Det ser sort ud for specialundervisningen for voksne, mener Susanne Fabech, leder af Nyborg-afdelingen i CSV Sydøstfyn. Det er et Center for Specialundervisning for Voksne, som først og fremmest underviser voksne med generelle indlæringsvanskeligheder, sindslidende og senhjerneskadede. Det drives af Svendborg Kommune, mens nabokommunerne kan købe sig ind via en abonnementsordning.

»I forbindelse med strukturreformen besluttede man på Fyn at lægge amtets fire centre sammen til to for at sikre en faglig bæredygtighed og udvikling. Men nu trækker flere og flere kommuner sig ud for i stedet selv at undervise borgerne. Det er ikke logisk, at de splitter området, blot tre år efter at det var afgørende for kvaliteten af tilbuddet at samle os«, siger Susanne Fabech.

Hun begyndte som speciallærer for voksne i 1994. Indtil strukturreformen i 2007 blev der udviklet tilbud til senhjerneskadede, psykisk sårbare og læse/skrivesvage. Alt sammen for at få dem i arbejde.

»Vi skrev fælles læseplaner, vi lavede et stort udviklingsprojekt, som den treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov bygger på, og lige inden strukturreformen blev vi færdige med et projekt om metoder til at evaluere og dokumentere vores undervisning. Vi var i udvikling på hele Fyn«, opsummerer Susanne Fabech.

Tre af de ti fynske kommuner har trukket sig ud af abonnementsordningen, der finansierer de to CSV'er, og ifølge Susanne Fabech overvejer flere af de andre at følge efter. I stedet tilbyder kommunerne undervisning på beskyttede værksteder eller i aftenskoleregi.

»Nogle af vores tidligere kursister får tilbudt kurser hos AOF. Men i hensyntagende specialundervisning har man faget som mål, så i madlavning lærer man at lave persillesovs. I kompenserende specialundervisning lærer deltagerne at leve et aktivt liv på trods af deres funktionsnedsættelse. Derfor lærer de strategier til, hvordan de løser opgaven med at lave persillesovs. En strategi kan være at mærke en delopgave af, når man har løst den«, fortæller Susanne Fabech.

Andre, for eksempel skizofrene, har brug for at lære at fungere i en gruppe, så de kan begå sig i en læsegruppe på en uddannelse.

»Til forskel fra den hensyntagende undervisning sætter vi mål op for hver enkelt kursist, og vi hjælper kursisterne på holdet til at drage nytte af hinanden, så de ikke kun får en relation til læreren. Derfor underviser vi ikke så meget i fag, men tager temaer op, og gennem specialpædagogisk vejledning sikrer vi os, at kursisterne kan bruge deres nye viden og eventuelle hjælpemidler andre steder end hos os«.

Susanne Fabech tvivler på, at undervisningen i de kommuner, der har meldt sig ud af abonnementsordningen, bygger på samme høje faglighed som på CSV.

»De har ingen historik og må begynde fra bunden, mens vi har opbygget vores faglighed gennem en årrække og ved, hvordan vi kan hjælpe en senhjerneskadet, der har svært ved at læse og huske. Og i modsætning til de kommuner, der har trukket sig ud, er vi med i netværk i Region Syddanmark om udviklingen på området. Det kan godt være, at der skal stilles spørgsmål til vores viden, men den skal bevares og videreudvikles«, siger Susanne Fabech.

Det går imidlertid den anden vej.

»Vi har måttet skære ned i bemandingen, den yngste af os er over 50 år, og der kommer ikke nyt blod til, som vi kan lære op. Hele området er under afvikling«.

Hver gang en kommune trækker sig ud, får CSV Sydøstfyn problemer med at danne hold, og det går ud over undervisningens kvalitet.

»En 40-årig senhjerneskadet har et helt andet perspektiv på livet end en 70-årig. Hvis vi kan hjælpe ham til at passe et skånejob eller til at deltage i socialt frivilligt arbejde, vil han fortsat opleve sig selv som en del af samfundet. Det afgørende er, at folk har et håb for fremtiden. Derfor skal den 40-årige undervises sammen med jævnaldrende. Men det kræver et stort befolkningsgrundlag, for der er ikke så mange senhjerneskadede på den alder. På samme måde skal psykisk sårbare på 25-30 år ikke på hold med 50-60-årige, der har været i det psykiatriske system i en stor del af deres liv. Ellers sker der en forringelse af undervisningen«.

En bog om livet som sindslidende og en vejviser til senhjerneskadede er blandt de resultater, som CSV Sydøstfyn har udsendt pressemeddelelser om for at fortælle, hvad kursisterne opnår gennem undervisningen.

»Der er masser af dokumentation på vores arbejde. Vi forsøger også at få politikerne i tale. Problemet er, at vi ikke når højere op med vores budskaber end til gruppelederne. Men det er direktørerne, der bestemmer«, siger Susanne Fabech.

I og med at CSV Sydøstfyn drives af Svendborg Kommune, er der heller ingen til at tale voksenspecialundervisningens sag i de andre kommuners MED-system. Det er med til at gøre området usynligt, mener hun.

»Vores tilbud er ikke blandt de billigste, så hvis kommunerne kan nøjes med at give et aktivitetstilbud, gør de det. Og vores kursister er ikke gode til at finde ud af, hvad de har ret til. Den kompenserende specialundervisning bliver udraderet«, forudser Susanne Fabech. |

»I hensyntagende specialundervisning har man faget som mål, så i madlavning lærer man at lave persillesovs. I kompenserende specialundervisning lærer deltagerne at leve et aktivt liv på trods af deres funktionsnedsættelse. Derfor lærer de strategier til, hvordan de løser opgaven med at lave persillesovs«