Afslag på et bestemt undervisningssted er en af de væsentligste klageårsager på STU-området. I 2021 modtog Klagenævnet for Specialundervisning ganske vist kun seks klager på området, og i alle seks tilfælde var nævnet enig i kommunens afgørelse. Sidste år steg det så til 24 klager, og det på trods af, at det samlede antal sager på STU-området faldt fra 60 i 2021 til 51 i 2022.

Den ene af de 24 sager blev hjemsendt til ny behandling og afgørelse i kommunen, mens fire unge fik medhold i, at deres kommune ikke havde tilbudt dem det rette uddannelsessted.

”Klagenævnet vurderer, om kommunens valg af uddannelsessted kan imødekomme den unges vanskeligheder, behov, mål og ønsker for uddannelsen, som de fremgår af uddannelsesplanen. Udtalelser om den unge fra sagkyndige, herunder PPR og skoler, hvor den unge har været optaget, indeholder ligeledes væsentlige oplysninger, som indgår i klagenævnets vurdering”, uddyber klagenævnet i sin årsrapport for 2022.

Massiv interesse for it blev tilsidesat

Klagenævnet understreger sin pointe med et eksempel om en ung med lettere mental retardering og både tilpasnings- og belastningsreaktion. Det fremgår ikke, om der er tale om en mand eller en kvinde, men af sproglige hensyn betegner vi klageren som en mand.

Den unge havde haft massiv skolevægring igennem hele sin skolegang, og han havde i høj grad behov for et meningsgivende indhold for at kunne motiveres til at deltage i en uddannelse.

Han interesserede sig særligt for it, og et udviklingsforløb havde vist, at netop dét felt motiverede ham. Det fremgik ligeledes af målene for hans STU, at han havde behov for at træne sine sociale kompetencer gennem fællesskaber omkring eksempelvis spiludvikling og programmering.

Alligevel visiterede kommunen ham til et tilbud, hvor han kunne vælge mellem to helt andre studieretninger: Enten håndværk og produktion eller social og sundhed. Begge steder indeholdt undervisningen praktikker i virksomheder og institutioner med fokus på efterfølgende beskæftigelse. It kunne han kun få som valgfag.

Nævnet vurderede, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde taget højde for den unges faglige ønsker og store behov for at blive motiveret og underkendte derfor kommunens afgørelse.

Ny lov kommer til førstebehandling i april

24 klager over kommunens valg af STU-tilbud på et år lyder ikke af mange i betragtning af, at der hvert år er en tilgang på 2.000 unge til målgruppen for STU. Men i 2017 viste en evaluering, at en tredjedel af de unge ikke fik uddannelsestilbud at vælge imellem. De blev alene henvist til kommunens eget tilbud.

Der er bred politisk erkendelse af, at for mange kommende STU-elever kæmper for hårdt for at få tilbudt den uddannelse, de gerne vil have. Derfor indgik en række partier i maj sidste år en aftale, som forpligter kommunerne til at give de unge mindst to uddannelsesforløb at vælge imellem. Samtidig får de ret til selv at komme med et alternativ til kommunens forslag.

Aftalen er nu ved at udmønte sig i en lov, som kommer til førstebehandling i Folketinget tirsdag den 11. april.

Unge bliver gidsler i kommuners spareøvelser

Selv om direktør i foreningsfællesskabet Ligeværd Esben Kullberg kalder justeringen af STU-loven for opløftende, er han skeptisk.

”Problemet er, at en række grundlæggende udfordringer omkring finansieringsmodellen, kvalitetssikringen og tilknytningen til arbejdsmarkedet fortsat er uløste. I det lys kommer loven til at ligne en lappeløsning, hvor unge også fremover skal kæmpe benhårdt for at få tilbudt den rette STU. I så fald er vi trods gode intentioner lige vidt”, skriver Esben Kullberg i en kronik i dagbladet Information i sidste uge.

Den store udfordring er, at den nye lov fortsat finansierer STU’en over bloktilskud, mener Esben Kullberg. Når loven samtidig giver kommunen ret til at give den unge det billigste tilbud, reduceres de gode intentioner om unges selvbestemmelse til et meget lille plaster på et meget stort sår.

”Kommunerne får en pose penge til STU’en, men hvis de kan undgå at bruge hele posen, kan de beholde overskuddet og bruge pengene et andet sted i de trængte kommunekasser. Det giver kommunerne et stærkt incitament til at vælge det billigste STU-tilbud. På den måde bliver unge med særlige behov gidsler i de enkelte kommuners spareøvelser”, skriver han i kronikken.

Taxameter vil fjerne kommuners krumspring

Esben Kullberg giver heller ikke meget for den unges ret til at komme med et alternativ til kommunens forslag. For retten gælder kun, hvis alternativet ikke er dyrere end kommunens.

”Man beder altså unge, som i forvejen har svært ved at forstå komplekse problemstillinger, om at undersøge og dokumentere prisen på en uddannelse. Det er mildest talt urealistisk”.

I stedet bør man udarbejde en finansieringsmodel, som neutraliserer den kommunale kassetænkning, foreslår Esben Kullberg.

”Det kunne man for eksempel gøre ved at ligestille STU’en med alle andre ungdomsuddannelser og finansiere den over et statsligt taxameter. På den måde ville den direkte udgift ligge i staten, og så vil kommunen miste sit incitament til at lave krumspring og vrangvride vejlednings- og visitationsprocesser for at finde det billigste tilbud frem for det bedste”.

Nogle kan tage en ordinær ungdomsuddannelse

Det største klageområde inden for STU handler om målgruppevurderinger, hvor kommunen har afvist, at den unge er i målgruppen for STU. Kommunen mener altså, at den unge er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, eventuelt med specialpædagogisk støtte eller anden støtte. Den slags klager behandlede nævnet 26 af i 2022.

”For en række af de unge vil der allerede foreligge undersøgelser og lignende, som med en vis grad af sikkerhed placerer dem enten inden eller uden for målgruppen. Har en ung gået i specialskole, vil det være en indikation for, at den unge er i målgruppen for en STU”, skriver klagenævnet og tilføjer:

”I afklaringsprocessen bør det imidlertid indgå, at der på de fleste ordinære ungdomsuddannelser er mulighed for specialpædagogisk bistand, så for de unge, der ligger i det øverste segment af STU-målgruppen, bør det overvejes og eventuelt afprøves, om de kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse med den rette støtte”.

Visitationsudvalg skal støtte sig til sagens akter

I nogle tilfælde giver kommuner en ung afslag på at være omfattet af målgruppen til STU som følge af, at den unge skal afprøves yderligere. Men det må kun ske, hvis visitationsudvalget vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en korrekt afgørelse, understreger klagenævnet.

”Ligeledes må kommunen ikke indhente oplysninger, herunder via afklarende forløb, som ikke tydeligt vil tilføje ny relevant viden om den unges muligheder for at gennemføre en ordinær uddannelse med den rette støtte. Hvis visitationsudvalget kan træffe en afgørelse om målgruppe ud fra sagens akter, skal det gøres”.

Af de 26 klager gav nævnet den unge ret i, at han eller hun var berettiget til en STU. Det svarer til en ændringsprocent på 62. Det var dog bedre end i 2021. Dengang vendte klagenævnet tommelfingeren ned til næsten ni ud af ti kommunale afgørelser.

Tilføjet mandag den 27. marts kl. 13.58:

Førstebehandlingen af forslaget om en ændring af STU-loven er udskudt til slutingen af april.