Ni ud af ti PPR-ledere oplever, at skolerne har et øget behov
for at få udredt enkeltelever. Næsten lige så mange vurderer, at skolernes
behov for rådgivning, supervision eller sparring af det pædagogiske personale
om specifikke børn er steget.
Det fremgår af undersøgelsen af PPR, som Danmarks
Evalueringsinstitut (Eva) har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet. Her peger PPR-lederne også på, at ventetiden på hjælp til børn i mistrivsel stiger.
Det øgede behov på skolerne for pædagogiske-psykologiske
vurderinger (PPV) af elever, handler om generelle udfordringer med at tilbyde
et inkluderende læringsmiljø på almenområdet. Det er altså ikke kun den enkelte
elevs behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, som
fylder. Lærerne efterspørger med andre ord flere muligheder for støtte.
PPV’er spænder ben for forebyggelse
PPR-lederne peger samstemmende på, at de gerne vil arbejde
forebyggende sammen med skolerne, men det spænder de mange resurser, der er
bundet op på PPV’er, ben for.
Der foreslår derfor, at der arbejdes med kulturen og praksis
omkring PPV’erne, herunder hvornår en PPV er relevant. Tanken er, at en
tillidsfuld dialog og samarbejde mellem PPR, skole og forældre om, hvornår en
PPV er nødvendig, kan gøre, at en PPV i flere tilfælde bliver overflødig.
Som en PPR-leder antyder, fører forældres ret til at anmode
om en PPV til, at der formentligt anmodes om flere vurderinger, end det er
meningsfyldt:
”Vi kan ikke afslå at lave en PPV, når vi bliver anmodet om
det, selv om vi kan synes, at det ikke er god brug af vores tid. Det er et retskrav,
at forældrene må få en faglig vurdering. Problemet er ikke, at vi laver dem.
Problemet er, at der er en tendens til, at det er noget, der anmodes om i flæng”.
Udover at styrke dialogen og samarbejdet mellem PPR, skole
og forældre er der behov for at styrke det lokale støttesystem, så PPV’en ikke
altid opleves som en nødvendig vej at gå for at understøtte en elevs faglige og
alsidige udvikling.
”Et velfungerende og smidigt lokalt støttesystem kan
endvidere være med til at frigøre resurser, så ventetiden for de børn og
familier, der har behov for støtte, kan forkortes”, skriver Eva i rapporten.
Tidspres hæmmer samarbejdet
I en af undersøgelsens casekommuner arbejder man
struktureret med at understøtte lærer- og forældresamarbejdet om at skabe
tidlig indsats, før en PPV kommer på tale. PPR-lederen beskriver fordelen ved
denne tilgang:
”Vi kan begynde at lave procesmæssige greb tidligere. Skabe
nogle handlinger omkring de her børn tidligere. Så gør det jo, at vi kan sige: ’Nu
har vi prøvet rigtig meget sammen, nu tænker vi, at det er relevant at lave en
PPV’. Så har vi noget data, som vi kan bygge oven på”.
Det ser imidlertid ud til, at den tidlige dialog gøres vanskelig
af, at både personalet på skolerne og PPR-medarbejderne er pressede på tid.
Derudover er dét, at skolerne har afprøvet forskellige tiltag, inden de
henvender sig til PPR, have den konsekvens, at når skolerne først henvender sig
til PPR, så er graden af alvor større.
”Derudover beskrives det i interviewene, hvordan det
pædagogiske personale kan stå med den erfaring, at det, der hidtil har været
afprøvet, ikke har virket efter hensigten, og at der nu skal mere til – hvilket
i deres optik ofte indbefatter udarbejdelse af en PPV”, skriver Eva.
Fordel at indrage pædagogiske konsulenter
En PPV er i udgangspunktet og i henhold til lovgivningen et
tværfagligt dokument, hvor bidrag fra relevante fagpersoner omkring en given
problemstilling indgår. Nogle PPR-medarbejdere oplever imidlertid, at skolernes
forventninger er, at en PPV først er ”rigtig”, hvis en psykolog har udarbejdet
den.
En af undersøgelsens casekommuner ser dog en klar fordel i,
at de pædagogiske konsulenter også indgår i udarbejdelsen. Argumentet er blandt
andet, at de i højere grad end psykologerne laver test, som går tæt på det
fagfaglige, og som dermed har en direkte anvendelse i lærernes planlægning af
undervisningen. De pædagogiske konsulenter kan også bidrage til at udarbejde,
afprøve og evaluere handleplaner, som på den måde både bringer PPR’s vejledning
tættere på den praksis, den skal bruges i, og som kan danne baggrund for en
eventuel senere PPV.
Med afsæt i disse fund peger Eva på, at processerne omkring
udarbejdelsen af PPV’er kan lettes ved at forskellige faggrupper i højere grad
bidrager til udarbejdelsen.
Lærere skal arbejde nysgerrigt
Udarbejdelse af PPV’er er resursekrævende, og derfor er
prioritering nødvendig. Sådan lyder det fra flere ledere og medarbejdere i PPR.
Men problemstillingen må ikke forsimples til et mål om, at der skal udarbejdes
færre PPV’er, understreger Eva.
”Der skal foretages pædagogisk-psykologiske vurderinger, når
der er brug for dem. En løbende dialog mellem skoler og PPR om elever, hvis
skolesituation giver anledning til bekymring, er en forudsætning for at lykkes
med det. Det gælder ikke kun i forhold til de enkelte, konkrete sager. Det
handler også om at få forventningsafstemt brugen af PPV’er på et mere
overordnet niveau, det vil sige mellem PPR-ledelser og skoleledelser”, anbefaler
instituttet.
I stedet for at se PPV’en som ’løsningen’ appellerer PPR-medarbejderne
til, at det pædagogiske personale på skolerne arbejder nysgerrigt med pædagogik
og didaktik, før en PPV eventuelt kommer på tale. En PPR-medarbejder udtrykker
det på denne måde:
”Vi skal have skabt en lyst til at arbejde pædagogisk med
det – uanset bogstavkombination – vække en nysgerrighed. Det er ikke PPV’en
eller PPR-medarbejderne, som ’fikser det’”.
Samtidig peger både PPR og skoler på, at indholdet og
processen med at udfærdige PPV’er med fordel kan forenkles, for eksempel ved at
der skabes faste skabeloner for, hvordan de skal se ud, men også ved at afklare,
om PPV’en skal være et juridisk dokument, hvor fokus er på produktet, eller et
formativt, arbejdsredskab for PPR og skolens pædagogiske personale, hvor fokus
er på processen.