Peter Arnfeldt er undervisningsministerens særlige rådgiver

Troels Lund tager sin erfarne spindoktor med

Troels Lund Poulsen har taget sin særlige rådgiver Peter Arnfeldt med fra Skatteministeriet til Undervisningsministeriet. Han har tidligere været knyttet til både en konservativ og en radikal minister.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Peter Arnfeldt er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har en mastergrad i kommunikation fra University of Westminister i London. Han har arbejdet professionelt med pressekontakt siden 1997, hvor han blev pessechef for De Radikales Lone Dybkjær. Han var pressechef for Marianne Jelved, da hun var økonomiminister i Nyrup-regeringen, og da regeringen skiftede fortsatte han som særlig rådgiver, eller spindoktor som det kaldes, for den konservative økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen.

I 2004 blev han kommunikationschef hos Dong Energy. Han har været partner i kommunikationsvirksomheden Rostra, men da Venstres Troels Lund Poulsen for et år siden blev skatteminister, hentede han Peter Arnfeldt med ind i politik igen, og nu er han altså særlig rådgiver/spindoktor for undervisningsministeren.

Selv har han aldrig været medlem af et politisk parti.