og designlærer på skolen.
Hun var overvejende glad for udspillet,
fortalte hun efterfølgende til Folkeskolen.
”Jeg synes, det er virkelig godt, at de lægger op til, at
skoledagen skal være kortere. For eleverne er så trætte i de sidste timer, at
de alligevel ikke lærer ret meget”, sagde Jeanine Michele Khouri-Gantzel.
”Det er helt essentielt, at vi får flere to-lærertimer, både hvis det skal lykkes at
inkludere børn med særlige behov og også i visse af fagene", siger hun og peger på, at det eksempelvis er særlig vigtigt i et praktisk fag som håndværk og design.
Annonce:
"Hvis jeg skal vise noget broderi, så skal jeg rundt og vise det
til eleverne enkeltvis. Det er så småt, at jeg ikke kan stå og demonstrere det
for hele klassen på en gang. Det tager virkelig lang tid, hvis man kun er én
lærer, som skal rundt til dem alle sammen”.
Regeringen er klar til over en treårig periode at tildele 2,6 mia. kroner til nye faglokaler på landets folkeskoler. En prioritering, der glæder Jeanine Michele Khouri-Gantzel.
”Vi har lige fået et nyt sløjdlokale her på skolen, og det
er jo skønt. Men vi har stadigvæk de gamle arbejdsbænke, og det er ikke helt
ideelt”, siger hun.
Annonce:
”Nu har de jo håndværk og design helt fra 3. klasse, og
der er de lige små nok til at stå og arbejde ved de borde. Til gengæld bliver
de unge mennesker jo højere og højere, så 8. klasses eleverne er ofte for
høje til at have en god arbejdsstilling i sløjdlokalet".
"Det kunne være fedt med
nogle borde, hvor højden kunne reguleres”, siger Jeanine Michele Khouri-Gantzel.
Skoleleder ser frem til mere beslutningsgrad
Skoleleder på Mosedeskolen Christian Bruun-Andersen er
enig i, at skolen godt kan bruge nogle bedre faglokaler.
Annonce:
”Der er for eksempel kun plads til en halv klasse ad gangen
i madkundskabslokalet”, siger han.
Derudover er han glad for, at regeringen
lægger op til, at skoleledelsen skal have mere frihed – og mere ansvar.
”Det hilser jeg meget velkommen”, siger han.
”Med øget ansvar
følger en øget beslutningsgrad, og vi har en dygtig ledelse, som er klar til at
tage det ansvar sammen med vores skolebestyrelse, lærere og pædagoger”.
Annonce:
Vil gerne indføre færre prøver
Christian Bruun-Andersen vil gerne bruge den frihed, han
måske får, til at gøre op med evalueringskulturen og skrue ned for testningen
af eleverne.
”Jeg vil hellere sætte lys på kerneydelsen frem for at køre
projektøren mellem vores mål, og hvad vi så skal gøre for at opnå de mål. Jeg
vil gerne have færre prøver og mindre præstationskultur. Det tror jeg, der er
rigtig meget udvikling i”, siger han.
”Nu skal det ikke lyde for firkantet, men mange gange så er
det lidt med dårlig samvittighed, når man laver noget, som ligger lidt ude over
den almindelige undervisning. Lige nu har vi for eksempel emneuge, og det går
så ud over den tid, vi kan bruge på de ting vi skal igennem, fordi vi bliver
testet i dem".
"Men vi vil gerne have flere emneuger og flere skæve projekter, så
jeg glæder mig til de drøftelser, vi skal have”, siger skolelederen.
"I dag er vi nærmest efterbehandlende"
Christian Bruun-Andersen håber, at det kan lykkes at lave en
skole, som kan rumme flere elever.
”Vi skal være mere forebyggende end i dag, hvor vi nærmest
er efterbehandlende", siger han.
"Det er jo et af de største nederlag for lærere og
pædagoger, når de må sande, at deres indsats ikke rækker. Men jeg tror, vi kan
ændre det, for eksempel ved at bruge PPR klogere end vi gør i dag".
"Så jeg er
meget spændt på, hvordan vi kan gøre det anderledes”.