Kommunikationssimulatoren er en videreudvikling af Dansksimulatoren og skal hjælpe senhjerneskadede med udtale, med at finde de rigtige ord og med at huske, hvad der er god etikette i forskellige situationer.
Udviklerne af simulator til sprogtræning af hjerneskadede er klar med demomodel
Efter trekvart års udviklingsarbejde står Videnscenter for Integration i Vejle med en færdig model af Kommunikationssimulatoren, som er et interaktivt træningsværktøj til senhjerneskadede, der skal genoptræne deres talesprog. Næste opgave er at udvikle indhold til simulatoren.
Dansksimulator på vej til tosprogede børn
Udover Kommunikationssimulatoren udvikler Videnscenter forIntegration i Vejle også en version af Dansksimulatoren til børn,der modtager undervisning i dansk som andetsprog i den almindeligeundervisning såvel som i modtageklasser.
Teknologien skal blandt andet tilpasses til at kunne håndterebørnestemmer og pædagogikken skal omlægges fra voksne til børn.
Læs mere om Dansksimulatoren via linket til højre forartiklen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I 2012 vandt videnscentret i Vejle EU's sprogpris for programmet Dansksimulatoren, som er et træningsprogram til voksne udlændinge, der skal lære dansk. Da centret havde udtale-træningen i Dansksimulatoren til afprøvning hos audiologopæderne i Center for Hjælpemidler og Kommunikation i Vejle, syntes de, at programmet også egner sig til senhjerneskadede, hvis blot funktionaliteten blev indrettet på en lidt anden måde.
Sprogprogram skal lære hjerneskadede at tale igen
Videnscentret greb ideen og fik bevilget 1,5 millioner kroner af puljen til offentligt-privat innovation, OPI-puljen, til at videreudvikle programmet, så det kan bruges til genoptræning af mennesker, som har mistet talesproget på grund af en hjerneskade.
"Vi er færdige med første del af udviklingen og står nu med en demonstrerbar prototype. Vi er ved at finde midler til at gøre simulatoren færdig, så vi kan få den i brug. Det ser ud til at lykkes, da både Region Syddanmark, kommunerne i området og private investorer udviser stor interesse. Det er meget fokus på sundhedsteknologi", siger projektleder Thomas Kryger Hansen.
Næste halve år skal bruges på at udvikle øvelser
Logopæderne i Region Syddanmark har haft adgang til demomodellen i en måned og har meldt deres ønsker til forbedringer tilbage til videnscentret. Det har først og fremmest handlet om funktionaliteten.
"Vi har blandt andet fået at vide, at nogle knapper skulle gøres større, og det har vi implementeret, så der nu er stor tilfredshed med platformens udseende og funktionalitet. Men vi har endnu ikke så mange øvelser, så den del har det været svært at få feedback på", siger Thomas Kryger Hansen.
Det næste halve år skal netop bruges på at udvikle øvelser og beskrivelser til simulatoren.
"Vi regner med at have en velfungerende platform klar om seks måneder, som gerne skulle være tilgængelig for alle. Hvis vi kan dokumentere, at den virker i Region Syddanmark, hvorfor skulle logopæderne i resten af landet, ja i hele verden, så ikke bruge den", spørger Thomas Kryger Hansen retorisk.
Der vil blive en licenspris på simulatoren, men størrelsen er endnu ikke på plads.
Simulatoren tilpasser øvelserne til den enkelte klient
I første omgang er Kommunikationssimulatoren primært tiltænkt afasi-ramte. Den fungerer på den måde, at når en logopæd har udredet klientens sproglige vanskeligheder, taster hun sin konklusion ind i simulatoren, som så kommer op med øvelser, der har direkte relevans for klienten.
Ved yderligere at klassificere klienten efter en række andre gængse parametre og angive kognitive dysfunktioner som nedsat hukommelse og manglende initiativ sikrer logopæden, at simulatoren udvælger øvelser med en passende sværhedsgrad. Det understøttes af hjælpefunktioner som for eksempel højtlæsning og gentagelse, som klienten menes at have brug for.
"I dag laver logopæderne selv et øvelsesprogram ud fra klientens dysfunktioner. Det automatiserer vi med Kommunikationssimulatoren, som gemmer klientens resultater, så logopæden kan følge med i, hvor mange øvelser klienten har lavet, og hvor mange svar der er rigtige og forkerte. Logopæden vil for eksempel kunne se, at klienten har godt styr på navneordene, og kan derfor droppe de øvelser og skrue op for noget andet", siger Thomas Kryger Hansen.
Klienten kan genoptræne mere intensivt
Projektlederen er stolt over, at det er lykkedes at lave en genoptræningsplatform, som kan målrettes den enkelte klient.
"Det er også interessant, at klienten kan bruge simulatoren derhjemme, og at den giver pårørende mulighed for at deltage i genoptræningen. Nogle klienter har ikke finmotorik til at kunne trykke på et ikon, så det skal de have hjælp til. Men de kan godt bruge hovedet. I dag får de måske tilbudt genoptræning i en-to timer om ugen, men med simulatoren kan de træne så meget, de overhovedet orker, så forhåbentlig kan vi hurtigere bringe folk tilbage til den livssituation, de havde, inden de blev ramt af afasi. Alle undersøgelser og erfaringer peger på, at det er intensiteten i træningen, som er afgørende", siger Thomas Kryger Hansen.
Logopæder får ny opgave med at vurdere klientens logprofil
Trods øget hjemmetræning og hurtigere fremgang hos klienterne skal logopæderne ikke frygte at blive arbejdsløse, mener Thomas Kryger Hansen.
"Det håber vi ikke. Deres rolle vil på mange områder være uforandret, for de skal stadig udrede klienterne. Men de får en ny opgave med at monitorere resultaterne og vurdere ud fra klientens logprofil, om træningen skal ændres. Til gengæld vil der være en besparelse på transporten fra klientens hjem til genoptræningsstedet og retur, fordi klienterne ikke skal afsted så tit".
