Lys, hvide kjoler og sang – de tre elementer skal i hvert fald være med når lyset bæres frem i det traditionsrige Luciaoptog. Men skal drengene være med? Luciabruden – hvordan vælger man egentlig hende (eller ham)? Og skal lysene være levende, eller er det for farligt?

Det og meget mere er heldigvis noget, lærerne i danske folkeskoler har helt styr på. Folkeskolen har fået svar fra ti forskellige lærere og talt med to af dem om deres planer og traditioner for Luciadagen.

Hvem skal bære kronen?

Luciaoptoget bestod udelukkende af piger, da traditionen kom til Danmark i 1944, men det ser ud til, at det ikke længere er tilfældet. Drengene deltager nemlig i ni ud af de ti optog og har på mange skoler også mulighed for at tage den lysende krone på hovedet og kalde sig ”Luciagom”.

Den mulighed fandtes ikke i de første år med Lucia i Danmark. Dengang kunne kun piger være Luciabrud, og hvem der fik æren blev afgjort i lokalbladet, hvor man kunne stemme på sin favorit. Det var med andre ord en slags skønhedskonkurrence, hvor vinderen ofte havde langt, lyst hår.

Men sådan er det ikke længere.

Jul i skolen

Skolen elsker Lucia: Men hvordan fandt optoget vej til Danmark (og vores hjerter åbenbart)?

”De stilles op efter højde, og så bliver den højeste Luciabrud – uanset om det er en pige eller en dreng”, fortæller Anne Nørlem, der er musiklærer for 4. klasse på Stubbæk Skole i Aabenraa Kommune.

Anne Nørlem har 20 års erfaring med Luciaoptog, både som lærer, organist og korleder i den lokale kirke.

Tilfældigvis er det også den højeste, der bliver Luciabrud hos Marie Tranum Nygaard på Tylstrup Skole lige nord for Aalborg. Hun vælger selv bruden eller gommen ud fra pædagogiske og musikalske overvejelser.

”Det skal både være en, der har lyst og overskud til det, men de skal også kunne gå forrest og synge det hele op”, siger hun.

Men det kan gøres på mange måder. Andre lærere bruger auditions eller lodtrækning til at finde den heldige brud eller gom, mens flere skoler vælger en flerbrudsordning. En genial idé for de skoler, der har optog flere steder – så er der nemlig en brud til hver lokation.

Fra kirken til svømmehallen

Lokationer er der mange af for Luciaoptoget. Blandt svarene fra de ti lærere nævnes traditionelle steder som skolen, børnehaven og kirken, men også plejehjemmet, rådhuset, sygehuset, dagcentret, biblioteket, bymidten og gågaden. Derudover nævnes den mere utraditionelle: svømmehallen.

Marie Tranum Nygaard og hendes elever ligger selv vejen forbi det lokale plejehjem for at bringe lys og glæde til de ældre. Det er med til at styrke det lokale fællesskab, mener hun.

Fællesskab i mørket

På Tylstrup Skole bliver eleverne undervist i historien om Lucia og dagens særlige betydning som lystradition i Danmark og resten af Norden. Men for både Marie Tranum Nygaard og Anne Nørlem er fællesskabet omdrejningspunktet.

”Det giver noget til fællesskabet, at man synger sammen, går sammen og har et projekt sammen, der bringer lys i den grå vintergrød for dem, der ser optoget,” siger Anne Nørlem. Hun bakkes op af sin nordjyske kollega: ”De får en fornemmelse af at være sammen om noget, som de har trænet til i mange uger, for at gøre det til en særlig og stemningsfuld dag.”

Om Lucialysene skal være levende eller ej, er der delte meninger om. Men én ting er der enighed om: Brug elektriske lys i brudens krone.