Inspiration: I Randers har de fundet en ny måde at undervise i kildekritik 

”Film, bøger, serier, YouTube, museer, lærere, tv2.dk, Albert Einstein. Og så min favorit: bibliotekarer!”. Signe Brinkmann fra Randers Bibliotek gennemgår nogle af de post-it-sedler, der er klistret op på opslagstavlen.

Hun kigger ud på sedlernes forfattere, 24 folkeskoleelever, der har brugt de seneste par minutter på at notere eksempler, der ifølge dem hører under kategorien: Troværdige kilder.

Det er fredag formiddag, og 6.b fra Østervangsskolen i Randers er på besøg på byens bibliotek, hvor de lærer om kildekritik. Eller rettere: De er fanget i ’Det kildekritiske escaperoom’ – et skoletilbud, der kombinerer leg og læring, og som henvender sig til 6., 7. og 8. klasse.

Læringsmålet er oppe på den store klinge, for kildekritik er vigtig – måske endda vigtigere end nogensinde – i en digitaliseret og globaliseret verden, hvor misinformation er blevet noget, vi skal være på vagt overfor.

Undervisningsmetoden er til gengæld nærværende og inddragende. Helt konkret skal eleverne lege, lytte og i fællesskab arbejde sig frem til en række kildekritiske råd, som de kan bruge, når de søger informationer. Og så er der et rollespilselement: Sammen med den strenge lærer Ejnar og fire fiktive klassekammerater skal klassen nemlig løse en række gåder, der tager udgangspunkt i syv kildekritiske grundregler.

For hver gåde de løser, er de ét skridt tættere på målet: at slippe ud af Det kildekritiske escaperoom. Først når alle gåder er løst, kommer de ud. Med ny viden i bagagen.

Det gådefulde rum

Tilbuddet blev etableret for to år siden, og responsen fra både elever og lærere har været positiv. Men hvad er pointen med at bruge et escaperoom til at undervise i kildekritik?

Spørger man Signe Brinkmann, der er koordinator for Randers Biblioteks skole- og uddannelsesafdeling, er det netop selve rammen – et escaperoom – der gør, at tilbuddet fungerer. Ganske enkelt fordi eleverne ved, hvad det er – måske har de endda prøvet at befinde sig i et af de gådefulde rum, hvor de har skullet løse mysterier på tid.

”Det er vigtigt for os, at kommunens børn og unge ikke forbinder biblioteket med noget, der er tørt og kedeligt. Derfor forsøger vi at integrere legende og elevinddragende aktiviteter i alle vores tilbud, og flere af dem rammesættes ud fra et narrativ, som eleverne kan relatere til fra deres hverdag”, forklarer Signe Brinkmann, der har en baggrund som folkeskolelærer.

Netop den legende og inddragende metode er en af nøglerne. I hvert fald ifølge bibliotekschef Lone Føgh Westphall.

”Vi har mulighed for at involvere og engagere eleverne på andre måder, end de er vant til”, siger hun og fortsætter:

”Faktisk er det en del af vores dna, at vi eksperimenter. Vi udvikler og samskaber med borgere og samarbejdspartnere – i det her tilfælde elever og lærere. Derfor forsøger vi hele tiden at gå nye veje, og vi er heller ikke bange for at lade noget dø for at give plads til noget andet, som fungerer bedre”.

Tre gode råd

Bibliotekernes undervisningsrammer adskiller sig fra folkeskolernes, men det betyder ikke, at der ikke er inspiration at hente. Tværtimod.

Randers Biblioteks Signe Brinkmann er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet i folkeskoleregi i ti år. Her kommer hun med tre konkrete råd til, hvordan du kan arbejde med kildekritik i klasselokalet:

• Analyser kildemateriale, som eleverne kan relatere til fra deres hverdag: Instagram-opslag, snaps, YouTube-klip, reels og så videre. Når man ser et opslag fra eksempelvis en influencer, kan det være svært at gennemskue, hvem der er den egentlige afsender, og hvad formålet med opslaget er.

•  Vis, hvor forskellige kilder kan være – og medbring gerne eksempler i form af fysiske genstande og bøger, som eleverne kan røre ved.

• Præsenter eleverne for kilder, som er lettilgængelige og troværdige. For eksempel bibliotekernes artikeldatabase eller Faktalink, hvor alt er faktatjekket.