Genindførelsen af specialpædagogik som undervisningsfag – det hed tidligere linjefag - på læreruddannelsen er så ny, at blot 18 studerende på en særlig international linje i Vordingborg var til eksamen i faget i sommer.

Det gør det svært for formanden for fagets 71 beskikkede censorer, at drage store konklusioner om faget i årets censorrapport fra læreruddannelsen. I stedet bruger Lars Drud årsrapporten til at minde om, at samlet set vil otte-ni procent af de lærerstuderende, som gør uddannelsen færdig, komme til at arbejde i segregerede tilbud som specialskoler, specialklasser, behandlingsinstitutioner og sikrede institutioner.

”Der er endnu ingen data for, hvor mange af de otte-ni procent, som tager faget specialpædagogik, men det kunne være en tanke, at det er en del. Derfor er det vigtigt, at faget beskæftiger sig med de begreber, teorier og metodikker, som det segregerede område gør brug af”, skriver Lars Drud.

Skal ikke opfattes som en kritik

Lars Drud har en baggrund som lærer i 12 år og skoleleder i 26 år. Han har en kandidat i almen pædagogik og en master i specialpædagogik, og er ikke alene censor til eksaminer og i bacheloropgaver om specialpædagogik på læreruddannelsen. Han er også beskikket censor i faget på lærernes eftervidereuddannelse.

”Det giver mig en anderledes indsigt i specialpædagogik, og derfor kan jeg tillade mig at antyde, at der er behov for et blik på fagets indhold på læreruddannelsen”, siger han til folkeskolen.dk/specialpædagogik og understreger, at det ikke skal opfattes som en kritik.

”Professionshøjskolerne skal have tid til at skabe indhold i faget, så jeg påstår ikke, at der ikke allerede bliver tænkt på de otte-ni procent, som vil blive ansat i segregerede tilbud, men jeg gør opmærksom på, at det er relevant at sætte fokus på området”.

Faget bør lægge sig op ad diplomuddannelsen

Diplomuddannelsen i specialpædagogik byder på moduler om blandt andet intellektuelle funktionsnedsættelser, læring, kontakt og trivsel, multiple funktionsnedsættelser og sansemæssige funktionsnedsættelser.

Ingen af disse moduler er nævnt i undervisningsfaget specialpædagogik. Samtidig hører Lars Drud fra kommuner, institutioner og skoler, at de må bruge penge på efteruddanne lærere, fordi de mangler viden på det segregerede område.

”Hvad er specialpædagogiks berettigelse på læreruddannelsen, hvis faget ikke retter sig mod undervisning på det segregerede område? Det er det spørgsmål, jeg stiller i censorrapporten: Lad os tage en snak om, at indholdet i højere grad bør lægge sig op ad diplomuddannelsen. At vi både i censorkorpset og på professionshøjskolerne taler om, hvorfor vi ikke har set det nye fag som et metodefag på samme måde som på eftervidereuddannelsen”, siger Lars Drud.

Har faget et genkendeligt DNA

I rapporten stiller Lars Drud også spørgsmål ved undervisningsfagets DNA.

”Specialpædagogiks tilbagekomst på læreruddannelsen efter at have været underlagt andre fag og delvist været slået sammen med almenpædagogik kalder på en drøftelse, om faget har sin selvstændige begrebsverden, syn, teorier og metoder. Altså om faget har et genkendeligt DNA”, skriver han og tilføjer, at der også kan have udviklet sig nye tilgange, siden specialpædagogik blev droppet som linjefag i 2013.

”Der er løbet meget vand i åen, især på inklusionsområdet. Derfor skriver jeg nogle ord om, at vi skal finde ud af, hvordan specialpædagogik skal defineres i 2024. Det er mit grundspørgsmål, som jeg skal have en snak med de beskikkede censorer om: Hvad skal vi kigge efter, og hvad ser vi? Vi skal stille spørgsmålene, fordi læreruddannelsen skal blive så god som mulig og også skal tilpasse sig aftagerfeltet. Vi skal påse, at læreruddannelsen indretter sig til behovet”, siger Lars Drud.

Ordet inklusion bruges ikke i formålet

Specialpædagogisks nye placering som selvstændigt undervisningsfag, der samtidig ligger efter grundfaget pædagogik psykologi, inklusion og specialpædagogik, kalder også på et samarbejde og en dialog om, hvordan de to fag spiller sammen, mener Lars Drud. For eksempel er det oplagt at se på inklusion.

”Udfordringerne med inklusion har ført til diskussioner, om der skal indføres mere specialpædagogik i lærernes almenpædagogiske virke, eller om det bør være omvendt, så der er brug for et samspil mellem de to fag på læreruddannelsen. Ordet inkluderende indgår flere gange i fagmålet for specialpædagogik, sammen med elevernes muligheder for at deltage og lære. I og med at det er et undervisningsfag, kan man forestille sig, at nogle af de studerende netop kommer ud som vejledere i inklusion og AKT eller i andre særlige funktioner”, siger Lars Drud.

Eksamensbeskrivelserne til læreruddannelsen er i øjeblikket under revision, så de kommer til at matche ændringerne i uddannelsen fra sidste år.