Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Fagbladet Folkeskolen har rejst en vigtig debat om undervisningsmaterialer, efter at Vores Fisk fra Danmarks Fiskeriforening blev kritiseret for greenwashing. Kritikken går på, at materialet fremstiller fiskeriet i et positivt lys uden at nævne miljøkonsekvenser som bifangst og iltsvind.

Det rejser spørgsmålet: Hvordan skal lærere forholde sig til undervisningsmaterialer, når afsenderen har en tydelig interesse? Skal alt med en dagsorden afvises?

Det korte svar, set fra vores side af bordet, er nej. Der findes mange gode undervisningsmaterialer fra både NGO’er og offentlige institutioner, som kan bidrage med aktualitet og relevans i undervisningen. Men det kræver, at lærerne anvender dem til at lære eleverne at forholde sig kritisk og reflekteret til emnet.

Materialer som Vores Fisk kan blive opfattet som reklame forklædt som undervisning. Konceptet Skolemælk og de tilbud, der er forbundet med ordningen, kan opfattes som reklame for Mejeriforeningen. Gratis chokolade til madkundskabslærere fra en stor producent kan opfattes som et salgsfremmende tiltag. Og så videre. Det er uheldigt, hvis disse ting ukritisk implementeres og bruges. Derfor er det afgørende, at lærerne vurderer, om materialet forholder sig nuanceret til problemstillingerne i et givent fag og afdækker flere perspektiver.

Hvordan skaber vi balance og nuancer?

Det handler ikke om at undgå materialer fra aktører med interesser, men om at bruge dem bevidst og i samspil med andre perspektiver. Her er det vigtigt at overveje, om der er tale om skjult markedsføring eller et oprigtigt ønske om at uddanne og oplyse.

I Dansk Vegetarisk Forening tilbyder vi lige nu den gratis workshop Mad for Fremtiden – en dialogbaseret workshop for 6.-9. klasse, hvor eleverne arbejder med refleksion, gruppearbejde og dilemmaer om mad, klima og sundhed. Workshoppen er udviklet med støtte fra Plantefonden og faciliteres af os som NGO. Projektet er blevet en realitet, fordi vi i Danmark spiser langt færre af de sunde bælgfrugter, end kostrådene anbefaler. Derfor er det vigtigt at få flere af dem ind i madlavningen. DVF’s formål er ikke at sælge en vare, men at oplyse og inspirere eleverne til at forstå bælgfrugter og andre plantebaserede fødevarer som en del af en sund og klimavenlig kost. Dette lægger sig op ad Fødevarestyrelsens kostråd og UVM's formål for madkundskab.

Vores ærinde med dette er ikke kommercielt. Men vi vil gerne hjælpe med at oplyse og opfordre eleverne til at reflektere kritisk over, hvor den mad, vi spiser, kommer fra, og hvordan den påvirker vores sundhed såvel som dyr og klode. På den måde kan vi få en nuanceret dialog om sundhed og bæredygtighed. Og om de dilemmaer, der kan opstå i forbindelse med omstillingen – for familier, for landbruget og for hele samfundet.

Styrke elevernes kritiske tænkning

Det er selvfølgelig altid op til hver enkelt faglærer at vurdere, om en workshop, et oplæg eller gratis elevmateriale er foreneligt med fagets formål. Og derudover være opmærksom på skjult markedsføring og kommercielle interesser.

Der er stor forskel på kommercielle aktører, der har en vare at sælge, og foreninger eller organisationer, der arbejder for oplysning og uddannelse og har ekspertise på et givent område. Men det skal altid tydeligt deklareres, hvor oplysningerne kommer fra, og påstande og tal skal kunne efterprøves. 

I en tid, hvor korrekt information og misinformation kan være svære at skelne fra hinanden, er det så meget desto vigtigere, at elevernes kritiske tænkning og refleksionsevne bliver styrket på tværs af fag. 

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk