Der er to hovedårsager til, at unge går til Klagenævnet for Specialundervisning på STU-området. Størstedelen er utilfreds med, at kommunen har afvist, at de tilhører målgruppen for STU. Andre ønsker at tage uddannelsen et andet sted, end det kommunen tilbyder. Det fremgår af klagenævnets årsrapport.

I 2017 realitetsbehandlede Klagenævnet for Specialundervisning 69 sager på STU-området. 45 af dem handler om målgruppevurderinger, mens 21 unge ville have et andet uddannelsessted end det, kommunen havde tilbudt.

Reglerne om STU volder stadig kommunerne problemer

I de 45 klagesager, hvor den unge havde fået afslag på at tilhøre målgruppen for STU, ændrede klagenævnet kommunens afgørelse i 27 af sagerne, stadfæstede afgørelsen i 17 tilfælde og sendte én sag tilbage til ny behandling og afgørelse i kommunen. Klagenævnet har således ændret 60 procent af kommunernes afgørelser.

I de 21 klager over det tilbudte uddannelsessted har klagenævnet været enigt med kommunen i 13 tilfælde og ændret afgørelsen i syv. Den sidste sag skulle kommunen behandle og afgøre på ny. Det svarer til, at klagenævnet har givet kommunerne medhold i knap 62 procent af disse sager.

Nævnet lægger vægt på den unges nærmeste fremtid

I sager, hvor nævnet ændrede kommunens målgruppevurdering, har nævnet vurderet, at den unges vanskeligheder er så massive, at den unge ikke inden for nærmeste fremtid kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

Klagenævnet giver et eksempel med en ung med autisme. Den unge har i en længere periode udvist angst og været rigid i adfærd og tankegang. Den unge har indledt flere uddannelsesforløb uden at gennemføre dem. Der er gennem flere år blevet arbejdet med den unges vanskeligheder, men den unge udvikler sig meget langsomt og fremstår meget sårbar.

Nævnet vurderer, at den unge tilhører målgruppen for en STU, og lægger i afgørelsen vægt på, at den unge i en længere periode har udvist angst og været rigid i adfærd og tankegang. Nævnet vurderer dels, at disse forhold er tæt knyttet til den unges autismes, dels at en stabilisering af den unges psykiske tilstand er en længerevarende proces, som man ikke kan forvente finder sted inden for den nærmeste fremtid.

Unge beskrives ikke altid med nye oplysninger

UU-vejlederens indstillingsskema og uddannelsesplan er et vigtigt redskab til at vurdere, om en unge er i målgruppen for en STU og til efterfølgende at tilrettelægge den unges STU, skriver klagenævnet i sin årsrapport.

Samtidig fremhæver nævnet, at det vigtigt med forholdsvis nye oplysninger og beskrivelser af den unge. Det er imidlertid langt fra altid tilfældet.

"Klagenævnet oplever både i sager om målgruppevurdering og vurdering af STU-sted, at den unges vanskeligheder og behov ikke altid er tilstrækkeligt aktuelt belyst og beskrevet", hedder det i årsrapporten.

Klagesagerne på STU-området handler ofte om unge, som gennem det meste af deres liv har været tilknyttet et specialskolemiljø. Alligevel er den unges skolegang, udvikling og behov ikke altid beskrevet. Derudover kan det, der er beskrevet fra grundskolen, være mindre relevant for nævnets behandling af sagen, da det er af ældre dato, eller fordi den unges funktionsniveau er forandret.

UU-vejledere må tydeligt beskrive unges funktionsniveau

Klagenævnet ser også sager med unge, som har haft en turbulent skolegang med flere skoleskift og afbrudt skolegang. Derfor kan det være svært for nogle kommuner at fremskaffe de nødvendige dokumenter om den unge, og det smitter af på UU-vejledernes arbejde.

"Det er nævnets oplevelse, at i de tilfælde, hvor sagen generelt ikke er tilstrækkelig oplyst, bærer UU-vejleders indstilling og den foreløbige uddannelsesplan også præg af det", skriver nævnet og fastslår, at UU-vejledere tydeligt skal beskrive den unges nuværende funktionsniveau, når de skal vurdere om en ung er i målgruppen for STU.

"Det kan UU-vejledere være ved blandt andet at beskrive og belyse, hvad den unge har af resurser og vanskeligheder samt foretage en vurdering af, hvilke pædagogiske rammer den unge har behov for uddannelsesmæssigt".

På samme måde må UU-vejlederen ved valg af uddannelsessted skrive en uddannelsesplan, som indeholder en tydelig faglig beskrivelse af den unges nuværende vanskeligheder og resurser samt faglige, sociale og personlige behov.

"Herudover er det væsentligt med en beskrivelse af, hvad den unge selv har af ønsker og mål i forhold til en STU", tilføjer nævnet, som ved klager ikke kan pege på et bestemt uddannelsesstred, men alene vurdere om det tilbud, kommunen har visiteret den unge til, kan imødekomme den unges faglige, sociale og personlige behov ved en STU.

Utilstrækkeligt oplyste sager hjemvises til ny behandling

I de sager, hvor kommunen ikke har indsendt de fornødne oplysninger om den unge, og hvor sagen bærer præg af usikkerhed om den unges funktionsniveau, prøver klagenævnet at få kommunen til at oplyse sagen tilstrækkeligt.

Hvis det ikke sker inden for rimelig tid, hjemviser nævnet sagen. Det betyder, at kommunen skal udarbejde de beskrivelser og test, som skal til for at oplyse sagen, så kommunen kan træffe en ny afgørelse på et fyldestgørende grundlag.

Det er en sag med et 20-årig med ADHD et eksempel på. Den unge har gået i heldagsskole i hele sit skoleliv og fremstår med faglige og sociale vanskeligheder. Men det er vanskeligt at vurdere de faglige evner, da den unge har sproglige vanskeligheder og har svært ved at udtrykke sig mundtligt. Den unge mister desuden nemt koncentrationen, og temperamentet kører let op.

Sagen består af en udtalelse fra den tidligere heldagsskole, som er af ældre dato, en talepædagogisk vurdering af ældre dato og et indstillingsskema udfyldt af UU-vejlederen. Skemaet indeholder kun oplysninger fra de dokumenter, der er på sagen. Kommunen har oplyst, at det ikke er muligt at skaffe yderligere dokumenter. Nævnet hjemviser derfor sagen til fornyet behandling i kommunen, da det vurderes, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst.

For flere unge hænger STU-sted og botilbud sammen

Klagenævnet ser en del sager, hvor den unge også klager over afslag på botilbud eller over det botilbud, den unge er blevet tilbudt.

"Nævnet oplever, at for den unge og den unges familie hænger valg af STU-sted og valg af botilbud tæt sammen, og den unge og familien oplever, at det er problematisk, at kommunen ikke foretager en samlet vurdering af den unges behov, når den tager stilling til STU-sted og botilbud", skriver klagenævnet.

Nævnet kan imidlertid ikke afgøre klager over botilbud, da loven om STU ikke indeholder regler om botilbud, men kun om bo-undervisning. I stedet henviser klagenævnet den unge til den myndighed, der kan behandle den del af sagen.

Du kan læse årsrapporten via dette link: