7,1 milliarder kroner. Eller hvad der svarer til omkring 10 gange så mange penge, som pengene i forårets store skoleaftale.

Så mange penge skal der kanaliseres ind i folkeskolen, hvis det står til Det Radikale Venstre.

Af dem skal de 4,7 milliarder gå til, at der skal være to voksne i halvdelen af alle folkeskolens timer. Derudover skal der frem mod 2035 indføres gratis skolemad på alle skoler, hvilket til den tid vil koste mindst 3 milliarder kroner årligt.

Forslaget indeholder også et beløb på 765 millioner kroner årligt, hvilket svarer til cirka 1.500 kroner pr. elev. De penge skal ifølge udspillet gå til at købe ”materialer, give børnene fællesskabende oplevelser og overnatninger sammen”.

De Radikales udspil skal finansieres gennem partiets 2030-plan, der blandt andet indeholder en udfasning af efterlønsordningen.

Økonom: Mere sympatisk end effektivt

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh kalder partiets udspil ”sympatisk”, men han tvivler på, at det er særlig effektivt.

Han peger på, at det altid er en svær opgave, når man landspolitisk vil have kommunerne til bruge deres penge på en bestemt måde.

”Normalt siger vi, at skal kommunerne bruge pengene bedst, skal de selv finde ud, hvad behovet er i netop deres kommune. Derfor er det ikke nødvendigvis specielt effektivt for eksempel at sige, at der skal være to voksne i halvdelen af timerne”, siger Per Nikolaj Bukh, der sidder i DLF’s Skoleøkonomisk Forum, hvor han sammen med 14 andre eksperter skal komme med bud på løsninger på folkeskolens udfordrede økonomi.

Han understreger, at undervisningen ifølge forskning på området ikke bliver dårligere af en ekstra voksen i timerne, men at det dog heller ikke er alle elever, som har noget særligt udbytte af ordningen. De har den samme gode skolegang, uanset om der er en eller to voksne til stede, lyder det fra Per Nikolaj Bukh.

”Det bliver ikke dobbelt så godt, blot fordi det bliver dobbelt så dyrt. Derfor er det en meget dyr faglig intervention sammenlignet med mange andre ting, man kunne gøre”, siger han.

Svært at styre skolen fra Christiansborg

Derudover peger Per Nikolaj Bukh på, at kan være stor forskel på landets skoler – også på skolerne inden for den samme kommune.

”Nogle kommuner og skoler har svært ved overhovedet at rekruttere lærere og vikarer. Ligesom det heller ikke er alle klasser, hvor det er nødvendigt med to voksne. Derfor er det ikke sikkert, at den bedste måde at bruge pengene alle steder er at sætte to knappe resurser ind i hver klasse”, siger han.

Per Nikolaj Bukh forstår godt, at man fra Christiansborg vil gå til valg på at ville styrke folkeskolen. Men det er en svær måde at lave politik på under et skolesystem, som er styret og finansieret af kommunerne.

”Hvis man inde fra Folketinget vil have lidt mere greb om, hvad der sker i skolen, og hvordan pengene bruges, skulle man måske tænke en lidt anden form for skolevæsen. De store nationalpolitiske udspil som dette egner sig bedre til en model, hvor folkeskolerne er direkte finansieret af staten”, siger han.

DLF: Rigtigt meget godt at sige om forslaget

De Radikale skriver i udspillet, at pengene til flere tovoksen-timer vil skulle tilføres den nye timebank i skolen, og at der vil være "lokal frihed på den enkelte skole til at bruge ressourcerne, som det giver bedst mening for netop deres elever og lærere".

I Danmarks Lærerforening er der stor begejstring for det nye udspil. 

"Der er rigtig meget godt at sige om De Radikales forslag. Og først og fremmest er det befriende, at partiet åbent erkender, at der skal sadles grundlæggende om, hvis vi reelt ønsker en kvalitetsfolkeskole - hvilket et land som vores HAR råd til!", skriver formand for lærerforeningens overenskomstudvalg Morten Refskov i et facebookopslag.