Klagenævnet for Specialundervisning har to store klageområder på STU. De fleste klager over, at deres kommune ikke mener, at de tilhører målgruppen for ungdomsuddannelsen. Næstflest klager over det tilbud, kommunen henviser til.
Færre får medhold i, at de er berettiget til en STU
I både 2017 og 2018 fik seks ud af ti medhold i klager over, at kommunen havde afvist at give dem en STU. Igen i 2019 var målgruppevurdering den klart største klageårsag, men denne gang ændrede Klagenævnet for Specialundervisning kun afgørelsen for fire ud af ti.
To storeklageområder
Klagenævnet har i 2019 modtaget 81 klager om STU. Det er etlille fald i forhold til 90 klager i 2018 og 86 klager i 2017.
Nævnet afsluttede 63 sager i 2019, hvoraf de 43 blevrealitetsbehandlet. Det vil sige, at nævnet har taget stilling tilkommunens afgørelse i sagerne. Det er ikke tilfældet, hvis klagerentrækker sagen tilbage, før den bliver behandlet, eller hvis klagenbliver afvist, fordi nævnet ikke har kompetence til at tagestilling til den.
Hovedsageligt to klageårsager gør sig gældende påSTU-området:
Klager over, at kommunen har vurderet, at den unge ikke er imålgruppen til en STU. 26 af de 43 realitetsbehandlede sager i 2019handlede om målgruppevurderinger.
Unge, som ønsker at gennemføre sin STU på et andetuddannelsessted, end det kommunen har henvist til. Det handlede 15af de 43 realitetsbehandlede sager om.
Klager om STU
På STU-området kan der klages over:
- Om den unge tilhører målgruppen
- Om den endelige individuelle uddannelsesplan
- Om hvor stor en andel af det årlige timetal, der for denenkelte unge skal anvendes til praktiske aktiviteter, herunderpraktik
- Om den unges anmodning om at afbryde ungdomsuddannelsen
- Om fravigelse af alderskravet i forbindelse med genoptagelse afuddannelsen
- Om kommunens afbrydelse af ungdomsuddannelsen
- Om indholdet af uddannelsen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det tyder på, at kommunerne er blevet bedre til at vurdere, om en ung tilhører målgruppen for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU. I hvert fald er der sket et væsentligt fald i, hvor mange unge der får medhold, når de klager over, at kommunen har givet dem afslag på, at de er omfattet af målgruppen for uddannelsen.
Seks ud af ti klagere får medhold i, at de tilhører målgruppen for STU
I 2019 fik 11 af de 26 klager på området medhold, hvilket svarer til 42 procent. Det fremgår af årsrapporten fra Klagenævnet for Specialundervisning. I både 2017 og 2018 fik 60 procent medhold i klager over kommunens afgørelse.
De fleste får medhold i klager over kommunens målgruppevurdering til STU
I 13 tilfælde i 2019 stadfæstede klagenævnet kommunens vurdering af den unge, som derfor ikke kunne få tilbudt en STU. De to sidste sager blev sendt tilbage til ny behandling og afgørelse i kommunen. Det sker, når en sag ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at nævnet kan vurdere den unges behov. For eksempel hvis der enten ikke er udarbejdet en uddannelsesplan, planen er meget mangelfuld, eller det tydeligt fremgår, at den ikke er udarbejdet sammen med den unge.
Svært at få medhold i et ønske om et andet STU-tilbud
Det andet store klageområde handler om unge, som ønsker at tage deres STU et andet sted end det, kommunen henviser til.
Her er det betydeligt sværere at få medhold. Kun i to af 15 sager har nævnet ændret kommunens afgørelse svarende til 13 procent af sagerne. Det er på niveau med 2018. Dengang blev 11 procent af sagerne ændret.
Tidligere STU-elev kæmper for større valgfrihed til sine efterfølgere
Også her blev to sager hjemvist til ny vurdering og afgørelse i kommunen, mens nævnet i de resterende 11 sager vurderede, at den unge får opfyldt sit behov på den STU, kommunen har henvist til.
Maria fra Them ved Silkeborg er en af de to unge, som fik medhold. Det fremgår ikke af nævnets årsrapport, men folkeskolen.dk/specialpædagogik beskrev i oktober sidste år, at nævnet i klokkeklare vendinger afviste, at det kommunale uddannelsescenter kunne opfylde hendes behov, når hun ønskede at tage en landbrugsuddannelse.
Klokkeklar STU-afgørelse: Kommune skal opfylde 18-årigs ønske om landbrugsuddannelse
"Vi vurderer, at Lysbro Uddannelsescenter ikke i tilstrækkelig grad kan imødekomme de opstillede specifikke faglige mål i din uddannelsesplan", skrev klagenævnet til hende.
Nævnet har ikke kompetence til at henvise til et bestemt STU-tilbud, men få dage senere bevilgede Silkeborg Kommune netop den landbrugsuddannelsei nabokommunen Viborg, som Maria ønskede.
Nu får 18-årige Maria den ønskede STU-landbrugsuddannelse
Flere sager med unge, som har haft behov for behandling
Unge med autisme er den klart største gruppe i klagenævnets STU-sager, men nævnet har i 2019 set flere sager med unge, der ud over en eventuel diagnose også har haft behov for behandling på grund af for eksempel OCD, angst eller et selvmedicinerende hashmisbrug.
Klagenævnet kan ikke tage stilling til et eventuelt behandlingsbehov, men kan alene vurdere, om den unge vil være i stand til at indgå i en ordinær ungdomsuddannelse efter vellykket behandling.
Et eksempel er en ung på 17 år, som har ADD, angst, en svær depression og vanskeligheder med at indgå i sociale sammenhænge. Den unge er kognitivt aldersvarende og afsluttede 9. klasse med afgangseksamen og gik derefter i 10. klasse på en efterskole. Den unge blev beskrevet som fagligt dygtig og socialt vellidt.
Samtidig havde den unge siden 6. klasse haft sværere og sværere ved at komme i skole og havde klaget hjemme over træthed og fysisk ubehag. De sidste år i grundskolen havde den unge haft reduceret skema, og efterskoleopholdet blev gennemført med mentorordning og støttetimer.
Siden efterskolen har den unge forsøgt sig på en produktionsskole og med hf, men endte begge gange med at få det fysisk og psykisk dårligt, hvorefter forløbet blev afbrudt. Det seneste år har den unge været hjemme.
Unge med behov for behandling kan afvises i forhold til STU
Kommunen mente ikke, at den unge var omfattet af målgruppen for STU, og det klagede den unges partsrepræsentant over.
Selv om den unge var udfordret af sin angstproblematik og depression, vurderede nævnet, at den unge efter vellykket behandling vil kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse med støtte og mentorordning. Nævnet bakkede dermed kommunen op.
"Kommunerne opfordres til at være opmærksomme på, at unge kan have et behandlingsmæssigt behov, der betyder, at de kan afvises i forhold til STU, fordi det behandlingsmæssige behov skal dækkes og opfyldes inden ansøgning og eventuel godkendelse", skriver klagenævnet i sin årsrapport.
Hvis den unge efter endt behandling stadig er udfordret og ønsker en STU, er den unge ikke er afskåret fra at søge kommunen om STU igen og derved blive målgruppevurderet på ny, fastslår klagenævnet.
Du kan læse årsrapporten via dette link:
