Så skete det.

Efter en uge, hvor regeringen drypvist har afsløret dele af sit længe ventede folkeskoleudspil, mødte Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i går den danske presse til den store præsentation i et fysiklokale på Mosedeskolen i Greve.

Lokalet var ikke ligefrem indrettet til den skov af kamerastativer, lamper og journalister, der indtog det, men det var særligt udvalgt for at understrege, at regeringen med sit udspil netop fokuserer på mere praksisfaglighed i undervisningen og derfor blandt andet vil tilføre 2,6 milliarder til bedre faglokaler på landets folkeskoler.

Men det var langt fra det eneste nye, der blev præsenteret fra regeringen såkaldte ”kvalitetsprogram for folkeskolen”, der også bærer titlen ”Frihed og Fordybelse”.

Der skal være mere respekt for lærerne, er der blevet sagt igen og igen, siden Mette Frederiksens åbningstale i Folketinget i sidste uge. 

Det skal forstås som en opfordring til en kulturændring, men der skal også investeres i efteruddannelse af lærerne for at nå målet.

”Der er for mange undervisere, der ikke er uddannede i klasseledelse. Der må ikke være tvivl om, hvem der bestemmer i klassen”, siger Mattias Tesfaye.

Derfor er der i udspillet lagt op til at styrke lærernes efteruddannelse indenfor specialpædagogik og klasseledelse.

Her er regeringens skoleudspil

Minister bakker op om meget kortere skoledage

Skoledagen bliver forkortet med 190 timer over et helt skoleliv, hvilket svarer til, at alle danske børn skal gå en halv time mindre i skole om ugen, fortalte undervisningministeren også oppe fra katederet.

Derudover bliver skolernes mulighed for at skære i den understøttende undervisning svarende til fire timer om ugen forvandlet fra en midlertidig løsning til en permanent ordning, fortæller Mattias Tesfaye.

Ni ud af ti skoler benytter sig i dag af muligheden for at konvertere den understøttende undervisning til to-lærerordninger, men de konverterer ikke meget af den, fortæller ministeren. 

Han bakker op om de skoler, ”der vælger at gå ret hårdt til den i forhold til at forkorte skoledagen”.

Lærernes formand: Regeringen overser folkeskolens allerstørste problem

Men det er op til skolerne selv, om de mener, at en kortere skoledag er den bedste vej for dem, understreger ministeren.

”Jeg vil ikke stå her og sige, at kortere skoledage er løsningen for alle. For der er også skoler, som har rigtig gode erfaringer med lange skoledage. Det skal de bare blive ved med”, siger Mattias Tesfaye.

Tesfaye: ”Der er rigeligt med timer at tage af”

Hvis eleverne i udskolingen skal have kortere skoledage og samtidig skal have 180 timers ekstra valgfag, er det oplagte spørgsmål, hvilke fag der så skal undervises mindre i?

Ministerens korte svar er,

”Det er ikke afgjort. Det er noget, vi vil diskutere med parterne i folkeskolen”.

Men Mattias Tesfaye understreger også, at han ikke er bekymret for, om eleverne i skolen får undervisning nok.

”Elever har 2.160 dansktimer i løbet af et skoleliv”, siger Mattias Tesfaye og remser timetallene op for en række andre fag, inden han konkluderer: 

”Så der er rigeligt med timer at tage af, og ingen fag er hellige”.

Historiefaget har sammen med dansk og matematik indtil nu haft et minimumstimetal, som skolerne skulle leve op til. Men det krav er nu blevet strøget, fortæller ministeren.

Ifølge ham var en af fejlene ved den tidligere reform, at man forsøgte at hæve elevernes faglige niveau ved at give dem flere timers undervisning.

”Det har ikke hjulpet, ved vi nu. Det er ikke antallet at timer, men kvaliteten af undervisningen vi skal ind og rykke ved”, lyder budskabet.

Penge fra understøttende undervisning sættes fri

Færre timer til understøttende undervisning kan frigive nogle midler på skolerne, som skolerne selv kan råde over. 

På den måde kan skolerne få råd til at løfte kvaliteten af undervisningen, ved for eksempel at have to lærere i timerne, men regeringens forslag er, at skolerne bliver stillet mere fri, når det kommer til at forvalte sine midler. 

Skolelederne er glade for skoleudspillet – medmindre det ender som en ny skolereform

For pengene fra den understøttende undervisning vil i fremtiden ikke længere være øremærket til to-lærerordninger, men skal blot ”bruges på børnene”, som ministeren formulerer det.

Pengene kan altså flyde over i SFO’en, der med en korte skoledag kan komme til at skulle tage imod børnene tidligere, end de gør nu. Pengene kan også bruges til kompetenceudvikling af personalet og til indkøb af materialer. 

Alt sammen noget, der gavner børnene, men en stor del af kvalitetsløftet forventer Mattias Tesfaye også kommer af, at lærerne, skolelederne og resten af skolens personale får mere frihed til at løse opgaven, som de selv mener, den skal løses.

”Jeg håber, at det kan engagere flere, at vi fjerner nogle af de mange krav, som skolerne har været underlagt”, siger Mattias Tesfaye.

”Hvorfor fjerner I ikke bare afgangsprøverne?”

Et andet tiltag, der måske vil kunne skabe mere frihed og motivation i især de store klasser i folkeskolen, er, hvis man afskaffer nogle af de mange afgangsprøver, som eleverne skal igennem.

”Antallet af prøver i folkeskolen er noget af det første, vi tager fat på”, siger Mattias Tesfaye på pressemødet, hvor han også har medbragt en oversigt over, hvor mange flere prøver danske børn skal bestå sammenlignet med eleverne i Norge og Sverige.

Hvorfor fjerner I ikke bare afgangsprøverne?, spurgte en journalist.

”Jeg er selv et sted, hvor jeg tror, at det kan gavne mange, at vi sænker prøvetrykket, men vi skal tænke os godt om, for det er også det, der giver adgang til ungdomsuddannelserne”, svarede Mattias Tesfaye.

Derfor vil regeringen både gå i dialog med skolens parter om at finde den rette løsning, og der vil også blive lavet forsøg med alternative prøveformer, før der vil blive truffet endelige beslutninger, siger ministeren, der ikke kan garantere, at der kommer færre prøver.

”Nationale test forsvinder ikke”

Frihed og kvalitet går hånd i hånd, og regeringens tillid til lærerne og skolerne generelt er høj, lader Mattias Tesfaye forstå.

Men for at have en eller anden form for finger på pulsen vil regeringen indføre mere omfattende tilsyn med skolerne.

Og hvis man havde håbet på, at regeringen ville afskaffe de nationale test med det nye udspil, bliver man skuffet.

”Særligt i en tid, hvor der er mere frisættelse på vej, er der brug for en stærk evalueringskultur, så vi kan se, om eleverne rent fagligt er på det rette niveau”, svarer Mattias Tesfaye på spørgsmålet om, hvorvidt de nationale test bliver afskaffet.

 ”Jeg er med på, at det ikke er hundrede procent nøjagtigt, men det er noget af det bedste, vi har forhold til at kunne sammenligne skoler på tværs. Og så er det også et vigtigt værktøj for tilsynet, så vi kan sikre, at der ikke lige pludselig er en skole, der er kørt i grøften, uden at nogen opdagede det, fordi man kan snakke sig ud af det meste”.