Luciaoptoget er den næstmest udbredte juletradition i folkeskolen, viser Folkeskolens juleundersøgelse.

Hvad er det, der gør netop Luciaoptoget så populært? Og er der overhovedet nogen af de lærere og elever, der arrangerer Luciaoptog, der aner, hvorfor de gør det? Og hvem er hende  Lucia egentlig?

Det er Caroline Nyvang den rette person at spørge om. Hun er nemlig traditionsforsker og historiker på Det Kongelige Bibliotek.

Hvorfor tror du, Luciaoptoget er så populært i den danske folkeskole?

”Vi er rigtig gode i Danmark til at tage traditioner til os og holde dem i hævd, hvis de kan inkluderes i et fællesskab – og det kan Lucia”.

Hun påpeger, at det også er derfor, at for eksempel den amerikanske Valentinesdag har haft svære betingelser herhjemme, fordi den fejrer tosomheden frem for fællesskabet.

Samtidig fortæller traditionsforskeren, at folkeskolen faktisk spiller en stor rolle i, at vi overhovedet har Lucia – det er nemlig en tradition, skolen hurtigt tog til sig, da den kom til Danmark - men det vender vi tilbage til senere i artiklen.

Jul i skolen

Engang var det en slags skønheds­konkurrence: Sådan vælger skolerne luciabrud eller -gom

”Folkeskolen er en meget stærk institutionel faktor, der har stor indflydelse på, hvilke traditioner vi tager til os. Jeg har for eksempel selv været med til at undersøge, hvordan halloween blev en del af det danske årshjul. Det er jo ikke en tradition, min generation har pålagt vores børn, for vi er ikke selv vokset op med den. Den undersøgelse viste, at det er fordi, skolerne er begyndt at holde halloween”, siger hun og forklarer, at det samme i høj grad gør sig gældende for Luciaoptoget.

Men hvorfor har vi Lucia i Danmark – er det ikke en svensk tradition?

”Vores danske juletraditioner har gennem tiden hentet inspiration fra forskellige steder. I 1800-tallet kom mange traditioner fra Tyskland, men senere ønskede man at distancere sig fra tyskerne af flere årsager. Vi begyndte derfor allerede under 1. verdenskrig at adoptere traditioner fra USA og England, mens vi under 2. verdenskrig rettede blikket mod vores nordiske naboer”.

Caroline Nyvang fortæller, at Luciaoptog rigtigt nok er snuppet fra Sverige. Det første af slagsen på dansk jord blev afholdt under besættelsen i 1944 og spredte sig derefter hurtigt til blandt andet skolen. De første optog var dog noget anderledes end dem, vi kender i dag.

”Dengang kunne man i bladene stemme om, hvilken pige der skulle være Luciabrud. Altså en slags skønhedskonkurrence, som de meget lyshårede piger altid endte med at vinde”.

Hun forklarer, at Danmark, Sverige og i mindre grad Norge er de eneste tre lande i verden, der afholder Lucia. Den danske adoption kalder hun dog en light-model, da traditionen er langt større hos vores svenske naboer.

Hvem er hende der Lucia?

”Lucia er fra Sicilien og altså ikke fra Sverige”.

”Hun blev født omkring år 283 og levede som kristen i en tid, hvor det ikke var tilladt. Ifølge fortællingen bragte hun i ly af natten mad til sine medkristne iført lys på hovedet for at kunne se. Men hun blev opdaget og måtte lide martyrdøden den 13. december år 304, hvilket gjorde hende til en af de få kvindelige helgener i den katolske kirke. Hendes dødsdag blev en festdag i kirken, og traditionen blev senere også adopteret i protestantiske lande, heriblandt Sverige”.

Samtidig er natten mellem 12. og 13. december ifølge en gammel kalender åbenbart årets længste nat og derfor også den mørkeste, forklarer Caroline Nyvang. Altså kombinerer fejringen en religiøs tradition med en gammel kalendertradition, hvor lys og mørke er i centrum.

Og netop lyset spillede en stor rolle i, at traditionen endte i Danmark under 2. verdenskrig.

”Besættelsen var en tid præget af mørklægning, og der opstod derfor en særlig interesse for lystraditioner. Luciaoptoget blev således en del af en række nye lystraditioner i Danmark ligesom adventskransen”.

Også halmbukken, gløgg og mange af de julestjerner, vi kender i dag, er ting, vi har hapset fra Sverige i samme periode.

Så er den danske Lucia katolsk?

”Det er sådan med traditioner, at deres lange historiske rødder tit blander sig sammen, og det bliver lidt svært at finde ud af, hvad der egentlig er grundlaget for hvad. Den danske Lucia er som en smoothie, hvor man har blendet alle mulige folkelige og kristne begrundelser sammen. Så man kan ikke sige direkte, at det er en katolsk helgenfejring”.

Tror du, at lærere og elever helt forstår, hvorfor de laver Luciaoptog?

”Nej, det tror jeg ikke. Men det betyder heller ikke så meget, om det er en tidligere katolsk helgen, man gør det til ære for, eller om det i virkeligheden er for kollektivet og fællesskabet”.

”Lucia er et godt eksempel på, at en tradition ikke behøver at være hverken meget gammel eller specielt dansk for at give mening for os”.