Vi skal passe på med at blande diskussionen om børns mistrivsel ned i en stor gryde, hvor dem der har alvorligt brug for psykisk behandling blandes sammen med dem, der bare har midlertidigt ondt i livet.

Det var et af budskaberne fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, der torsdag sammen med sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde var kaldt i samråd for at diskutere løsninger på børn og unges mistrivsel.

”Vi må ikke tale om raske børn og unge, som oplever op og nedture i tilværelsen, som om de er syge, for det er nu engang en del af livet, at det nogle gange er en god dag, og nogle gange en dårlig dag. Vi skal se på, hvad der gemmer sig bag betegnelsen mistrivsel. Er det børn fra bumlede hjem, kærestesorger, depression eller angst, skolevægring, fravær eller noget helt andet”, lød det blandt andet fra ministeren.

”Nogle gange er der en tendens til at det hele bliver rodet sammen i en stor gryde. Og at konsekvensen af den måde at diskutere på ofte er, at for mange mødes af psykologi og medicin, og for få bliver mødt af pædagogik (...) For hvis ikke vi bliver præcise, hvem er det så der betaler prisen? Det er dem, der står på ventelisten og skal have hjælp”, sagde Tesfaye.

Han understregede flere gange behovet for at sørge for sunde og gode fællesskaber for børnene, gerne med meget mindre skærmtid, end der er tendens til nu.

”Der skal resurser og flere penge på bordet”

Lotte Rod, undervisningsordfører fra Radikale Venstre, havde stillet samrådsspørgsmål om årsager til børns og unges mistrivsel og efterlyste svar på, hvad regeringen vil gøre for at løse problemet med mistrivsel. Hun synes, at valgkampen var fyldt med bekymringer og løfter på området, men at der indtil videre ikke er sket noget.

Markant flere børn og unge udredes for ADHD

Lotte Rod erklærede sig helt enig i, at alt for mange børn bliver mødt af diagnoser og medicin, når det, de egentlig har brug for, er bedre rammer. Hun henviste til, at der på seks år er sket en stigning på 50 procent i antallet af børn, der får ADHD-medicin.

”Det er bekymrende, at vi har skabt et system, hvor helt almindelige børn med krudt i røven bliver diagnosticeret, fordi de reagerer på rammerne. Hvor længe skal børn blive ved med at få belastningssymptomer af at gå i skole, før vi tager ansvar for, at der helt grundlæggende mangler voksenkontakt? Der mangler flere pædagoger og lærere, som gør, at de har tid til at være der for børnene, sådan som man som forældre ikke er nødt til at kræve udredninger og diagnoser for at få hjælp”, sagde hun.

Lotte Rod roste Tesfaye for hans præcise beskrivelse af, at for mange børn bliver mødt af psykiatrien, og for få bliver mødt af pædagogik. I ordførerens øjne kræver de ord dog handling.

”I må gå tilbage til regeringen og få sat noget handling bag ordene. Vi kommer ikke til at kunne ændre det her, før der reelt er tid hos lærere og pædagoger til at folde deres faglighed ud og være en støtte og være der for eleverne (…) Der skal penge på bordet, hvis det ikke bare skal være fine ord”.

Ny vidensenhed skal udbrede værktøjer

Ny enhed i ministeriet skal etablere et fagligt grundlag for god specialundervisning

Lotte Rod spurgte også Mattias Tesfaye, hvad han helt konkret mener, at regeringen bør og vil gøre for at løse problemet med mistrivsel. Her svarede ministeren, at en stor del af løsningen handler om at styrke ekspertisen hos lærere og pædagoger, så fagpersonerne føler sig bedre klædt på til at spotte og hjælpe børn i mistrivsel. Og det skal en ny ’vidensenhed’ under Undervisningsministeriet være med til at sikre.

Hovedopgaven for den nye enhed bliver at etablere et fagligt grundlag for en styrket indsats for elever med særlige behov, som forventes klar i 2025.

Det indebærer undersøgelser og kortlægninger på området samt en afdækning af, hvilke tilbud og indsatser, der i dag eksisterer for børn og unge med særlige behov.

Samtidig skal enheden sikre, at den eksisterende viden udbredes til praksis, og lærere og pædagoger får konkrete redskaber. Lige nu er Mattias Tesfaye ikke overbevist om, at de nuværende muligheder og værktøjer bliver udnyttet godt nok.

”Derfor interesserer det mig, at når jeg spørger fagprofessionelle, om de føler, de er klædt godt nok på, så er der en stigende gruppe, der siger ja, men en stor gruppe, som siger, de er frustrerede over at stå i et klasseværelse og se, at der er børn med særlige behov og udfordringer, men ikke føler sig klædt på til at hjælpe dem”, sagde Mattias Tesfaye og nævnte altså vidensenheden som et forsøg på at give lærerne mere viden:

”Derfor skal vi sikre et minimum af kompetencer. Vi skal ikke have titusindvis af lærere og pædagoger som eksperter, men et minimum af kompetencer, så man ved nogenlunde, hvad man kan hive ned af værktøjer, og hvorhen man kan henvise børnene”.

Ministeren nævnte ordblindeindsatsen som en godt eksempel på et område, hvor lærerne og skolesystemet i høj grad er blevet effektive i at screene og hjælpe eleverne.

Mere handling, tak

Tilsammen nævnte både Mattias Tesfaye og sundhedsminister Sophie Løhde forskellige indsatser og lovændringer som svar til Lotte Rod og de andre ordførere på, hvad regeringen konkret gør for at løse problemet med mistrivslen.

Ekstra milliarder til psykiatrien, en ny trivselskommission, nedsat klasseloft, forsinket skolestart og et nyt landsdækkende lettilgængeligt trivselstilbud i kommunerne var blandt de tiltag, som blev nævnt som allerede søsat.

Især Radikale Venstre, Konservative og SF efterspurgte på samrådet hurtigere og mere handling på området.