To piger bygger en kirke med et ur, der skal slå fire gange i timen

Matematik er overalt – også i konstruktion af tidsmålere

Kuglebaner under opbygning og cup songs under udvikling – det er Matematikkens Dag, og eleverne på Hendriksholm Skole i Rødovre er i gang med at bygge tidsmålere. Det foregår både fysisk med paprør, sand og gaffatape eller digitalt.

Offentliggjort
En elev forklarer sin skitse til matematikvejleder Nina Blaabjerg Nielsen
En mand laver lasagne men det brænder på og sætter ild i komfuret, viser skitsen. Den lille film eleverne konstruerer på computeren skal vare et minut.
kuglebanen skal konstrueres, så kuglen er præcist et minut om at løbe igennem banen
Kuglebane som tidsmåler
Cup song - eleverne klapper med hænder og plastickop en rytme, der præcist måler samme tid hver gang

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hele skolen er i gang. Indskolingseleverne arbejder med regnestrategier, og på mellemtrin og i overbygning arbejder eleverne med at konstruere tidsmålere. Der er en konkurrence på Matematikkens Dag, så når tidsmålerne er bygget, skal de udvælge nogle, der skal deltage i den landsdækkende konkurrence. Det er Danmarks Matematiklærerforening, der står for konkurrencen, og årets emne er forandringer. Når man skal beskrive en forandring, har man ofte brug for at måle tid - derfor skal eleverne konstruere tidsmålere,

"Vi har holdt et møde, hvor vi har udvalgt nogle af opgaverne i materialet, så det er lettere at gå til for de lærere, der ikke har matematik", fortæller matematikvejleder Nina Blaabjerg Nielsen fra Hendriksholm Skole. Hun har selv været med i redaktionsgruppen til materialet om forandringer.

Anmeldelse: Verden med og uden matematik

"Nogle lærere har sat en ramme, der hedder kuglebaner. Så bygger alle elever på årgangen forskellige kuglebaner, hvor kuglen hver gang skal løbe banen igennem på samme tid, så den kan bruges som en tidsmåler".

Hun fortæller, at pointen med Matematikkens Dag for hele skolen er, at alle kan være med. At det er vigtigt at få matematikken ind i hverdagen.

"Matematik er en tænkning. Det handler ikke om at kunne en masse algoritmer. Vi skal gerne vidt omkring, og vi ønsker jo ikke at afskrække nogle. Derfor vælger vi et par opgaver ud", siger Nina Blaabjerg Nielsen.

Kreativitet med lim, paprør og computer

På 8. årgang er et bord ved at blive en kuglebane. Små forhindringer limes fast, og bordet er stillet skråt. Nogle elever limer løs, mens andre i gruppen finder forhindringerne. Bagved lyder et brag - en kuglebane faldt fra hinanden. Eleverne griner, samler op og går i gang igen. De skal være færdige om en times tid, hvis de skal have en chance for at blive udvalgt til konkurrencen.

Matematikkens Dag om verdensmålene

I mange rum arbejder grupper af elever med forskellige kuglebaner.

Også ude på gangene og på trapperne er der gang i bygning af kuglebaner. Tre drenge har sat en masse malede ark op på væggen. Det er baggrunden til deres kuglebane - og baggrunden er vigtig, kan man tydeligt se. Den ene af dem har grøn maling på hænder og i ansigtet.

"Du er nødt til at kommer herover og holde", siger ham, der står med paprøret foran baggrunden.

"Det er vigtigt, du kommer nu. Har du tapen?"

Dans til elevatormusik

På 6. årgang er eleverne i gang med at udarbejde digitale historiefortællinger. De har haft en hurtig ide-generering, hvor alle grupper tegnede otte ideer. Nu har de valgt, hvilken de arbejder videre med. To piger er ved at konstruere et køkken i computerprogrammet. En mand skal lave lasagne, men den brænder på og sætter ild i komfuret. Pigerne regner med, at deres fortælling skal vare et minut.

100 klasser opfandt en ny sport eller et nyt spil i matematik

Et par drenge vil have bygget en raket og er ved at opbygge baggrunden. De har også en anden mulig historie, hvor en bombe sprænger efter 15 minutter.

To andre drenge arbejder med at konstruere et timeglas. Den ene har lige hentet en pose sand, og nu er de i gang med at bygge selve timeglasset. Først i papir og så i karton.

"Vi skal folde papiret og så hælde sandet i, så det kan løbe ud af et lille hul i bunden. Design og mål er jo også matematik", siger den ene.

En gruppe vil have en mand til at danse i en elevator i et minut. Det skal kreeres i programmet.

"Han danser til sådan noget elevatormusik. Du ved sådan noget stille jazz, der bare spiller. Og så kan vi få hans arme og ben til at bevæge sig. Vi har tidligere prøvet at kode i Scratch. Jeg tænker, at det er matematik, for det behøver ikke nødvendigvis at være tal. Det er matematik ikke altid. At programmere kan også være matematik", forklarer en gruppe.

Rytme og cup songs

To piger er ved at bygge en kirke i computerprogrammet. De har rejst et tårn og et sideskib. De sætter en efeu til at vokse op ad tårnet og så skal der stå en cykel lænet op ad kirken. Kirkeuret skal ringe fire gange i timen, så det skal de have programmeret - og så skal den digitale fortælling vare et minut. Man kan følge det på kirkeuret.

"Vi skal lige finde ud af, hvordan vi laver et ur. Det finder vi ud af, når vi prøver os frem", fortæller de.

Elever tegner, designer og bygger modelhuse på Matematikkens Dag

Dansklærer Jacob Møller Rasmussen har sat sin klasse i gang med at klappe en cup song. I grupper sidder eleverne med plastickopper og øver rytmer på tid. Eleverne har tydeligvis prøvet det før. De klapper meget komplicerede rytmer, mens Jacob Møller Rasmussen prøver at få dem til at øve nogle mere simple rytmer, der så kan passe præcist på samme tid hver gang. Seks gange i rap skal de helst ramme samme tid med en rytme.

"Hvis det var en dansk-dag, så ville jeg have et arsenal af ideer, men jeg er lidt på bar bund, når det er matematik. Nogle af eleverne har også sagt, at der ikke er matematik i det, men så får de alligevel fornemmelsen af, hvad 10 sekunder er, når de skal lave rytmen. De får fornemmelsen af tid og rum, at der er en rytme", siger han.

"Matematik kan være leg, bevægelse, samarbejde - og det er vigtigt at opleve".