Som optakt til besøget hos den virksomhed, der laver deres skolemad, skulle eleverne blandt andet lave forsøg med bakterieudvikling under fem forskellige betingelser.Foto: Hans Kristjan Vinther
Lærer var træt af 'sodavandsbesøg':Sådan gjorde han virksomhedsbesøget relevant
Et halvt år efter et 'sodavandsbesøg' på en lokal virksomhed vendte naturfagslærer Hans Kristjan Vinther tilbage. Denne gang havde han, virksomheden og kommunens erhvervsplaymaker samarbejdet om at forankre besøget i den daglige undervisning.
I oktober var Hans Kristjan Vinther, naturfagslærer og -vejleder på
Lille Næstved Skole, med sin 8.-klasse på virksomhedsbesøg på Næstved
Madservice.
Annonce:
Selv om virksomheden lagde sig i selen for at gøre det så godt som muligt, gik det, som den slags har det med at gå.
Som optakt havde eleverne googlet sig frem til informationer om virksomheden. Selve besøget bestod en rundvisning på virksomheden og et oplæg om dens virke. Og så var det ellers hjem til hverdagen på skolen igen.
”Et klassisk sodavandsbesøg. Der var ikke rigtig nogen sammenhæng mellem besøget og
undervisningen, hverken før eller efter. Det brokkede jeg mig lidt over til en
kollega, som kvitterede med en opfordring til at gøre noget ved det”, fortæller
Hans Kristjan Vinther til folkeskolen.dk/naturfag.
Som sagt så gjort. Naturfagslæreren skrev en e-mail til
kommunens såkaldte erhvervsplaymaker Ole Hilden. Sammen gik læreren, erhvervsplaymakeren
og Næstved Madservice i gang med at planlægge næste skolebesøg, der løb af
stablen den 16. maj.
Annonce:
”Målet var at finde de snitflader, hvor det, de laver som
virksomhed, meningsfyldt kan kobles til det, jeg underviser i i naturfag”,
fortæller Hans Kristjan Vinther.
Bakterier og ernæring
Næstved Madservice leverer blandt andet den skolemad,
eleverne selv kan bestille. Derfor var det oplagt at lave et forløb, hvor de
selv skulle komme med forslag til nye retter, fortæller læreren.
Dem skulle de lave ud fra de kriterier, virksomheden
arbejder med i virkeligheden – herunder at de skal ramme den rigtige
ernæringssammensætning af protein, fedt og kulhydrater.
Annonce:
De fem kriterier
Elevernes forslag til nye skolemadsmenuer skulle leve op til fem kriterier:
Ernæring: Protein 15%, fedt 32-33%, kulhydrat 52-53%
Pris
Produktionsflow (bl.a. kort tilberedning)
Det skal være noget, som eleverne selv har lyst til at spise
Maden skal kunne spises koldt og være nemt at håndtere
”Desuden fylder hygiejne og fødevaresikkerhed meget i virksomhedens hverdag. Så vi lavede et forløb med bakterieundersøgelser. Fem prøver blev
indsamlet fra samme kilde – for eksempel et dørhåndtag. Den ene røg i
køleskabet, den anden i varmeskab, den tredje blev forseglet i et miljø med ilt,
den fjerde i et miljø med kuldioxid og den femte var helt au naturel”,
fortæller Hans Kristjan Vinther og tilføjer:
”Forskellene på hvordan bakterierne udviklede sig var
ganske signifikant. Og koblingen til den skolemad, nogle af eleverne selv
spiser, gjorde det tydeligt for dem, hvorfor det er vigtigt”.
Selve virksomhedsbesøget forløb denne gang noget
anderledes. Her fik eleverne ud over rundvisningen mulighed for at præsentere deres forslag
til nye menuer for Næstved Madservice, som forinden også havde været på besøg på skolen.
”Normalt ville jeg jo efter sådan et forløb give dem en
eller anden form for test for at se, om de har lært det, de skulle. Her fik de
lov til at bruge det meget konkret i praksis. Det gav virkelig god mening”,
fortæller Hans Kristjan Vinther.
Annonce:
"Vi ender ofte med kun at tale om virkeligheden"
Han understreger, at det ikke er noget nyt, at man arbejder
på at gøre skolen mere virkelighedsnær.
”Men ofte ender vi med bare at tale om virkeligheden i
undervisningen. Gennem et forløb som dette kommer virkeligheden ind i selve
undervisningen. Det bliver meget konkret, at de mennesker, der arbejder et
bestemt sted, bruger præcis de ting, vi også har om i skolen. Det motiverer
eleverne, uanset om de i øvrigt drømmer om engang at få præcis det job”, siger
naturfagslæreren.
Hans Kristjan Vinther lægger ikke skjul på, at forløbet har
taget væsentligt længere tid, end et virksomhedsbesøg normalt tager at
planlægge. Til gengæld mener han også, at det står mål med udbyttet.
Annonce:
”Jeg har holdt to møder med virksomheden, to med
erhvervsplaymakeren, og så er der sendt et antal mails frem og tilbage. Desuden
har jeg skulle udvikle forløbene, hvor det blandt andet har taget tid at
oversætte meget komplicerede ernæringsenergiberegninger til 8.-klasse-niveau”,
siger han og tilføjer: ”Men nu ligger forløbet jo klar til at gentage en anden
gang”.
Tiden til at udvikle forløbet har han fået i kraft af sin funktion som naturfagsvejleder. Den har han ikke fra næste skoleår. Derfor er han heller ikke sikker på, han får mulighed for at etablere lignende samarbejder med andre virksomheder i kommunen, som han ellers havde planer om.
”Vi har blandt andet asfaltvirksomheden Arkil i kommunen.
Det vil være oplagt at lave forløb, der både handler om sammensætningen af
asfalten, men også de vilde logistikberegninger, der er nødvendige, når man
skal lægge enorme mængder asfalt meget præcist, inden den når at falde til en
vis temperatur”, siger Hans Kristjan Vinther og tilføjer, at det ikke kun er
hans elever, der har nydt godt af at få koblet undervisningen i
naturfagslokalet med virkeligheden uden for skolen:
”Jeg kan jo også til tider blive ramt af en følelse af, at
jeg underviser i noget, fordi det står i bogen. Det har uden tvivl også været en god
øvelse for mig at skulle oversætte en konkret virksomheds virke til det, jeg
underviser i i naturfag”.