Nordfynsk testcenter for velfærdsteknologi blev ingen succes

Et stort anlagt testcenter for velfærdsteknologi i Særslev på Nordfyn blev ingen succes og er nu lukket, skriver fyens.dk. Centret åbnede i 2015 og skulle også komme skolerne til gavn. "Stadig flere af vores børn med funktionsnedsættelser får et specialtilbud på den lokale skole, og på Living Lab kan skolerne se, hvad der findes af velfærdsteknologiske tilbud", sagde børn- og familiechef Henrik Jacobsen til folkeskolen.dk. Men borgerne udeblev, og opgaven med at bemande centret i åbningstiden blev for stor for de frivillige fra Danske Handicaporganisationer Nordfyn.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

 

Testcenter skal hjælpe skoler med at få øje på velfærdsteknologi

 

fyens.dk: Testcenter lukket: Living Lab levede i det skjulte (kræver abonnement)